Debat

Handicaporganisationer: Sådan løser vi BPA-ordningens tre akutte problemer

DEBAT: Kommunernes økonomi presser BPA-ordningen, og det kan ikke vente på evaluering og reformer, skriver repræsentanter for BPA-netværket.

Kommunernes økonomi har store konsekvenser for BPA-ordningens vilkår, skriver repræsentanter for BPA-netværket. 
Kommunernes økonomi har store konsekvenser for BPA-ordningens vilkår, skriver repræsentanter for BPA-netværket. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Pia Allerslev
Simon Toftgaard Jespersen
Susanne Olsen
Thorkild Olesen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Verdens bedste kompensationsordning, kalder mange BPA-ordningen. En helt enestående mulighed for at mennesker – selv med meget svære funktionsnedsættelser – kan leve og tilrettelægge en tilværelse på egne præmisser.

Ordningen er ikke stor i omfang – cirka 1.800 bevillinger på landsplan, men for de mennesker, der har ordninger, er den kæmpestor, fordi den tilbyder en unik mulighed for, at man uagtet sin funktionsnedsættelse kan deltage på lige fod i samfundslivet: deltage i uddannelser, passe sit job, være aktiv i forenings- og fritidslivet, passe sin familie – og alt det andet, der definere et godt og aktivt liv.

Men hjælpeordningen er under et massivt pres i kommunerne. Der er udfordringer på stort set alle fronter – både store strukturelle problemer og dagligt kævl med kommunen om indholdet i den konkrete ordning.

Problemer, som alle har det til fælles, at de udspringer af kommunernes pressede økonomi – og måske også en dårlig forståelse for, hvor vigtig og betydningsfuld hjælpeordningen er for de mennesker, der har behovet.

Derfor mener BPA-netværket helt generelt, at der er behov for en gennemgribende analyse og reform af BPA-ordningen parallelt med evalueringen af det specialiserede socialområde.

Men helt akut mener vi, at der er behov for at tage fat i tre konkrete problemstillinger, som vi stort set møder dagligt i vores rådgivninger.

Medicin, sygehus og misbrug af rådighedstimer
Hvis en BPA-borger bliver indlagt på sygehuset, oplever vi desværre, at en del kommuner mener, at den hjælp, som normalt leveres af hjælperne, kan leveres af sygehuspersonalet.

Men realiteterne er, at sygehuspersonalet hverken har tiden, ressourcerne eller den specifikke viden om den enkelte BPA-borgers behov og udfordringer. Konsekvensen er, at borgeren får utilstrækkelig og forkert hjælp – og det kan i sidste ende få fatale konsekvenser.

Tilsvarende ser vi, at mere eller mindre banale hjælpeforanstaltninger, som eksempelvis at tage piller, lave udstrækningsøvelser eller få tømt urinposen, defineres som ”sundhedsydelser”, som kun må leveres af sundhedspersonale – og derfor ”modregnes” som færre hjælpertimer i BPA-ordningen. Ofte uden at der sker en tilsvarende opnormering af anden hjælp.

Resultatet er under alle omstændigheder, at borgere får en langt mere ufleksibel tilværelse, hvor muligheden for selv at tilrettelægge forsvinder, fordi man skal planlægge efter, hvornår hjemmeplejen og andre, har tid til at kikke forbi.

Helt akut mener vi, at der er behov for at tage fat i tre konkrete problemstillinger, som vi stort set møder dagligt i vores rådgivninger.

Thorkild Olesen, Simon Toftgaard, Susanne Olsen og Pia Allerslev
Formand i hhv. Danske Handicaporganisationer, Muskelsvindfonden, Dansk Handicap Forbund og CP Danmark

Endelig er det et kæmpe problem, at kommunerne i stigende grad udmåler rådighedstimer frem for aktive hjælpetimer. Rådighedstimer betyder, at hjælperen ikke aktivt hjælper borgeren, men kan træde til ved behov.

Konsekvensen er, at der defineres mange timer – 10-14 timer i døgnet er ikke ualmindeligt – hvor der i princippet ikke må foregå aktiviteter, hvor hjælperen hjælper til. Det betyder selvsagt en utrolig fastlåst dagligdag for den enkelte. Men det betyder også, at det bliver sværere og sværere at rekruttere hjælpere til BPA-ordningen, fordi aflønningen ganske enkelt bliver urimelig lav.

Rådighedstimer aflønnes væsentligt dårligere end ordinære hjælpetimer – og enhver kan forstå, at et meget stort antal rådighedstimer betyder lav løn og stigende problemer med at rekruttere hjælpere.

Løsningerne er her                                                                             
Vi foreslår helt konkret, at man løser de nævnte problemer således:

1) Hospitalsindlæggelser: Kommunen skal inden en indlæggelse foretage en konkret og individuel vurdering af, hvorvidt borgeren har behov for at tage sine BPA-hjælpere med ved hospitalsindlæggelse eller ej.

Vurderes det, at der ikke er behov for hjælperne under indlæggelse, skal borgeren selvsagt have mulighed for at påklage den afgørelse til Ankestyrelsen – og klagen skal naturligvis være omfattet af den 14 ugers varslingsfrist, som gælder for BPA, men desværre, med Ankestyrelsens accept, tilsidesættes ved hospitalsindlæggelser.

2) Sundhedsydelser: Det skal være muligt at delegere kompetencen til at levere ”simple” sundhedsydelser til BPA-hjælperne, så hjælperne kan udføre ”sundhedsydelser” svarende til det andre borgere, i samme alder og livssituation, selv udfører.

Læs også

Hjælperen er borgerens ”forlængede arm” og skal selvsagt kunne udføre de hjælpeopgaver, som borgeren ellers selv vil udføre – eventuelt efter en nærmere fastsat oplæring.

3) Rådighedstimer: Det skal sikres, at der kun undtagelsesvist bevilges rådighedstimer, sådan som loven foreskriver. Derfor foreslår BPA-netværket, at det dels slås fast, at en hjælper, der ”aktiveres” under rådighed, udløser den fulde kompensation på 150 procent af lønnen.

Det vil fjerne det økonomiske incitament til at spekulere i rådighedstimer. Dels foreslår vi, at rådighedstimer alene kan bevilges efter nærmere fastsatte kriterier, så det sikres, at rådighedstimer ikke kan udmåles som enkelttimer spredt ud over hele dagen. Rådighedstimer skal være en absolut undtagelse – og må ikke ødelægge borgerens mulighed for frit at tilrettelægge sin hverdag.

Stort set alle udfordringer på handicapområdet fejes i disse tider ind under det store "evalueringsgulvtæppe". Nogle af de store strukturelle problemer med BPA skal givet løses i sammenhæng med den reform, der bliver konsekvensen af evalueringen.

Men der er også akutte problemer, som kalder på løsninger her og nu. BPA-netværket opfordrer til, at de politiske partier og social- og ældreministeren hurtigst sætter sig sammen og finder relevante løsninger. Nu har vi givet vores bud.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00