Debat

Borgerrådgiver: Gør Ankestyrelsen til et fagligt fyrtårn igen

Ankestyrelsen var oprindeligt et retssikkerhedsmæssigt fyrtårn omgærdet af respekt, men med sammenlægningen med de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene er fundamentet blevet rystet. Det har store konsekvenser for handicapområdet, skriver Johan Busse.

Det bør samtidigt sikres, at Ankestyrelsens sagsbehandlingstider nedbringes og vel at mærke ikke gennem højere produktionskrav til styrelsens jurister, skriver Johan Busse. (Foto: Colourbox)
Det bør samtidigt sikres, at Ankestyrelsens sagsbehandlingstider nedbringes og vel at mærke ikke gennem højere produktionskrav til styrelsens jurister, skriver Johan Busse. (Foto: Colourbox)
Johan Busse
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

På nogle sociale områder underkendes halvdelen af afgørelserne i Ankestyrelsen. Styrelsens medarbejdere fortjener stor respekt for deres faglighed og arbejdsindsats. 

Men der er også lange sagsbehandlingstider, og styrelsens arbejde er af ressourcemæssige årsager tilrettelagt med meget stramme produktionskrav, som bevirker, at selv Ankestyrelsen indimellem tager fejl og bliver underkendt ved domstolene og hos Folketingets Ombudsmand.

Et eksempel på en underkendelse af Ankestyrelsens praksis ses i en sag afsluttet i 2020, hvor ombudsmanden vurderede, at kommunernes krav til borgerne om dokumentation for ophold i landet i en række sager, som Ankestyrelsen havde stadfæstet, var forkert. 

Navnlig mange hjemløse kom i klemme. Ankestyrelsen ændrede herefter sin praksis og gennemgik 50 sager, der var afgjort efter den forkerte praksis.. Det var altså 50 sager, som burde være talt med i den grimme del af statistikken.

Hvor mange sager, der ude i kommunerne burde være talt med, ved ingen, men problemstillingen gjorde sig også gældende i sager, der aldrig har været klaget over. Men de findes ikke i statistikkerne. Måske er de ikke engang blevet rettet.

Økonomien er ikke den eneste udfordring
Dette eksempel viser overordnet, at klagesystemet virker, når der klages hele vejen. Men eksemplet understreger samtidig, at kommunernes fejlmargin kan være højere end Ankestyrelsens underkendelsesprocent antyder. 

Og det er ikke blot fejlraten i de sager, der klages over, som nogle hævder.

I 2018 undersøgte borgerrådgiveren i Københavns Kommune 77 sager om udsatte børn og unge. Der viste sig at være så alvorlige fejl i alle sagerne, at de kunne være blevet underkendt af Ankestyrelsen, hvis de var blevet påklaget. 

Men ingen af disse sager var påklaget. De optræder derfor ikke i Ankestyrelsens statistikker. For god ordens skyld bemærkes, at kommunen konkluderede præcis det samme, inden borgerrådgiveren undersøgte sagerne. Der var altså fuld enighed om resultatet.

Økonomien spiller en afgørende rolle i kvaliteten af sagsbehandlingen og retssikkerhedsniveauet i landets kommuner. Retssikkerhedsniveauet fastlægges i lige så høj grad i DUT- og budgetforhandlingerne som i loven, og kommunerne er udfordret.

Men økonomien er ikke den eneste udfordring, det er bare den letteste at få øje på. Retssikkerhed kræver respekt for gældende ret, hårdt arbejde og integritet. I de enkelte kommuner bør man være åbne og ærlige om udfordringen, ellers ligger forandringen langt væk. 

Et fagligt fyrtårn
En konsulentundersøgelse af Børne- og Familieafdelingen i Guldborgsund Kommune pegede samlet set på udfordringer inden for kultur og arbejdsklima, ledelse, styring samt faglighed.

Den samme rapport kunne givet skrives om mange andre socialafdelinger på det kommunale område, for det er svært at få tingene til at fungere forbilledligt. Men før sådanne forhold er på plads, er det vanskeligt at styrke retssikkerheden og den gode borgerinddragelse. Det skal der arbejdes med.

Ankestyrelsen er også et svært sted mellem krav om høj juridisk kvalitet på den ene side og krav om "forståelse for forholdene i kommunerne" på den anden, og utilstrækkelige bevillinger gør det ikke lettere. 

Ankestyrelsen var oprindeligt et retssikkerhedsmæssigt fyrtårn omgærdet af respekt, men med sammenlægningen med de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene i 2013 er fundamentet blevet rystet, og et element af masseproduktion har også sneget sig ind her. 

Prioritering af stordrift på bekostning af kvalitet og et borgercentreret fokus, har udfordret autoriteten for mange af samfundets institutioner, og det er heller ikke usædvanligt, at man i kommunerne også trækker på skuldrene af Ankestyrelsen.

Retssikkerhed koster penge
Også derfor bør man styrke Ankestyrelsens faglige kvalitet og aktive rolle således, at styrelsen i større omfang omgør kommunernes forkerte afgørelser med det samme i stedet for at sende dem retur til fornyet sagsbehandling i de kommuner, som allerede har fejlet. 

Ud over at styrke autoriteten, vil det bedre sikre, at afgørelserne bliver korrekte, give hurtigere genopretning for borgerne og spare kommunerne for dyr dobbeltsagsbehandling.

Det bør samtidigt sikres, at Ankestyrelsens sagsbehandlingstider nedbringes og vel at mærke ikke gennem højere produktionskrav til styrelsens jurister. Og endelig bør styrelsen i endnu højere grad end i dag have ressourcer til at vejlede og understøtte sagsbehandlingen i kommunerne.

Det kan ikke lade sig gøre uden en ekstrabevilling til Ankestyrelsen, men retssikkerhed koster penge. 

Men lur mig om ikke det i sidste ende giver en samfundsmæssig besparelse, hvis handicappede, udsatte og ledige borgere får den rette hjælp, uden at trække deres pårørende og netværk med i faldet og bruge år og dag på at slås med deres kommune.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00