Herning vil overtage botilbud fra region: Nu ligger sagen på ministerens bord

STOP: En sag fra Herning får Danske Regioner, SF og Enhedslisten til at foreslå, at kommuners overtagelse af regionale institutioner stoppes, indtil hele handicapområdet er blevet grundigt evalueret. Minister afviser.

Overvejelser i Herning Kommune om at overtage et regionalt botilbud for udviklingshæmmede skaber fornyet frygt blandt politikere på Christiansborg for yderligere afspecialisering på social- og handicapområdet.

Sagen får Enhedslisten og SF til at presse på for at få sat gang i en gennemgribende evaluering af planlægningen og organiseringen af de specialiserede tilbud til handicappede.

Evalueringen indgår som en del af støttepartiernes forståelsespapir med regeringen, og nu er der behov for at sætte handling bag ordene, lyder det fra Enhedslistens handicapordfører, Jakob Sølvhøj.

"Det vil være ualmindeligt godt, hvis socialministeren meget snart fik taget initiativ til at få den evaluering i gang. Min opfattelse er, at der er lagt op til betydelige ændringer på det her område," siger Jakob Sølvhøj.

Også i SF har evalueringen høj prioritet.

"Vi har brug for den evaluering, så vi kan få slået stregerne helt rigtigt i forhold til ansvar for området. Der er noget, som tyder på, at kommuner har overtaget for meget i forhold til, hvad der skal til for at sikre kvaliteten," siger SF's socialordfører, Trine Torp.

Regionsformand: En dårlig idé
Inden årets udgang skal byrådet i Herning have besluttet sig for, om kommunen vil overtage bo- og dagtilbuddet Nørholm fra Region Midtjylland.

Nørholm er målrettet udviklingshæmmede med ekstra udfordringer i form af psykiske problemer og domme. Og i Region Midtjylland kalder regionsrådsformand, Anders Kühnau, det "uhensigtsmæssigt," hvis driftsansvaret for tilbuddet forankres i kommunen.

"Det er en institution, hvor der blandt andet bor borgere med en dom, og hvor vi har en særlig viden og kompetencer forankret, som supplerer og understøtter vores øvrige tilbud," siger Anders Kühnau.

I et brev til social- og indenrigsminister Astrid Krag opfordrer han til, at kommunernes mulighed for at overtage regionale botilbud sættes i bero, indtil området er blevet evalueret.

Sæt overtagelse på pause
En sådan 'stand still' bakkes op af både Danske Regioner, Enhedslisten og SF.

"Det ville være fornuftigt, at ministeren satte muligheden for at trække tilbud hjem i stå, indtil vi har en afklaring af, hvordan området fremadrettet skal organiseres," siger Jakob Sølvhøj.

Umiddelbart vil det dog kun være den konkrete sag fra Herning Kommune, som vil blive påvirket. Kommunerne har nemlig kun én mulighed i hver valgperiode for at overtage regionale institutioner.

Og aktuelt ser det ud til, at det kun er Herning Kommune, der har en sag om at benytte sig af muligheden.

Derfor lægger Anders Kühnau mere vægt på at få gennemført den bebudede evaluering end på at få sat kommunernes overtagelse af regionale tilbud i bero.

"Det mest presserende for os er at få gennemført evalueringen og få klarhed på området," siger Anders Kühnau.

Større ansvar til regioner
Hos Radikale mener socialordfører Rasmus Helveg Petersen, at det vil være at skyde gråspurve med kanoner, hvis Astrid Krag ligefrem suspenderer kommuners mulighed for at overtage regionale institutioner.

Han er dog også meget optaget af at få gennemført evalueringen af området og set på, om ikke der skal trækkes nogle nye streger i sandet i forhold til organisering og ansvarsfordeling.

"Jeg er enig i, at vi skal være ret sikre på hånden, inden flere ting lægges hos kommunerne. Og stod det alene til mig, så skulle vi i stedet lægge ansvaret for flere af de her opgaver hos regionerne," siger Rasmus Helveg Petersen.

Diskussionen om afspecialisering af social- og handicapområdet har været stor og tilbagevendende siden strukturreformen i 2007.

Dengang benyttede kommunerne sig i stor stil af muligheden for at overtage de tidligere amtslige tilbud på området.

Kommuner har overtaget mere end ni af ti tilbud
Ifølge en opgørelse fra Danske Regioner overtog kommunerne dengang ansvaret for 80 procent af de omkring 1.000 amtslige tilbud.

Siden er ansvaret for yderligere cirka 150 tilbud overgået fra regionerne til kommunerne, så der i dag er omkring 60 af de mere specialiserede sociale tilbud tilbage i regionalt regi.

Indtrykket hos Jakob Sølvhøj fra Enhedslisten er, at kommunernes visitation af borgerne i meget højt grad er styret af økonomi, og at kommunen er interesseret i at holde borgerne og dermed pengene i egne tilbud.

"Det er på en gang med til at svække højt specialiserede tilbud andre steder samtidig med, at kommunerne samler borgere med vidt forskellige behov under samme tag på deres egne tilbud," siger Jakob Sølvhøj fra Enhedslisten.

Selvforsyning udfordrer specialisering
Selvom debatten om afspecialisering har fyldt meget, så er der begrænset med systematisk opsamlet viden over, hvor udbredt og gennemgribende udviklingen har været.

Hos Landsforeningen Lev er man imidlertid overbevist om, at det er en markant udvikling, som har haft store konsekvenser for mange borgere.

"Vi har helt generelt set et kraftig ønske fra kommunerne om at være selvforsynende med tilbud, og det vil over tid føre til, at den relativt høje specialisering, der er på et tilbud som eksempelvis Nørholm, bliver udvandet," siger Thomas Gruber, politisk konsulent i Landsforeningen Lev.

Da den tidligere VLAK-regering for knap et år siden præsenterede sit forslag til en reform af sundhedsvæsnet, kom organiseringen af det specialiserede socialområde hurtigt højt på den politiske dagsorden igen.

Social specialeplanlægning bør overvejes
I VLAK-regeringens oprindelige udspil overgik driftsansvaret for de regionale tilbud til kommunerne, men det trak socialminister Mai Mercado (K) i land på kort efter.

I stedet enedes regeringen og Dansk Folkeparti om, at der skulle tages konkret stilling til forankringen af ansvaret i hvert enkelt tilbud.

Så kom valget, og nu er blandt andet det socialdemokratiske forslag om at indføre specialeplanlægning på området kommet i høj kurs. I hvert fald hos regionerne.

"Vi kender modellen fra sundhedsområdet, hvor vi har planlægningen af specialer forankret i Sundhedsstyrelsen for at sikre, at vi har de rette tilbud med den fornødne kvalitet," siger Anders Kühnau.

Den tankegang er Trine Torp fra SF også tilhænger af:

"Vi skal både have set på, hvornår driftsansvaret ligger bedst hos kommunerne eller regionerne, og vi skal også se på, hvordan vi sikrer kvaliteten, uanset hvem der løser opgaven, og der kan specialeplanlægning være en model," siger Trine Torp.

Herning forventer at påvirke prisen
I Herning Kommune understreger formand for social- og sundhedsudvalget, Anne Marie Søe Nørgaard (V), at der endnu ikke er truffet endelig beslutning om at overtage ansvaret for Nørholm.

"Forvaltningen har lagt op til, at der kunne være perspektiver i at optage driften af Nørholm. Det har udvalget så bedt om at få konkretiseret og undersøgt yderligere. Og det er der så en dialog om med regionen," siger hun.

Læser man ned i forvaltningens oplæg, fremgår det, at man forventer en række faglige fordele ved at drive botilbuddet. Men samtidig står det klart, at det også handler om økonomisk styring.

En overtagelse af Nørholm forventes således også at give Herning Kommune "større mulighed for at påvirke prisen og indsatsen."

Og vurderingen er, at der på sigt vil komme "flere og flere Herning-borgere på Nørholm ved en overtagelse."

Økonomiske incitamenter skal ændres
Det er ifølge Landsforeningen Lev helt klassisk, og derfor lyder forslaget herfra, at en evaluering også skal se på både visitationen og økonomien i kommunerne.

"Der er et behov for, at en del af presset løftes af kommunerne i form af for eksempel en objektiv finansiering. Det vil kunne sænke den økonomiske barre i forhold til at sikre, at borgeren får det rigtige tilbud," siger Thomas Gruber fra Landsforeningen Lev.

At der også indgår økonomiske overvejelser i en eventuel overtagelse af institutionen Nørholm, er imidlertid ikke det samme som, at der skal spares på tilbuddet, siger Anne Marie Søe Nørgaard fra Herning Byråd.

"At kunne drifte nogle ting billigere og mere rationelt er jo ikke det samme som besparelser. Så det handler først og fremmest om, at det er et tilbud, som passer rationelt og driftsmæssigt godt ind i den portefølje af tilbud, Herning Kommune i øvrigt har på området, " siger hun.

Krag vil ikke sætte noget på pause
I KL hilser man ambitionerne om en grundig evaluering af det specialiserede socialområde velkommen.

Men man ser ikke nogen grund til at sætte udviklingen på området på pause, indtil evalueringen ligger klar.

"Det afgørende for os er at sikre, at borgerne får den hjælp, de har brug for. Uanset, hvem der driver et tilbud. Kommunerne driver i dag over 1.000 tilbud på det specialiserede socialområde, også meget specialiserede tilbud," skriver Thomas Adelskov (S) i en mail til Altinget.

Ud over at være borgmester i Odsherred Kommune er han også formand for KL's socialudvalg.

Thomas Adelskov hæfter sig ikke mindst ved, at de kommunale tilbud generelt vurderes at have en høj faglig kvalitet af Socialtilsynet.

Det var ikke muligt at få en kommentar fra social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) tirsdag. Men i et svar til Folketingets Socialudvalg skriver hun, at der behov for, at man tænker sig grundigt om, inden "vi foretager grundlæggende ændringer på området."

"Jeg er i det lys ikke på nuværende tidspunkt indstillet på at sætte kommunernes mulighed for at hjemtage højt specialiserede tilbud på pause," skriver Astrid Krag.

Forrige artikel Regeringen fordeler 14 millioner til at få flere med handicap i job Regeringen fordeler 14 millioner til at få flere med handicap i job Næste artikel Ny debat: Hvordan omsætter vi skåltalerne om børnefattigdom til virkelighed? Ny debat: Hvordan omsætter vi skåltalerne om børnefattigdom til virkelighed?