Kampdag: Her går det fremad med ligestillingen, og her sker der intet

Er der kommet flere kvinder i virksomhedernes bestyrelser? Er forskellen på mænd og kvinders pensionsformuer blevet mindre? Og hvor mange kvinder er der egentlig i Folketinget? Altinget gør status på verdensmålet om ligestilling med fire nedslag. 

Unge kvinder til demonstration for ligestilling på kvindernes internationale kampdag den 8. marts i 2017. 
Unge kvinder til demonstration for ligestilling på kvindernes internationale kampdag den 8. marts i 2017. Foto: Kevin Shakir/Ritzau Scanpix
Line Høvik Søby

Onsdag den 8. marts er det kvindernes internationale kampdag for 112. gang.  

Det er også ottende gang, kampdagen markeres, siden Danmark skrev under på FN’s verdensmål i efteråret 2015. 

Verdensmål 5: Ligestilling mellem kønnene 

Opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder.

Delmålene handler blandt andet om at stoppe alle former for diskrimination og vold mod kvinder og piger, at stoppe børneægteskaber og sikre adgang til reproduktiv sundhed.

De handler også om, at der skal være flere kvinder i bestyrelser og i de nationale parlamenter.

Du kan se statistik på udvalgte delmål her i artiklen eller læse om alle delmålene her. 

Ligestilling blev dengang tildelt titlen som verdensmål 5, og det indeholder en række delmål, som verdens lande kan holde sig selv og hinanden op på. Delmålene vurderes derudover på nogle indikatorer, der skal gøre det lettere at måle og lave statistik på udviklingen inden for ligestilling. 

I anledning af kvindernes internationale kampdag ser Altinget på udviklingen på fire af de delmål og indikatorer, som Danmark – ifølge 2030-panelet og Danmarks Statistik – arbejder særligt med. 

Det første delmål, vi tager et kig på, er 5.2: Stop al vold og udnyttelse rettet mod kvinder og piger.  

I Danmark måles det blandt andet på hvor mange, der har opholdt sig på et kvindekrisecenter i mindst ét døgn. Her er der sket en stigning siden sidste år. 

Der var over 1000 flere kvinder på krisecentre i 2021 end i 2017. Der altså sket en stigning fra 2.027 til 3.094 på fire år. 

Kvindekrisecentrene er opholdssteder hvor kvinder kan søge hen for at slippe ud af voldelige forhold - både hvis volden stammer fra familien eller partneren. 

Antallet af kvinder i bestyrelserne har ikke rykket sig siden sidste år. Det måles med indikator 5.5.2: Kvinder skal sikres fuld deltagelse i ledelse og beslutningsprocesser. 

Siden 2015 er der ikke sket nogen mærkbar udvikling i lige kønsfordeling i bestyrelseslokalerne – faktisk er det stadig kun lige under hvert femte bestyrelsesmedlem, som er kvinde.

Fra 2020 til 2021 var der et fald i antallet af kvinder i bestyrelser på 0,04 procent. Siden 2015, hvor Danmark skrev under på verdensmålene, er der sket et fald i 0,09 procent i antallet af kvinder i bestyrelserne. 

Det kan dog snart ændre sig, da der fra i år er både en ny EU-lov og en ny dansk lov, der begge forsøger at få flere kvinder i bestyrelserne hos de store børsnoterede selskaber. 

Der er stadig forskel på, hvor mange penge kvinder og mænd har til rådighed, når de rammer pensionsalderen. Men mændenes forspring er mindsket markant siden 2015, hvis man ser det i forhold til formuens størrelse.

Forskel i pensionsformue hører under indikator 5.a.1: Giv lige rettigheder til økonomiske ressourcer og ejerskab. 

Egentligt går den indikator ud på om kvinder har privat ejendomsret. Det har kvinder fuldt ud i Danmark. Derfor måler Danmarks Statistik denne indikator ud fra, hvor stor forskel i pensionsformue, der er mellem kønnene.

Siden 2015 har mænd konsekvent hvert år haft omtrent 100.000 kroner mere i pensionsformue end kvinder.

Men samtidig har både mænd og kvinder fået større pensionsformue. I 2015 havde mændene således 32 procent større pensionsformue end kvinderne, mens forskellen i 2021 var 23 procent.

Måske sidder du nu med følelsen af, at der ikke er meget godt at skrive om udviklingen inden for ligestillingen i Danmark, men der er sket flere fremskridt. Der blev blandt andet valgt flere kvinder ind i Folketinget ved valget i 2022 end nogensinde før. 

Dermed klarer Danmark sig bedre på indikator 5.5.1: Andel af kvinder i ledende politiske roller og højtstående embedsfunktioner, end vi gjorde sidste år. 

Faktisk har der været støt fremgang i andelen af kvinder i Folketinget siden Danmark vedtog verdensmålene i 2015. 

Sidste Folketingsvalg medførte, at Danmark sprang fra nummer 32 til nummer 18 på verdensranglisten over kønsfordeling i de nationale parlamenter. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00