Kraka: De offentligt ansatte har ikke et løngab

KOMMENTAR: Indholdet af lønposen er et afgørende stridspunkt i de strandede overenskomstforhandlinger. Uenigheden bunder bl.a. i forskellige opfattelser af, om de offentlige lønninger er løbet fra de private, eller omvendt. En ny Kraka-analyse viser, at der overordnet set hverken er tale om noget løngab eller lønefterslæb – men der er en elefant i rummet, skriver Kraka.

Af Jens Hauch og Niels Storm Knigge
Hhv. vicedirektør/cheføkonom og økonom, Kraka

I midten af december 2017 meldte innovationsminister Sophie Løhde (V) ud, at de offentligt ansatte skyldte godt seks milliarder kroner for at lukke løngabet til den private sektor, som var opstået, fordi de offentlige lønninger er vokset mere end de private siden første kvartal 2008.

Det skete med henvisning til en hensigtserklæring fra overenskomstaftalen på det statslige område i 2015, hvor det var en fælles målsætning senest i overenskomstperioden startende i år at lukke løngabet, der var blevet indledt i 2008, mellem privat og offentlig sektor.

Valget af udgangspunkt i 2008 er altså ikke tilfældigt eller forkert, men en ny Kraka-analyse viser, at det er afgørende vigtigt for konklusionen af, om der er tale om et løngab eller ej.

I analysen viser vi, at går man bare ét år længere tilbage i sammenligningen og altså tager udgangspunkt i første kvartal 2007, falder løngabet til lige godt to milliarder kroner.

Går man tilbage til 1996 (så langt tilbage som muligt i de tilgængelige data) er der slet ikke tale om noget løngab. Omvendt gælder det, at hvis man ikke bruger Moderniseringsstyrelsens prognose for første kvartal 2018 som slutpunkt, men seneste historiske observation for fjerde kvartal 2017, så vokser løngabet, målt siden 2008, til knap 11 milliarder kroner.

Det ovenstående viser, hvordan man med små justeringer af beregningen kan komme til markant andre resultater. Det tydeliggør, hvor afgørende vigtigt det er, hvornår man starter og slutter sin analyse, hvis man udtaler sig om, hvorvidt der er et løngab eller ej. På grund af den store følsomhed anbefaler vi, at man går så langt tilbage, som det er muligt, altså til 1996. Og her er konklusionen altså, at der ikke er noget nævneværdigt løngab i den ene eller anden retning.

Beregningen er særligt følsom omkring 2008 på grund af finanskrisen. I årene op til krisens udbrud steg de private lønninger ganske meget i 2006 og 2007. Dette førte så til en modreaktion, hvor de offentlige lønninger steg ganske meget i 2008 og 2009. Ved at starte i 2008 ignorerer man de store private stigninger i 2006 og 2007.

Udfordringen med valg af sammenligningsperiode er dog ikke det eneste, man skal holde sig for øje, når man kigger på løngabet. Som rigsstatistiker Jørgen Elmeskov pointerede allerede samme dag, som udmeldingen fra Sophie Løhde kom, så afspejler de officielle lønindeks udviklingen i en gennemsnitsløn i sektoren.

Lønindeksene tager dermed ikke højde for, at ændringer i personalesammensætningen kan drive lønindekset. Har en sektor haft en større stigning i uddannelsesniveauet, anciennitet eller andet, som er afgørende for lønniveauet, kan sammensætningseffekten trække indekset op, uden at timelønnen for den enkelte er vokset.

Danmarks Statistik agter at komme med et nyt, supplerende lønindeks i slutningen af 2018, som tager højde for dette. Vi kan dermed komme nærmere på et svar på, om de mange flere offentligt ansatte med en lang videregående uddannelse har drevet det offentlige lønindeks op i forhold til det private, og de offentligt ansatte dermed reelt står med et lønefterslæb.

Indtil da må vi nøjes med at konkludere, at 2008 er et ekstremt udgangspunkt, og at der på langt sigt ikke ser ud til at være hverken løngab eller -efterslæb. Dette bør parterne tage bestik af i deres fælles bestræbelser på at undgå en storkonflikt.

--------------

Jens Hauch er vicedirektør og cheføkonom i den fagøkonomiske tænketank Kraka. Han har tidligere været ansat i De Økonomiske Råds Sekretariat og har en ph.d. i økonomi fra Københavns Universitet.

Forrige artikel Kraka: Nogle kommuner bruger dobbelt så meget på den enkelte ældre Kraka: Nogle kommuner bruger dobbelt så meget på den enkelte ældre Næste artikel Hanne-Vibeke Holst: Jeg holder med mine søstre mod Moderniseringsstyrelsen Hanne-Vibeke Holst: Jeg holder med mine søstre mod Moderniseringsstyrelsen
  • Anmeld

    Tommy Jensen, Vollerup

    Hvis og hvis og hvis.....

    Det er da utrolig dårlig stil fra Kraka at bringe en analyse til torvs, der tager udgangspunkt i skrue tiden tilbage til 2007!

    Flemming Vinther indgik i 2015 en aftale (hensigtserklæring) med finansminister Bjarne Corydon om, at man tager afsæt i 2008; hvorfor der skal udlignes lønstigninger på 1,6 pct., som de statsligt ansatte havde fået mere end de privatansatte siden 2008.

    CFU og Moderniseringsstyrelsen har i fællesskab lavet en analyse, der viser at statsansattes løn er steget med 19 pct. og lønnen i den private sektor er steget med 17 pct.!

    Hav en god dag :-)

    Kilde: avisen.dk 11. marts 2018

  • Anmeld

    Inge Storm

    En aftale er en aftale?

    Hvis overenskomstparterne har aftalt, at 2008 er udgangspunktet, så skylder lønmodtagerne vel, eller hur? Det er vel indlysende , at et andet startår, giver et andet resultat.

  • Anmeld

    Tommy Jensen, Vollerup

    Ingen tvivl om det fr. Storm!

    Hvis man læser hele artiklen om hr. Flemming Vinthers aftale med daværende finansminister Bjarne Corydon (A) er der tale om en "klokkeklar", aftaletekst for OK2018 for at blive i socialisternes eget sprogbrug (Nielsson).

    Nu bliver problemet så, at Vinthers aftale kan blive til et mæglingsforslag fra Forligsinstitutionen, som regioner og kommuner kan læne sig op ad!

    Om dette er rimeligt eller ikke, er jeg egentligt ligeglad med! Men jeg er ikke ligeglad med, at udviklingen i det offentliges omkostningsniveau udfordrer Danmarks stabilitetspagt med EU om det maksimale underskud på statens finanser og ikke mindre, at budgetloven bliver overhold både i staten, regionerne og kommunerne!
    Hav en god dag :-)

  • Anmeld

    Henrik V Blunck · Blogger og kommentator

    Lønstatistikker er offentlige...

    Det er ikke et indlæg som er en tænketank værdig - især ikke, når man da er helt velkommen til at tjekke de lønstatistikker som enhver fagforening kan levere, hvis dette var ønsket. Som flere debattører helt korrekt nævner er udgangspunktet 2008, og dermed hverken 1864 eller andre fabuleringer, som måtte tjene til formål at sløre debatten.

    Hvad de ærede herrer fuldkommen har overset er det komplet indlysende. Det offentlige har længe haft meget dyre direktører, som bruger åremålskontrakter med bonusordninger for afgang fra stillingen, selvom de fortsætter i samme stilling - og nogle får sågar penge med i lommen, selvom de fyres for indlysende inkompetent håndtering af deres stilling.

    Den slags er med til at ødelægge respekten for ledelserne i det offentlige, men her vender man - bevidst eller ubevidst - det blinde øje til problemet, hvorved det vanvittige får lov til at fortsætte.

    Den menige kontorassistent, SOSU, politimand, fangevogter eller sygeplejerske er IKKE skyld i det ledelsesproblem, der opleves i det offentlige, og det handler netop om RESPEKTEN for de offentligt ansatte mere end selve lønnen. Dét budskab kunne de ærede økonomer have hørt, hvis de havde set Debatten, hvor dette vigtige budskab netop blev ytret.

    Så stram op, Kraka. Det her er ikke nogen legeplads, men rent faktisk en seriøs forhandling - og konflikt - der fortjener at blive løst blandt folk der ønsker at finde en løsning, ikke smarte taljonglører, som nedgør de folk, der bibringer den velfærd vi alle betaler for via skattebilletten!

  • Anmeld

    Peter Voss · Dipl.-Ing

    Danske lønninger er bagud.

    Vil man se, om lønningerne har det rigtige niveau, skal man se på handelsbalancen. Er der overskud, er lønningerne for lave, er der underskud, er de for høje.
    Med Danmark meget høje handelsoverskud kan man således konkludere,
    at lönningerne er alt for lave. Dette udsagn gælder især for den eksport-
    producerende sektor.
    Med i betragtning skal tages, at Danmark med sit store eksportoverskud ved at låse sig fast til EURO'en, har udnyttet den
    gennemsnitlige svaghed af EURO.en til at skabe sig fordele. Disse fordele kan dog pludseligt vise sig som temmeligt farlige. Skulle Trump
    snakke EURO / Dollar-forskellen fra 1,25 op til 1,50, så er Danmark evt. nødt til at devaluere for at holde fast ved sin eksports størrelse., Vi vil da se, at vor løntilbageholdenhed har været til ulempe for lønmodtagerne og også for arbejdsgiverne, som ikke har følt, at de skulle investere i intern forbrugsproduktion. Med andre ord, har vi bort-skænket en hel del velfærd i den evt. udvikling.
    Altså: bare give los med lden rette ønudvikling, så vi kommer til en ligevægt i handelsbalancen og til mere velfærd.

  • Anmeld

    Christian X

    Enhver statistiker vil give Kraka ret

    Men hvad folk ikke har i forstand, må de jo have i holdninger.

    Men der er også en anden elefant i rummet og det er, hvordan offentlige føler sig behandlet af DJØF-regimer gennem de sidste 20 år. Besparelser, regelændringer, krav der ikke kan gennemføres og kronisk disruption har forringet kvaliteten og trivslen i den offentlige sektor. Alene stress koster omkring 55 milliarder kr. årligt
    http://www.cabiweb.dk/stressogmentalehelbredsproblemerkoster/

    I det private får man bonusser og fryns, når man præsterer - i det offentlige får man blot mere arbejde. Er der noget at sige til, at de på et tidspunkt sætter fødderne i - og det eneste tidspunkt de kan gøre det, er i forbindelse med en overenskomstforhandling.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    Regnearks-tyrrani

    Tak, Jens Hauch & Niels Storm Knigge for et indsigtsfuldt indlæg. Stof til eftertanke. Det fremgår jo, hvordan man kan manipulere rundt med regnearkene og statistikkerne blot for at "kunne dokumentere", at man har ret.
    Jeg er bestemt ikke noget stort økonomisk geni, men mener nok at kunne gennemskue intentioner, magtspil og halve løgne.
    Har siden forløbet i 1913 alt i alt fuldstændigt tabt tilliden til de påståede sandheder, mange ledende politikere sender ud i æteren. Mistilliden blev skærpet efter at have læst rektor for DTU's artikel her på Altinget, hvoraf det fremgår, at forskere bliver presset af politikere til at finde de "rette" resultater, at der politisk bliver ændret i forskerrapporter,.. og at man oven i købet er blevet anmodes om at tilpasse offentliggørelse af forskningsresultater til et for politikeren / partiet politisk set godt tidspunkt. HVORFOR manipulerer man som ledende, ansvarlig politiker på denne måde med de oplysninger, der skal komme til borgernes kendskab? Det er i min optik magtpolitisk manipulation?
    Når Sophia Løhde melder ud, at der er et kæmpe løngab og at de offentligt ansatte.. efter årevise besparelser og nedskæringer i medarbejderstaben..skylder Staten 11 milliarder?? Lock Out varsel af ½ million medarbejdere (familiers eksistensgrundlag),..Når man har den dobbeltrolle, at man både er arbejdsgiver og valgt lovgiver, SÅ holder alt op. Det tangerer magtmisbrug.
    Ganske vist står arbejdsgiver og lønmodtager på hver side af forhandlingsbordet. Men den form for nedgørende og selvpromoverende magttilkendegivelser, hvor det insinueres, at det er medarbejdernes skyld, hvis Staten ved Lock Out lukkes næsten ned. Det er ganske enkelt for groft.
    Derfor er det rigtigt godt, at også KRAKA melder ud med anskueliggørende beregninger til os borgere, så vi kan perspektivere vores indsigt. Tak for det. Og tak til Peter Voss. Du har jo også ret.
    I sin enkelthed handler det om, at hvis hjulene i vores velfærdssamfund skal snurre hensigtsmæssigt, så skal
    ..arbejdsgiveren tage ansvaret for, at medarbejderne bliver respekteret, at medarbejdernes antal er tilpasset arbejdsopgavernes indhold og omfang, at de har ordentlige arbejdsforhold og får en løn, der svarer til medarbejderens uddannelsesniveau, kompetencer og ansvarsområder.
    ..Arbejdsgiveren har samtidigt ansvaret for, at lønniveauet for den enkelte er tilpasset således, at man kan fastholde medarbejdere med de rette kompetencer.
    ..Ellers vil medarbejderflugten fortsætte....eller tage til. For selvfølgelig vil hver enkelt have øje for, hvilket job, der er bedst for én selv og familien.
    ..Ellers vil vores velfærdsstat blive fattiggjort.
    ....
    I relation til ovenstående er det for os almindelige borgere så stærkt og så seriøst, at alle medarbejdergrupperne har slået sig sammen i bestræbelserne på, at vores velfærdssamfund kan komme på fode igen med respekterede, velansete, ordentligt lønnede og stadigt kompetente medarbejdere.
    Go' vind i Forligsinstitutionen.



  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    Korrektur !

    Der skal selvfølgelig ikke stå 1913, men 2013 !!
    Beklager

  • Anmeld

    J. Jensen

    Tommy Jensen

    https://lo.dk/nyheder/oversigt-temaer/overenskomst-2008/
    Læser man i denne overenskomsten 2008, så fremgå det, at de offentlige på grund af et lønefterslæb fik lidt ekstra ved denne overenskomst. Det er denne merbetaling som nu anvendes som et argument for at de offentliges lønudvikling siden 2008 er løbet fra de privates.
    Så hvad er den dårlige stil ved at påvise det?

  • Anmeld

    Jørgen Jørgensen

    Den reelle købekraft og pengenes værdi er siden 50´erne blevet kraftigt



    udhulet for alle 99.9999%.

    Udefra set kan man købe mange dagligvareting til lave priser, men kvaliteten af tøj og mad er kraftigt desavoueret og hvis mange ting blev produceret i Danmrk villde være ubetalelige for alm. mennesker.

    Blivende faste værdieemner som jord og ejendom og forretninger er tilgengæld blevet ubetalelige dyrt for set alle.

    Hvilket tvinger til en enorm gældsætning.

    Så der et enormt efterslæb , ikke bare i "lønningerne"eller bestikkelsen fra det offentlige eller private "system".

    Men det største værdimæssige efterslæb findes i pengenes absolut forringede værdi!

  • Anmeld

    Christian X

    Er det rigtigt,

    at en del af lønudviklingen i det offentlige skyldes, at mange HK'ere mfl. er erstattet af dyre DJØF'ere?
    DJØF gruppen i det offentlige har ikke noget lønefterslæb, men det er der andre, der har:
    https://ing.dk/artikel/leder-lonkampen-offentlige-savner-enhver-nuance-211004
    Kraka burde undersøge.ovenstående.

  • Anmeld

    Birthe C

    Privat / offentlig eller lønmodtager/ arbejdsgiver

    Tak for en fin artikel, der på fornem vis viser, at tal er manipulerbare.
    Når jeg læser alle kommentarerne, får jeg en fornemmelse af, at det er en kamp mellem offentlige og private ansatte. DET ER DET IKKE. Det er en forhandling mellem lønmodtagere og arbejdsgivere. Det er nemt at skyde debatten hen, så det bliver lønmodtagere mod lønmodtagere, men det gavner ingen lønmodtagere.
    Vil man absolut sammenligne, så kan man jo prøve, om det er muligt at finde én jurist, ingeniør, vejarbejder, sygeplejerske, politimand (ofte i Security job), SOSU-assistent, skolelærer, pædagog osv der arbejder i den private sektor og får en tilsvarende eller ringere løn end den samme faggruppe i den offentlige sektor.
    I forbindelse med det tiltagende opsving mærker den offentlige sektor mangelen på medarbejdere der søger ud i det private, primært fordi vilkårene er bedre. Tilbage i 2008 var der kritisk mangel på medarbejdere i visse dele af den offentlige sektor, og det kommer vi til at opleve igen. Det går ud over mange af velfærdsområderne, som ældrepleje, skoler, børnehaver ligesom politi og fængselspersonalet søger andre steder hen. Det er ikke en ønskværdig situation for nogen. Skal vi fastholde et værdigt velfærdssamfund, må der respekt tilbage for den offentlige medarbejder, og der må være en rimelig løn der sikre at vi undgår medarbejderflugt mod bedre løn og arbejdsvilkår i den private sektor.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    RE: Birthe C. Flugten fra det offentlige til det private.

    Du har ret.
    Det er useriøst og splittende at forsøge at lægge kampem ud som om den skulle være imellem de private og de offentligt ansatte. Det er den ikke. Den foregår alene ved, at man ofte kan få både bedre løn og bedre arbejdsforhold i det private, jvor man bliver respekteret og anerkendt.
    Men det er en velfungerende offentlig sektor, der forudsætter, at det private har stabilitet og derved vækstbetingelser.
    Det er ordentlige aftaler imellem arbejdsgiver og lønmodtagere, det handler om. Faktisk vores velfærdssystems velfungerende funktion
    .....
    Vores svigersøn var en velanskrevet viceinspektør på en stor folkeskole. Ved skolereformen i 2013 slog han næven i bordet og sagde: "Nok er nok". Har sammen med en kollega brugt sine kompetencer og kvalifikationer til at starte et firma, der i dag kører på skinner. En anden bekendt, en knald dygtig sygeplejerske, smed handsken i ringen efter alle nedskæringerne og bruger nu sin uddannelse og kvalifikationer i et stort privat firma....med bedre løn og bedre arbejdsforhold.
    Blot to eksempler fra vores cirkler, der viser, hvordan man bærer sig ad med at skubbe de stærkeste medarbejdere ud af vores offentlige velfærdssystems funktioner.
    Det er simpelthen dårlig politisk ledelse fra allerhøjeste niveau, når man ved nedskæringer, usaglige og ufaglige detaljekontroller, ved miskrediterende udmeldinger og lovgivning presser sine dygtigste medarbejdere ud af "firmaet".
    Denne udhulings konsekvenser har vi allerede mærket....
    Ledelsesformen og attituden holder slet ikke i længden....
    Troede ellers, at vores politisk valgte ganske vist kunne have deres ideologiske debatter, men at de trods alt grundlæggende var enige om, at de var valgt af borgerne og havde ansvar for, at borgerne kunne have de bedst mulige betingelser. Nu er velfærd og trivsel lagt i skuffen og nedprioriteret, medens man fokuserer helt paralyseret på den taktfaste dans om GuldKALVen ......!