Psykologer: Hvis alle børn skal trives, må vi ikke tænke i kasser

Af Eva Secher Mathiasen
Formand, Dansk Psykolog Forening

I de seneste par år har landets folkevalgte politikere på Christiansborg for alvor fået øjnene op for et stigende samfundsproblem: Mistrivsel blandt børn og unge.

Selvom langt de fleste børn og unge trives og udvikler sig godt og sundt, er der en gruppe, hvis start på livet ser helt anderledes ud.

Flere børn rammes af angst og depression, flere børn kæmper med spiseforstyrrelser og skader sig selv, flere børn holdes helt hjemme fra skole.

For hvert barn er problemet unikt og har personlige årsager, men fælles for børnene er, at de alle som en er i stor risiko for at vokse op til en marginaliseret tilværelse, hvor psykiske lidelser, manglende uddannelse, uhensigtsmæssig sundhedsadfærd og meget andet bliver hverdag, hvis ikke der gribes ind tidligt.

Vi kan glæde os over, at der er et stigende politisk fokus på børn og unges mistrivsel, og at fokus følges af en vilje til at handle.

Herfra skal der kvitteres for, at handling følger ord og for de seneste års udvikling inden for de områder af social- og sundhedspolitikken, der skal sikre, at vores børn og unge trives og kommer godt i gang med livet.

Eva Secher Mathiasen
Formand, Dansk Psykolog Forening

Markante prioriteringer er positivt
Sidste år blev der afsat cirka 180 millioner kroner fra satspuljen, som skal bruges til at ansætte flere PPR-medarbejdere i kommunerne til en forstærket indsats til børn, der mistrives.

Igen i år – under overskriften ’fremskudt psykiatri’ – blev der sat godt 200 millioner kroner af til tidlige indsatser i nærmiljøet, der forebygger udvikling af egentlige psykiske lidelser ”på den mindst muligt indgribende måde” uden for psykiatrien, som sundhedsminister Ellen Trane Nørby forklarer det i en pressemeddelelse.

Det er markante politiske markeringer, som er værd at bide mærke i, og som peger på en bred erkendelse af, at ikke kun problemerne, men også løsningerne, er mangesidede.

For det nytter ikke at tænke i kasser som ”socialpolitik”, ”sundhedspolitik” eller ”skolepolitik”, hvis vi skal problemerne til livs.

Løsningerne findes netop i samspillet mellem social- og sundhedspolitik, og de skal findes i et langt tættere og systematisk organiseret samarbejde mellem forældre, skoler, daginstitutioner, PPR og psykiatri.

Indsatser på tværs er nødvendige  
Virkeligheden er den, at de fleste børn og unge med psykiske problemer ikke har et sted at gå hen for at få hjælp, inden de bliver så dårlige, at de bør henvises til behandling i psykiatrien.

Det skyldes, at ingen sektor har ansvaret for at hjælpe de børn, der ikke er syge nok til at få en diagnose, men alligevel har det så svært, at de har brug for mere end forebyggelse.

De børn falder populært sagt mellem to stole.

Børnene kæmper med alt fra mistrivsel til mobning eller begyndende angst.

Problemer, der kan vokse sig unødvendigt store, men som med den rette hjælp kan stoppes i tide, så barnets udvikling ikke kommer så meget på spil.

Det er derfor godt at se, at der satses på indsatser forankret i PPR og som samtidig knytter bånd til både skoler, daginstitutioner, familie og psykiatri, så barnet får den rette hjælp i tide.

Ros til Christiansborg
I satspuljepartiernes aftaletekst fra november måned hedder det blandt andet, at indsatserne over for børnene både skal varetages af medarbejdere fra psykiatrien, fra kommunale indsatser, fra kommunernes sociale indsatser, fra PPR, kommunernes socialforvaltning og i samarbejde med forældre.

”Samarbejdet mellem regioner og kommuner skal bidrage til en mere helhedsorienteret indsats med involvering af relevante parter”, hedder det i teksten.

Det vidner om, at gode politiske intentioner ikke bare forbliver gode intentioner, og at de folkevalgte politikere på Christiansborg har lyttet til fagfolk med nødvendig viden inden for området.

Herfra skal der kvitteres for, at handling følger ord og for de seneste års udvikling inden for de områder af social- og sundhedspolitikken, der skal sikre, at vores børn og unge trives og kommer godt i gang med livet.