Alternativet: Vilkårene for de mest udsatte er blevet forringet i 2017

Af Torsten Gejl
Beskæftigelsesordfører, Alternativet

Tre små bogstaver er forkortelsen på en reform med et meget langt navn, som har fyldt uendeligt meget på beskæftigelsesområdet i 2017, og som også kommer til at gøre det i 2018.

Nemlig FØP. Førtidspensions- og fleksjobreformen.

Har igangsat en bevægelse i samfundet
Det er en reform, som har mange slagsider. En reform, der har gjort det meget svært for værdigt trængende at få en førtidspension. En reform, der har forringet fleksjobsystemet. En reform, der er så uretfærdig for de mest udsatte mennesker i Danmark, at der er vokset en stor social modstandsbevægelse op omkring den.

Bevægelsen består af store netværk på de sociale medier, som også har fysiske mødesteder, hvor man koordinerer hjælpen til de fattige reformramte danskere. Den består også af kommuner, der anmoder forligskredsen direkte om at lempe reglerne, så de mest udsatte danskere kan komme ud af klemmen.

Den består af fagforbund, der organiserer over en million danskere, som er kommet med ideer til, hvordan reformen kan blive mere lempelig for syge og udsatte landsmænd- og kvinder.

Der ligger en lang række opgaver klar, som skal sikre, at de gode tider ikke kommer til at gå hen over hovedet på de fattige og udsatte danskere. Vi kan jo starte med at afskaffe kontanthjælpsloftet.

Torsten Gejl
Beskæftigelsesordfører, Alternativet

FØP har bevirket en udvikling, som vi er mange, der har gået og sukket efter. Nemlig, at såkaldte almindelige danskere begyndte at bekymre sig om, at de mest udsatte mennesker i vores samfund bliver fattigere, mens gode tider gør alle os andre rigere.

Mislykkede lappeløsninger
Alligevel har det været umuligt at få forligskredsen, som består af SF, S, R, V, LA og K til at lukke reformen op og justere den på plads, så vi kunne få stoppet historierne om meningsløse sengepraktikker og forhindre at så mange danskeres helbred forværres i resurseforløb og jobtræninger. Vi har afholdt et hav af samråd, høringer og talt fra scenen til en lang række demonstrationer.

Og ja, der har været forsøg på smålapninger og vejledninger, men der har ikke været lavet væsentlige ændringer til at rette reformens slagside op. Til gengæld er evalueringen og justeringen af reformen blevet udskudt til februar 2018.

Dermed har reformen også sat sit aftryk på kommunalvalget. Alternativet og Enhedslisten har fået meget kritik for, at vi ikke overtog borgmesterposten for beskæftigelsesforvaltningen i København, så vi kunne lempe på den stramme administration, der i København, og har gjort det næsten umuligt for værdigt trængende danskere at få en førtidspension.

Kritikken er kommet fra store dele af den sociale modstandsbevægelse, men også i høj grad fra S, SF og R.

Og her må jeg sige, at mens jeg mener, at de udsatte danskere har ret til at kritisere valget, så bliver jeg utroligt skuffet over, at politikere fra oppositionspartierne går ind og prøver at optimere skaden hos Alternativet, når de selv, R, SF og S, har født den reform, som er kernen i alle problemerne.

Oppositionen bekriger hinanden
Og det ærgrer mig endnu mere, at de reformramte oplever, at oppositionen, på så alvorlig en baggrund, har mere travlt med at skade hinanden end at skabe et troværdigt samarbejde, der skal føre Danmark ud af en tid, hvor regeringen har gjort de fattige fattigere, for at vi andre kan blive rigere.

Derfor håber jeg også, at vi kan bruge kraften fra den sociale modstandsbevægelse til at presse FØP-partierne til at justere reformen på plads, så udsatte danskere ikke kommer i klemme.

Og at vi i oppositionen kan bruge tid på at samarbejde og skabe et troværdigt regeringsalternativ, som kan gøre endeligt op med fattigdomsreformerne efter et valg. Der ligger en lang række opgaver klar, som skal sikre, at de gode tider ikke kommer til at gå hen over hovedet på de fattige og udsatte danskere. Vi kan jo starte med at afskaffe kontanthjælpsloftet.