Psykologer: Håb forude for skilsmissebørn

Af Eva Secher Mathiasen
Formand, Dansk Psykolog Forening

En af de største begivenheder på det socialpolitiske område i 2017 var den længe bebudede reform af skilsmisselovgivningen.

Reformen, der endnu ikke er forhandlet på plads, er tiltrængt, fordi vi ser, at børn gang på gang bliver taberne i skilsmissesager. Blandt andet fordi systemet ikke formår at håndtere de cirka 10 procent af skilsmisserne, der kendetegnes af et højt konfliktniveau mellem forældrene. I de sager ser vi desværre alt for ofte, at systemet i sin nuværende form hænger for dårligt sammen og blandt andet mangler klare samarbejdsflader mellem Statsforvaltningen og kommunerne.

En ny undersøgelse fra VIVE fra oktober måned (’Forældrekonflikter efter samlivsbruddet’, red.) viser således, at sagerne undertiden forværres af et haltende samarbejde mellem Statsforvaltningen og det kommunale system.

Alvorlig mistrivsel 
Undersøgelsen viser også, at der i de mest alvorlige konfliktfyldte sager, som behandles i Statsforvaltningen, forekommer fysisk eller psykisk vold, hvor de færreste forældre kan håndtere samarbejdet, og hvor mange børn er i alvorlig mistrivsel.

For et barn, som er vidne til vold mellem forældrene, kan det have store negative psykiske konsekvenser.

Forskningen viser, at børn, hvis forældre ligger i konflikt, er i højere risiko for mistrivsel end børn, hvor forældrenes skilsmisse ikke ender i en konflikt.

Derfor er det afgørende, at reformen af skilsmisselovgivningen også baner vejen for en lovgivning, som giver myndighederne bedre mulighed for at opspore eventuel vold rettet mod barnet eller forældrene.

Fokus på børnene 
Populært sagt er der brug for et system, der præges af mindre jura og mere fokus på, at børnene og familierne kommer ordentligt igennem skilsmissen. Her må den enkelte forælders ret til at være sammen med sit barn komme i anden række.

Spørgsmålet er, hvordan politikerne skruer et system sammen, som på den ene side støtter forældrene i den sårbare og potentielt konfliktfyldte proces, det er at blive skilt – men som på den anden side også sikrer, at barnet kommer så nænsomt som muligt igennem forløbet.

Vi ved, hvad der virker, for vi kender allerede en række beskyttende faktorer rundt omkring barnet, som kan føre barnet bedst muligt igennem en skilsmisse.

Det er blandt andet afgørende, at forældrene kan tale sammen under og efter skilsmissen, at barnet ikke oplever et højt konfliktniveau mellem forældrene, og at forældrene bor tæt på hinanden, så barnet kan besøge begge forældre uden at skulle rejse land og rige rundt.

Det er også afgørende, at børnene støttes under og efter skilsmissen, for konflikten stopper ikke nødvendigvis, bare fordi domstolen eller Statsforvaltningen har truffet en juridisk afgørelse i en skilsmissesag.

Konkret kan den slags beskyttende indsatser bestå af mægling, rådgivning, konfliktforebyggende tilbud, forældregrupper, børnegrupper eller forældre-kurser.

Håb forude 
Det kræver naturligvis alt sammen ressourcer, men skal man dømme ud fra regeringens skilsmisseudspil, ser det heldigvis ud til, at flere af disse fokuspunkter er tænkt ind i den bebudede reform.

I udspillet hedder det blandt andet, at vægten i systemet skal hælde over mod, hvordan barnet kommer bedst igennem en skilsmisse frem for at sikre, at der sker en retfærdig fordeling af barnets bopæl.

Det hedder også, at der bør rettes et større fokus på den proces, det er at være sammen om at finde ud af, hvad der er bedst for barnet.

Ligesom der lægges op til, at der i det nye familieretslige system vil være større fokus på forebyggende indsatser, så ulmende konflikter ikke bryder ud i lys lue.

Alt i alt er der altså gode takter at hente i reformen af det familieretslige system, og fortsætter Folketingets partier med at køre i den retning, er der grund til at se håb forude for de tusindvis af børn, hvis liv hvert år bliver vendt op og ned på grund af en skilsmisse.