Her er Robusthedskommissionens anbefalinger

I Eigtveds Pakhus i København præsenterer Søren Brostrøm mandag klokken 11.00 Robusthedskommissionens anbefalinger til indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V). 

Anbefalingerne til regeringen omhandler grundlæggende, hvordan man i sundhedspersonalet sikrer mere personale, men også hvordan man sikrer bedre tid til opgaverne på sundheds- og ældreområdet.  

Det er Sundhedsstyrelsens tidligere direktør, Søren Brostrøm, der har har ledet kommissionens arbejde. En formand, otte ekspertmedlemmer og otte medlemmer, der repræsenterer arbejdsmarkedets parter har udgjort personellet i kommissionen, som blev nedsat i august 2022. 

I alt præsenterer kommissionen 20 overordnede anbefalinger med en række yderligere forslag under de enkelte anbefalinger. 

Grundlæggende er det kommissionens vurdering, at der skal ske en gennemgribende forandring på sundheds- og ældreområdet i Danmark. 

Altinget giver dig et overblik over anbefalingerne her:

1. Nationalt prioriteringsråd skal frigøre ressourcer til kerneopgaven

Robusthedskommissionen sætter i den første anbefaling ord på, hvad de ønsker, at det kommende nationale prioriteringsråd skal have fokus på. 

Anbefalinger: 

• Rådet skal fremme en tværgående, transparent og retfærdig prioritering.
• Der skal være et tværsektorielt fokus på sundhedsvæsenets opgaveløsning.
• Patientperspektiver skal inddrages.
• Mandat til at vurdere nye og eksisterende behandlingstilbud, der har potentiale til at frigøre ressourcer.
• Komme med anbefalinger om skærpet visitation, reduktion af behandlingstilbud, øget egenbetaling eller tilskud i stedet for vederlagsfri behandling. 
• Rådet skal arbejde ud fra politisk vedtagne grundprincipper for prioritering. 
• Arbejde efter en målsætning om årlige reduktioner i omkostningerne til behandlinger. 
• Bidrage til at sikre, at personale- og ressourcetræk indarbejdes systematisk i retningslinjer.
  
  

2. Uhensigtsmæssig behandling nedbringes gennem stærkere faglig prioritering 

Kommissionen skriver, at omtrent en femtedel af behandlingerne i sundhedsvæsenet anslås som værende uhensigtsmæssige. Faglige retningslinjer i forhold til at skærpe visitationen til behandling er derfor blandt anbefalingerne. 

Anbefalinger: 

• Almenmedicinske tilbud uden for sygehusene skal varetage mere behandling.
• Der skal findføres skærpede visitationsretningslinjer for dyre og ressourcekrævende behandlinger, hvor der er en begrænset sundhedsfaglig effekt eller potentielle skadevirkninger. 
• Der skal ske en styrket indsats og visitation uden for sygehusene og i det primære sundhedsvæsen, og stærkere visitation skal reducere antallet af unødige indlæggelser og ambulancekørsel. 
  
  

3. Prioritering skal styrkes gennem fælles beslutningstagen, differentierede tilbud og øget egenomsorg

Ifølge Robusthedskommissionen er der risiko for, at der opstår uhensigtsmæssig behandling i mødet mellem sundhedspersonen og den enkelte patient. Derfor er der blandt anbefalingerne et fokus på øget inddragelse af patienten. 

Anbefalinger: 

• Patienten og borgeren skal systematisk inddrages i beslutninger om deres behandling. 
• Sundhedspersonalet skal have bedre kompetencer og redskaber, der understøtter den fælles beslutningstagen med patienten. 
• Helbredende behandling skal afsluttes, og palliativ indsats startes i rette tid ved livets afslutning. 
• Flere skal understøttes i egenomsorg, og indsatserne skal være behovsstyrede.  
• Indsatser, som understøtter borgernes egenomsorg skal formelt anskues som lavest effektive omkostnings- og omsorgsniveau.  
  
  

4. Uhensigtsmæssig dokumentation skal nedbringes

Det har en negativ betydning for ressourceforbruget på sundheds- og ældreområdet, når uhensigtsmæssig dokumentation kommer i vejen, mener kommissionen. 

Anbefalinger: 

• Krav om dokumentation, som ikke giver værdi, og som ikke kan forsvares, skal fjernes. Dokumentationskrav skal gennemgås og prioriteres. 
• Tilsynet skal forenkles, hvilket særligt gælder på det kommunale område. 
• Dialogen om dokumentationskrav skal styrkes mellem fagpersoner, ledelse og tilsyn og borgere. 
  
  

5. Kompetencer skal bruges på tværs af geografi og sektorer gennem nye stillingsformer og digitalisering 

Der er udfordringer med at rekruttere personale. Det gælder både på tværs af faggrupper og geografi. Tiltag, der spreder kompetencerne på de parametre er derfor på kommissionens spiseseddel. 

Anbefalinger: 

• Der skal udvikles attraktive delestillinger, hvor den enkelte medarbejder har flere tjenestesteder. 
• Der skal være et forpligtende samarbejde om de samlede personaleressourcer i de tilfælde, hvor arbejdet ikke kræver fysisk tilstedeværelse. 
• Ny teknologi og den digitale infrastruktur skal understøtte det diagnostiske område. 
• Lægelige kompetencer skal fordeles bedre på tværs af specialer og geografi. 
  
  

6. Der skal indføres et fælles princip om "digitalt og teknologisk først" til at sikre smartere opgaveløsning

Kommissionen vurderer, at forskellige velfærdsteknologier indebærer et potentiale til at spare arbejdskraft. De peger også på, at brugen af teknologierne har en dokumenteret effekt på frigivelsen af tid og ressourcer. 

Anbefalinger: 

• Der skal politisk vedtages et grundprincip om "digitalt og teknologisk først".
• Der skal i fællesoffentlige aftaler fastsættes nationale krav om, hvilke opgaver der skal omfattes af et "digitalt og teknologisk først-princip". 
• Fælles tværsektorielle mål for den digitale og teknologiske udvikling i sundhedsvæsenet og på ældreområdet skal aftales. 
• Teknologi og digitale løsninger skal være en integreret del af retningslinjer og vejledninger både lokalt og nationalt. 
  
  

7. Der skal sikres bedre rammer for hurtig ibrugtagning af dokumenteret arbejdskraftsbesparende teknologi 

Det er vurderingen, at der er strukturelle barrierer, som hæmmer implementeringen af teknologiske redskaber, hvilket kommissionen ønsker at nedbryde. 

Anbefalinger: 

• Nye modeller for økonomiske strukturer på tværs af sektorer skal undersøges. 
• Lovgivningen skal moderniseres, så den understøtter udvikling, anvendelse og implementering af datadrevet teknologi i hele sundhedsvæsenet. 
• De juridiske rammer for deling af data og kendskabet skal styrkes.  
  
  

8. Digitale kompetencer og teknologiforståelse blandt sundhedspersonalet styrkes 

Det er ikke kun strukturelle barrierer, der står i vejen for realiseringen af teknologiernes potentiale. Sundhedspersonalets kompetencer skal også styrkes for bedre at kunne implementere teknologien. 

Anbefalinger: 

• Der skal mere teknologiforståelse på de sundhedsfaglige grunduddannelser. 
• Der skal udvikles stillinger, der kombinerer klinisk arbejde, forskning og udvikling af teknologi. 
• Ledernes teknologiforståelse og forståelse for digital forandringsledelse skal styrkes. 
• Sundhedspersonalet skal betrygges i behandleransvaret ved brug af digitale løsninger og teknologi i udredningen og behandlingen af patienter. 
  
  

9. Ledelse skal prioriteres, og ledelseskvaliteten skal styrkes 

Kommissionen vurderer, at prioritering af ledelse vil styrke kvaliteten af sundhedsvæsenet. De vurderer også, at bedre ledelse har markant potentiale i arbejdet med at tilknytte sundhedspersonale. 

Anbefalinger: 

• Ledelseskompetencerne skal styrkes, og ledelse skal være nærværende for medarbejderne. 
• Ledelseskraften skal øges, og ledere skal sikres det rette ledelsesspænd. 
• Medarbejdere skal organiseres i mindre teams med mere indflydelse på opgaver og arbejdstilrettelæggelse. 
• Der skal udvikles en strategi for ledelsesudvikling i sundhedsvæsenet og på ældreområdet. 
  
  

10. Flere skal gå op i tid

Der er en stor andel af sundhedspersonalets medarbejdere, der arbejder på deltid. Derfor har kommissionen haft fokus på, hvordan det kan gøres mere attraktivt at flytte sig fra en deltidsstilling til en fuldtidskultur. 

Anbefalinger: 

• Fuld tid til alle medarbejdere, der gerne vil. 
• Skæve incitamenter skal fjernes. 
• Mere fleksibilitet skal gøre det attraktivt at gå op i tid.
• Medarbejderindflydelse på vagtplaner, så vagtplanlægning i højere grad tager udgangspunkt i ønskerne fra medarbejderne.   
  
  

11. Vagtarbejdet skal udtyndes, og det skal deles mellem flere

En stor del af vagtarbejdet i sundhedsvæsenet er koncentreret på en lille gruppe, og det ønsker kommissionen med sine anbefalinger at gøre op med. 

Anbefalinger: 

• Opgaver skal i højere grad prioriteres til dagarbejde og på hverdage. 
• Vagtarbejdet skal fordeles mere jævnt blandt medarbejderne. 
• Alle, der kan, skal bidrage i vagtfunktioner. 
• Øget professionalisering af vagtplanlægningen. 
• Flere faggrupper skal tage del i vagtarbejdet.  
  
  

12. Stillinger og karriereveje skal være forankrede i det patient- og borgernære arbejde

Ifølge kommissionen indikerer en række fremskrivninger, at der vil mangle personale i den borgernærepleje. Det skyldes flere plejekrævende borgere, og det vil man imødegå med en række anbefalinger. 

Anbefalinger: 

• Alle stillinger på sundheds- og ældreområdet skal være forankrede i det patient- og borgernære arbejde. 
• Tydelige karriereveje skal sikre motivation og tilknytning inden for pleje- og behandlingsopgaver. 
• Karrierevejene skal ikke kun pege opad og være for de længst uddannede. 
   

13. Der skal udvikles flere og bedre introduktionsforløb til nyuddannede 

I sundhedsvæsenet oplever man, at en relativt høj andel af de nyuddannede skifter job inden for de første år af deres arbejdsliv, og derfor anbefaler kommissionen, at man arbejder mere koncentreret med mentorer eksempelvis. 

Anbefaling: 

• Der skal gøres bedre brug af introduktionsforløb med supervision, mentor og løbende samtaler. 
• Skabes bedre indblik i, hvilke indsatser, der effektivt mindsker frafald men også praksis- og ansvarschok. 
• Uddannelsesinstitutionerne skal medvirke til bedre overgange fra uddannelse til job. 
  
  

14. Det skal gøres mere attraktivt at udskyde tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet

En stor andel af eksempelvis jordemødre og sygeplejersker trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet ved efterlønsalderen, og derfor har kommissionen haft fokus på anbefalinger, der kan imødegå tendensen med tidlig tilbagetrækning. 

Anbefalinger: 

• Seniorer skal have bedre mulighed for gradvis tilbagetrækning. 
• Sundhedsfaglige på efterløn og folkepensionister skal have bedre incitamenter til at bidrage. 
  
  

15. Kompetencer fra udlandet skal bruges bedre gennem styrket tilknytning 

Danmark ligger under OECD-gennemsnittet for andelen af sundhedspersonale, der er udannet i udlandet. Der er for mange barrierer i vejen, mener Robusthedskommissionen. 

Anbefalinger: 

• Rekrutteringsgrundlaget på sundheds- og ældreområdet skal udvides ved at fjerne barrierer for mobilitet og tilknytning med et særligt fokus på unge fra EU/EØS-landene. 
• Tilknytningen af udenlandske medarbejdere skal styrkes. 
• Flere tiltag der fremmer, at udenlandske sundhedspersoner kan deltage i opgaveløsningen. 
  
  

16. Der skal være mere sammenhæng og større fleksibilitet på tværs af sundhedsuddannelserne 

I løbet af de seneste år har der været et markant fald i ansøgningerne til de sundhedsfaglige uddannelse, og derfor foreslår kommissionen, at sundhedsuddannelserne bliver langt mere fleksible end hidtil. 

Anbefalinger:  

• Det skal være nemmere at bygge ovenpå den sundhedsuddannelse, man allerede har eller at skifte spor undervejs. 
• Flere indgangsveje til sundhedsuddannelserne. 
• Mere fleksible uddannelser. 
• Uformelle kompetencer skal i højere grad kunne bringes i spil i det borgernære arbejde. 
  
  

17. Efter- og videreuddannelser reformeres, så karrierevejene i højere grad rettes mod praksis

Kommissionen foreslår blandt andet at rydde op i de mange efter- og videreuddannelsestilbud, der eksisterer i sundhedsvæsenet. 

Anbefalinger: 

• Efter- og videreuddannelsestilbuddene på sundheds- og ældreområdet skal reformeres. 
• Det samlede udbud af efter- og videreuddannelsestilbud skal nytænkes og sammentænkes på tværs af sektorer.
• Der skal ryddes op i de eksisterende tilbud. 
• Efter- og videreuddannelserne skal i højere grad tage udgangspunkt i behovet for praksis. 
• Uddannelserne skal i højere grad være tværfaglige. 
• Der skal være bedre muligheder for uddannelse via arbejdsmarkedsuddannelserne. 
• Kendskab til medarbejdernes efter- og videreuddannelsesmuligheder skal udbredes. 
  
  

18. De faglige siloer skal nedbrydes, og flere skal bidrage 

Ifølge kommissionen er der behov for, at kompetencerne i sundhedsvæsenet kan bruges mere fleksibelt, hvilket fordrer en nedbrydning af de faglige siloer. 

Anbefalinger: 

• Administrativt personale skal aflaste de sundhedsfaglige for administrative og koordinerende opgaver.  
• Bemandingen og fordelingen af opgaver skal gå på tværs af faggrupper. 
• Der skal være et systematisk fokus på, hvordan flere faggrupper kan bidrage til kliniske plejeopgaver. 
• Ufaglærte, der ikke er under uddannelse, tillærte og studerende skal kunne varetage flere praktiske opgaver, og det gælder også basale borger- og patientnære opgaver. 
• Ansættelsen af ufaglærte, der ikke er under uddannelse, tillærte og studerende skal ses som et rekrutteringspotentiale og bygge bro mellem uddannelse og arbejdsliv. 
  
  

19. Koblingen mellem uddannelse og job skal styrkes, så man undgår praksis- og ansvarschok

Der er for mange nyuddannede, der oplever, at overgangen fra uddannelse til job er svær, hvilket kommissionen vil imødegå ved eksempelvis at sørge for praktikpladser for professionsuddannelserne i hele sundhedsvæsenet.

Anbefalinger: 

• Samarbejdet mellem professionshøjskolerne og praktikstederne skal i højere grad systematiseres, gøres forpligtende og skal understøttes på et strategisk niveau. 
• En stærkere kobling mellem undervisning og praksis skal være med til at modvirke praksis- og ansvarschok. 
• Vejlederopgaven på erhvervs- og professionsuddannelserne skal opprioriteres. 
• Der skal være lære- og praktikpladser for sundhedsuddannelserne i hele sundhedsvæsenet.
  
  

20. Der skal være en mere strategisk og langsigtet styring af udbud af de sundhedsfaglige professionsuddannelser 

Kommissionen pointerer, at der ikke er et samlet overblik over udbuddet af uddannelser, og derfor anbefaler man blandt andet dimensionere uddannelser efter samfundets behov fremadrettet. 

Anbefalinger: 

• Der skal skabes et overblik over udbuddet af sundhedsfaglige professionsuddannelser. 
• Der skal dimensioneres efter samfundets nuværende og fremtidige behov. 
• Samfundsmæssige udfordringer, der kan have betydning for sundheds- og ældreområdet skal belyses. 

Læs Robusthedskommissionens samlede anbefalinger her.