SF: Behov for bedre retshjælp til flygtninge

Af Karina Lorentzen (SF)
Udlændinge- og integrationsordfører

Jeg er ikke i tvivl om, at presset på de organisationer, som yder frivillig hjælp til flygtninge og indvandrere allerede er stort, og at det vil stige, når vi skal til at implementere de nye stramninger af udlændingeloven.

Karina Lorentzen (SF)
Udlændinge- og integrationsordfører

Rigtig mange asylansøgere har ikke viden om afgørende forhold i deres sag.

Det er bekymrende, når der er en udbredt mangel på kendskab til egen sag, for det kan betyde, at du reelt ikke ved, hvad der skal ske i den nære fremtid, og hvad det videre forløb vil være.

Både dansk udlændingelovgivning og internationale konventioner er - for at sige det mildt – ikke skrevet på letlæseligt dansk. Men asylansøgere skal kunne forstå asylproceduren og lovgivningens betydning for deres egen og families situation.

Hvis den enkelte asylansøger skal kunne navigere i et hav af regler, procedurer og løbende stramninger, er der behov for en solid rådgivning. Du skal som asylansøger kende dine rettigheder og vide, hvad det betyder, når der pludselig kommer brev fra myndighederne.

Større behov for retshjælp 
Med regeringens asylstramninger, som blev endeligt vedtaget i februar, bliver reglerne fremover mere komplicerede - ikke mindst for dem, som får ophold efter den nye midlertidige beskyttelsesstatus i udlændingeloven.

Som advokat Gunnar Homann fra Advokatrådets Strafferetsudvalg gør opmærksom på i sit indlæg her på debatsiderne, rejser de seneste stramninger af udlændingeloven en række nye problemstillinger, som i mine øjne bestemt ikke gør behovet for retshjælp mindre.

Det drejer sig blandt andet om indførelsen af en ny 1-årig opholdstilladelse, som efterfølgende skal søges forlænget af flere omgange, skrappere vilkår for familiesammenføring og ikke mindst en lettere adgang for myndighederne til at sende flygtninge tilbage på trods af, at der alene er tale om skrøbelige forbedringer i hjemlandet.

Med ændringerne i udlændingeloven får vi således en ny ”underklasse” af flygtninge, som ikke kan få ophold som individuelt forfulgte. De vil have et stort behov for retshjælp, fordi de helt generelt er dårligere stillet som ”midlertidigt beskyttede”.

Hjælp til organisationer
Dansk Flygtningehjælp har tidligere gjort opmærksom på, at netop sagens forløb, kriterier, klageadgange og undtagelser i lovgivningen kræver god rådgivning, hvis den enkelte asylansøger skal kunne fremføre sin sag på et ordentligt grundlag. Jeg synes derfor, at det er et retssikkerhedsmæssigt problem, hvis retshjælpen ikke er tilstrækkelig. Det er bl.a. vigtigt med rådgivning helt fra starten og mulighed for bistand under hele proceduren. Samtidig bør der være gode muligheder for oversættelse og tolkning.

Derfor mener jeg, at vi skal styrke hjælpen til de organisationer, som yder retshjælp i udlændingesager. Jeg er ikke i tvivl om, at presset på de organisationer, som yder frivilligt hjælp til flygtninge og indvandrere allerede er stort, og at det vil stige, når vi skal til at implementere de nye stramninger af udlændingeloven.

Og endelig kan man jo ikke afvise, at når folk får uvildig retshjælp, de kan fæste lid til, så vil de være mere tilbøjelige til at acceptere et afslag og medvirke til deres udrejse.