SF foreslår nyt lønloft

KONTANTHJÆLP: SF kritiserer Venstre-MF'er for ikke at have samme holdning til kontanthjælpsmodtageres lønloft.
Eigil Andersen, arbejdsmarkedsordfører for SF, mener, at kontanthjælpsmodtagere skal kunne tjene mere i løn.
Eigil Andersen, arbejdsmarkedsordfører for SF, mener, at kontanthjælpsmodtagere skal kunne tjene mere i løn.Foto: SF
Ida Skytte

Venstre siger, at det skal kunne betale sig at arbejde. Men det gælder åbenbart ikke kontanthjælpsmodtagere.

Eigil Andersen
Arbejdsmarkedsordfører, SF

Internt i Venstre er der uenighed om, hvorvidt kontanthjælpsmodtagere skal have lov til at beholde mere end de syv kroner efter skat, som de får for en times arbejde i dag.

Både partiets socialordfører og arbejdsmarkedsordfører har luftet opbakning til idéen om at hæve lønloftet, men beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) afviser vedholdende.

Derfor foreslår SF's arbejdsmarkedsordfører, Eigil Andersen, nu i et skriftligt spørgsmål til ministeren at ændre reglerne, så kontanthjælpsmodtagere kan beholde 2145 kroner i arbejdsløn per måned uden modregning.

0:000:00