Debat

SF: Hjælp indsatte af med deres uoverskuelige gæld, så de ikke falder tilbage til kriminalitet

Fængslerne skal være mere end blot opbevaring, hvor de fleste knap ender deres afsoning, før de er tilbage igen. Der skal være mere tid til resocialisering, og de indsattes gæld til sagsomkostninger bør eftergives, så risikoen for tilbagefald til kriminalitet falder, skriver Karina Lorentzen (SF).

Situationen i de danske
fængsler er total uholdbar, og den skal løses, før der kan arbejdes
seriøst med resocialisering igen, skriver Karina Lorentzen Denhardt (SF). 
Situationen i de danske fængsler er total uholdbar, og den skal løses, før der kan arbejdes seriøst med resocialisering igen, skriver Karina Lorentzen Denhardt (SF). Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Karina Lorentzen Dehnhardt
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Når antallet af indsatte er steget, mens antallet af ansatte faldet, så giver det sig selv, at det er et langt sværere og hårdere job, landets fængselsbetjente står op til. Det er så logisk, at det også burde have udløst penge til Kriminalforsorgen på regeringens udspil til en finanslov, især når Mette Frederiksen tilbage i 2017 lovede området en halv milliard.

Situationen i de danske fængsler er total uholdbar, og den skal løses, før der overhovedet kan arbejdes seriøst med resocialisering igen – og det skal der.

Temadebat

Hvilken rolle skal Kriminalforsorgen spille de næste fire år i resocialiseringen af kriminelle?  

Hvert år løslades cirka 8.000 mennesker fra danske fængsler, og ifølge Danmarks Statistik begår 66 procent af de løsladte kriminalitet igen inden for to efter løsladelse. Tilbagefaldene koster samfundet dyrt. 
 
I løbet af efteråret skal politikerne forhandle en flerårsaftale for Kriminalforsorgen. En aftale, som udstikker retningen for driften af det danske fængselsvæsen.

Altinget Social spørger de kommende uger relevante aktører, hvad der skal til for at få bugt med de røde tal i Kriminalforsorgens statistikker om tilbagefald.

Her er den foreløbige liste over deltagere:

  • Anders Ladekarl, generalsekretær, Røde Kors 
  • Erik Christensen, formand, Det Kriminalpræventive Råd
  • Mikkel Vestergaard, tidligere indsat
  • Preben Bang Henriksen (V), retsordfører og medlem af Folketinget
  • Karina Lorentzen (SF), retsordfører og medlem af Folketinget
  • Bo Yde Sørensen, forbundsformand, Fængselsforbundet
  • Nichlas Permin Berger, sociolog og forsker ved VIVE 
  • Camilla Lyster, Formand for Netværket for Studerende Fanger, Røde Kors Ungdom
  • Julie Jørgensen, senior politisk konsulent, Den Sociale Retshjælps Fond, Fængselsrejseholdet
  • Ditte Rosenkilde Petersen, politisk konsulent, Den Sociale Retshjælps Fond, Fængselsrejseholdet
  • Linda Kjær Minke, kriminolog og stifter af Inside/Out, Det Juridiske Institut, Syddansk Universitet  
  • Mads Bilstrup, formand, Dansk Socialrådgiverforening
  • Peter Scharff Smith, professor, Institut for Kriminologi og Sociologi, Oslo Universitet 

Om temadebatter:

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Det nytter ikke noget, at politikere sagtens kan tale om at straffe hårdere igen og igen, hvis de samme politikere ikke ønsker at investere i bedre arbejdsmiljø for de ansatte. Så ender fængselsbetjentene med at betale prisen.

Et af de bedre værktøjer til at nedbringe belægget i de danske fængsler er at sikre forudsætninger for uddannelse og job efter udstået straf. Over halvdelen af 200 adspurgte fængselsbetjente, der har sagt op i løbet af 2017 og 2018, svarer, at det er på grund af mangel på tid til relationsarbejdet.

Mindre tid til resocialisering

Det siger mig, at vi har en række fængselsbetjente, som gerne kan og vil løse deres opgave bedre og anderledes, end vi giver dem mulighed for.  Og otte ud af ti tillidsrepræsentanter vurderer efter sidste flerårsaftale i 2017, at tiden til resocialisering er blevet mindre – samt at det har betydning for sikkerheden.

Det er altså både af hensyn til den ansatte og den indsatte helt forkert, at vi på nuværende tidspunkt ikke gør mere for at få folk på ret køl.

Udgang til uddannelse og undervisning er halveret fra 2015 til 2019, mens udgange til arbejde er faldet endnu mere drastisk på grund af strengere krav. Men organisationen High:five, der hjælper unge på kanten i job, fortæller, at udsigten til arbejde motiverer de indsatte. Det kan endda hjælpe private virksomheder med mangel på arbejdskraft.

Så kan vi give de rette kurser og opkvalificering, mens folk sidder inde, så er det godt givet ud på sigt. Det kan vi med de rette lærerårsværk og ressourcer til at opkvalificere beskæftigelse- og uddannelsesindsatsen, når vi har fået styr på kapacitet, rekruttering af og arbejdsmiljø for ansatte. 

Gæld for straffesagsomkostninger bør eftergives

En del af det høje fængselsbelæg skyldes også en faldende brug af alternativer som fodlænke og samfundstjeneste samt prøveløsladelser. For det er ikke hensigtsmæssigt, at der optages belæg, hvis vi kan give nogle bedre muligheder for bevare arbejde og uddannelse. Særligt når hverdagen i fængslerne lige nu er så presset, at det har fået fængselsforbundet til at foreslå at spærre indsatte inde 23 timer i døgnet.

I den virkelighed får resocialiseringen det ekstra svært.

Et tiltag, som ikke er direkte afhængig af rammerne i fængslet, det er straffesagsomkostninger og gæld som følge af disse. For mange indsatte ender den med at være ubetalelig.

Efter afsoning skal de løsladte vurdere, hvordan de vil betale en gæld, der nemt går op i 5-700.000 kroner – og umiddelbart ligger kriminalitet jo desværre nok ligefor hos mange, især hvis vi heller ikke er bedre til at sørge for uddannelse og jobmuligheder under afsoning.

Hvis man holder sig på den rigtige side af loven, skal man stilles en gulerod i udsigt – at samfundet løser gældsproblematikken. For kommer folk i arbejde, så betaler de skat, og det er nu engang meget billigere, end hvis de optager en fængselsplads. 

Mere end blot opbevaring 

Fængslerne skal være mere end blot opbevaring, hvor de fleste knap ender deres afsoning, før de er tilbage igen. Det skal give de indsatte et reelt håb om at starte en ny karriere – og her har fængselsbetjentene noget at gøre i forbindelse med den tid, de indsatte sidder inde, og vi politikere det grundlag, de skal starte på igen.

Det er så brandærgerligt, at Kriminalforsorgen er presset til det yderste. For et fokus på resocialisering vil i den grad sørge for sikkerhed og tryghed. Begår kriminelle efter endt afsoning ikke de samme fejl, de først er havnet i fængsel for, så bekæmper vi kriminalitet.

Lige nu bekæmper vi kun kriminelle i en kamp, hvor ingen for alvor vinder. Og hvor fængselsbetjente taber.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

0:000:00