Fængselsforbundet: Christiansborg svigter ansatte, indsatte og trygheden for alle danskere
Det har stået lysende klart i flere år, at den seneste flerårsaftale for Kriminalforsorgen ikke holdt vand. I dag mangler der minimum 700 fængselsbetjente, hvis vi skal tilbage til en normal normering. Det er et svigt af både ansatte, indsatte og hjørnestenen i vores velfærdsstat – trygheden, skriver Bo Yde Sørensen.
Bo Yde Sørensen
Formand, FængselsforbundetDet er dybt frustrerende, at forholdene i fængslerne bare bliver værre og værre, uden at der gøres noget ved det. Jo, tak. Vi møder sympati og forståelse. Men sympati er ikke nok, når man står i lort til halsen.
Vi har i flere år haft akut brug for handling. Underskriften på den seneste flerårsaftale for Kriminalforsorgen var knap nok tør, inden det stod klart, at aftalen byggede på helt forkerte forudsætninger.
Hvilken rolle skal Kriminalforsorgen spille de næste fire år i resocialiseringen af kriminelle?
Hvert år løslades cirka 8.000 mennesker fra danske fængsler, og ifølge Danmarks Statistik begår 66 procent af de løsladte kriminalitet igen inden for to efter løsladelse. Tilbagefaldene koster samfundet dyrt.
I løbet af efteråret skal politikerne forhandle en flerårsaftale for Kriminalforsorgen. En aftale, som udstikker retningen for driften af det danske fængselsvæsen.
Altinget Social spørger de kommende uger relevante aktører, hvad der skal til for at få bugt med de røde tal i Kriminalforsorgens statistikker om tilbagefald.
Her er den foreløbige liste over deltagere:
- Anders Ladekarl, generalsekretær, Røde Kors
- Erik Christensen, formand, Det Kriminalpræventive Råd
- Mikkel Vestergaard, tidligere indsat
- Louise Holck, direktør, Institut for Menneskerettigheder
- Preben Bang Henriksen (V), retsordfører og medlem af Folketinget
- Karina Lorentzen (SF), retsordfører og medlem af Folketinget
- Bo Yde Sørensen, forbundsformand, Fængselsforbundet
- Nichlas Permin Berger, sociolog og forsker ved VIVE
- Camilla Lyster, Formand for Studerende Fanger, Ungdommens Røde Kors
- Rasmus Grue Christensen og Maria Brasholt, direktør og lægefaglig chef, DIGNITY
- Julie Jørgensen, senior politisk konsulent, Den Sociale Retshjælps Fond, Fængselsrejseholdet
- Ditte Rosenkilde Petersen, politisk konsulent, Den Sociale Retshjælps Fond, Fængselsrejseholdet
- Linda Kjær Minke, kriminolog og stifter af Inside/Out, Det Juridiske Institut, Syddansk Universitet
- Peter Dexters, organisationschef, Café Exit
- Mads Bilstrup, formand, Dansk Socialrådgiverforening
- Peter Scharff Smith, professor, Institut for Kriminologi og Sociologi, Oslo Universitet
Om temadebatter:
I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til [email protected].
Dengang i 2017 – da aftalen blev indgået – troede man, at det lave fangeantal ville fortsætte. Derfor var der ikke brug for så mange fængselsbetjente.
Der var godt nok allerede et stort personaleunderskud, men det skulle løses ved at ansætte 250 ekstra fængselsbetjente. Så ville alt være godt.
Færre betjente og flere indsatte
Fire år senere ved vi, at aftalen aldrig bliver indfriet. Vi får aldrig de 250 ekstra betjente, som justitsministeren dengang stolt annoncerede. Tværtimod er der nu 300 færre fængselsbetjente.
Og samtidig er aftalens fundament forsvundet. Fangetallet er eksploderet. Der er 800 flere indsatte end i 2017. Dengang lå det daglige gennemsnit på 3.400. Nu er vi oppe på 4.200.
Så regnestykket ser sådan ud: Vi fik ikke 250 ekstra fængselsbetjente, men mistede i stedet 300. Samtidig steg antallet af indsatte med 800.
Samlet betyder det, at der minimum mangler 700 fængselsbetjente, hvis vi skal tilbage på noget, som ligner en normal normering i fængslerne.
Mangel på rettidig omhu
Jeg synes, det er vildt, at beslutningstagerne på Christiansborg ikke er kommet Kriminalforsorgen til undsætning for lang tid tiden. Det er jo på ingen måde en udvikling, som har været hemmelig. Det har stået lysende klart i flere år, at aftalen ikke holdt vand.
Men i stedet for at vise rettidig omhu, så har politikerne blot henvist til den næste flerårsaftale, som forhandles i dette efterår. Den træder i kraft næste år, og der går nok nogle år, før aftalens initiativer kan mærkes.
Undskyld mig, men det er alt for sent for mine kollegaer, som hver dag forsøger at få tingene til at hænge sammen. De kæmper med overarbejde, dårligt arbejdsmiljø og øget risiko for nedslidning.
Fængselsforbundet ringes dagligt op af medlemmer, som vil høre, om de kan gå på pension nu. De kan ikke holde til det mere.
Det er en ond spiral. Jo flere som stopper, desto hårdere er det for dem, der er tilbage.
Et svigt af alle
Kriminalforsorgen sikrer, at retfærdigheden sker fyldest, og at de kriminelle hjælpes tilbage til samfundet igen. Det er svært at løfte de to opgaver, når Kriminalforsorgens mandskab er presset ud over alle grænser.
Politikerne svigter derfor ikke alene de ansatte. De svigter også de indsatte, som låses mere og mere inde på deres celler, fordi der ikke er ressourcer til beskæftigelse, uddannelse og behandling.
Og dermed svigter politikerne i den sidste ende os alle sammen: Trygheden i samfundet, som er hjørnestenen i vores velfærdsstat. Det skulle helst være sådan, at Kriminalforsorgen er med til at bekæmpe kriminaliteten i landet – ikke det modsatte.