Debat

Café Exit: Løslad flere eller straf alternativt – fængselsvæsenets deroute kræver mere end penge

Den onde spiral i det danske fængselssystem kan ikke kun løses med en større pose penge. Skal udviklingen i Kriminalforsorgen for alvor vendes, kræver det, at presset på fængslerne bliver lettet ved at frigøre fysiske pladser, skriver Peter Dexters.

Fængselsansatte oplever et arbejde tømt for meningsgivende indhold,
og indsatte der stuves flere sammen i enmandsceller og kosteskabe, skriver Peter Dexters.
Fængselsansatte oplever et arbejde tømt for meningsgivende indhold, og indsatte der stuves flere sammen i enmandsceller og kosteskabe, skriver Peter Dexters. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Peter Dexters
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) udtaler i en artikel i Berlingske 30. september, at Kriminalforsorgen ikke længere bare er i krise.

Nu handler det om at redde en samfundsbærende institution! Med denne erkendelse lægger han an til, at alt er i spil i forhold til de igangværende forhandlinger om en ny politisk flerårsaftale for Kriminalforsorgen: flere penge, øget brug af samfundstjeneste, tidlig prøveløsladelse.

Temadebat

Hvilken rolle skal Kriminalforsorgen spille de næste fire år i resocialiseringen af kriminelle?  

Hvert år løslades cirka 8.000 mennesker fra danske fængsler, og ifølge Danmarks Statistik begår 66 procent af de løsladte kriminalitet igen inden for to efter løsladelse. Tilbagefaldene koster samfundet dyrt. 
 
I løbet af efteråret skal politikerne forhandle en flerårsaftale for Kriminalforsorgen. En aftale, som udstikker retningen for driften af det danske fængselsvæsen.

Altinget Social spørger de kommende uger relevante aktører, hvad der skal til for at få bugt med de røde tal i Kriminalforsorgens statistikker om tilbagefald.

Her er den foreløbige liste over deltagere:

  • Anders Ladekarl, generalsekretær, Røde Kors 
  • Erik Christensen, formand, Det Kriminalpræventive Råd
  • Mikkel Vestergaard, tidligere indsat
  • Louise Holck, direktør, Institut for Menneskerettigheder
  • Preben Bang Henriksen (V), retsordfører og medlem af Folketinget
  • Karina Lorentzen (SF), retsordfører og medlem af Folketinget
  • Bo Yde Sørensen, forbundsformand, Fængselsforbundet
  • Nichlas Permin Berger, sociolog og forsker ved VIVE 
  • Camilla Lyster, Formand for Studerende Fanger, Ungdommens Røde Kors
  • Rasmus Grue Christensen og Maria Brasholt, direktør og lægefaglig chef, DIGNITY
  • Julie Jørgensen, senior politisk konsulent, Den Sociale Retshjælps Fond, Fængselsrejseholdet
  • Ditte Rosenkilde Petersen, politisk konsulent, Den Sociale Retshjælps Fond, Fængselsrejseholdet
  • Linda Kjær Minke, kriminolog og stifter af Inside/Out, Det Juridiske Institut, Syddansk Universitet  
  • Mads Bilstrup, formand, Dansk Socialrådgiverforening
  • Peter Scharff Smith, professor, Institut for Kriminologi og Sociologi, Oslo Universitet 

Om temadebatter:

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.

I Café Exit arbejder vi med at bygge bro fra indsattes afsoning til deres løsladelse og reintegration i samfundet.

I dette arbejde har vi på tætteste hold kunnet se det danske fængselssystem gennemgå en deroute fra en internationalt anerkendt førerposition til i dag ikke at kunne holde på medarbejderne, der oplever arbejdet tømt for meningsgivende indhold, og indsatte der stuves flere sammen i enmandsceller og kosteskabe og ikke er i kontakt med personale.

Indsatte vil vende udviklingen

Så ja – vi er enige med justitsministeren, men vi kan heldigvis også sige, at det ikke er for sent, og at den danske Kriminalforsorg og det danske samfund kan løfte opgaven. Internt i Kriminalforsorgen har de i dag en dygtig og respekteret direktion, og i de enkelte institutioner er der dygtige medarbejdere.

De fortjener, at politikerne giver dem et positivt medspil. En række civilsamfundsorganisationer er også klar til at bidrage med medarbejdere og frivillige, som kan bygge bro mellem indsatte og ansatte i fængslerne og mellem fængsel og samfund.

Der er også fuld gang i det danske erhvervsliv, hvoraf en del virksomheder er villige til og har gode erfaringer med at ansætte medarbejdere med plettet straffeattest, både fordi de vil tage et medansvar for trygheden i samfundet, og fordi de simpelthen mangler medarbejdere.

Endelig vil jeg nævne noget, som måske kommer som en overraskelse: Der er også mange indsatte, der gerne vil bidrage til at vende udviklingen. Det ved vi i Café Exit, dels fordi en del af vores tidligere brugere bliver frivillige, fordi de gerne vil give tilbage til samfundet, men også fordi vi har gode erfaringer med at samarbejde med indsatte og ansatte om at udvikle fængselsafdelingerne i retning af mere trygge og udviklende miljøer for både indsatte og ansatte.  

På denne baggrund tror jeg på, at flerårsaftalen kan have en forløsende effekt, hvor en ond cirkel bliver vendt til en god. Men jeg bliver nødt til at påpege, at det politiske lederskab i denne omgang ikke kun handler om at finde penge til Kriminalforsorgen.

Frigørelse af fysiske pladser

Med flere penge vil man kunne uddanne og ansætte mere personale, og man vil kunne bygge flere fængselspladser, hvis man ønsker dette. Men begge dele tager flere år, og i mellemtiden forsvinder betjentene, hurtige end nye kan blive uddannet. I denne situation kræver politisk lederskab, at man hurtigt letter presset på fængslerne ved på den ene eller anden måde at frigøre pladser.

Det kan være enten at prøveløslade flere og hurtigere eller øge omfanget af alternativer til fængselsstraf, som for eksempel fodlænke eller samfundstjeneste – de to sidste er bare heller ikke meget hurtige at iværksætte.

Uanset hvad man vælger, vil det nok være en politisk kamel at sluge, da man i mange år retorisk har sat lighedstegn mellem længere og hårdere straffe og et hensyn til ofrene.

Nu kan man så retorisk spørge, om fængselsbetjentene skal blive ved med at sluge kameler i deres daglige arbejde, eller om politikerne vil sluge en kamel for holdet.

Det sidste vil være tegn på lederskab og et startskud til, at andre myndigheder, civilsamfund og erhvervsliv til gengæld følger trop. Sammen kan vi støtte op om medarbejderne i Kriminalforsorgen og fortsætte deres arbejde på den anden side af murerne.

Vores fælles mål må være færre gengangere i fængslerne og altså færre ofre.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nick Hækkerup

Direktør, Bryggeriforeningen
cand.jur. (Københavns Uni. 1994), ph.d. i EU og folkeret (Københavns Uni. 1998)