Nye satser, ensrettede ferieregler og et skrottet kontanthjæpsloft: Her aftalen om et nyt kontanthjælpssystem

I den ene af aftale, som regeringen har indgået med Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti, skærper man nemlig kravet om arbejdspligt. Aftalen lægger op til, at borgere omfattet af arbejdspligten skal bidrage med op til 37 timer om ugen i eksempelvis nyttejob eller småjobs. 

I den anden aftale som regeringen har indgået sammen med Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Konservative bliver optjeningskravene til kontanthjælp skærpet betydeligt. Grundlæggende betyder de skærpede optjeningsregler, at 10.000 borgere overgår til den laveste ydelse i det nye kontanthjælpssystem. Det er netop aftalen om de skærpede optjeningsregler, der finansierer aftalen om et nyt kontanthjælpssystem. 

Altinget præsenterer dig her for hovedaftalen om et nyt kontanthjælpssystem.

Tre grundlæggende satser bliver indført

Partierne bag aftalerne er blevet enige om at erstatte en lang række af satser i det nuværende system med tre grundlæggende satser: Mindstesats, grundsats og forhøjet sats. Grundlæggende ønsker man at forenkle de nuværende satser, så det bliver mere gennemskueligt. Det økonomiske pejlemærke for satserne er, at en kontanthjælpsmodtager maksimale disponible indkomst skal være 85 procent af, hvad en lønmodtager modtager af løn svarende til mindstelønnen på HK-området.

Mindstesatsen erstatter det nuværende systems selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelser til de personer, der ikke lever op til opholds- og beskæftigelseskrav. Mindstesatsen bliver beløbssat til 6.553 kroner om måneden fra 2024.

Grundsatsen vil fra 2024 befinde sig på et niveau, der minder meget om SU-satsen. Det betyder, at man beløbssatser grundsatsen til 6.995 kroner. Formålet med grundsatsen er ifølge aftalepartierne at tilskynde gruppen af kontanthjælpsmodtagere, der er under 30 år og uden uddannelse, til at søge ind på en uddannelse. 

Den forhøjede sats er beløbssat til 12.064 kroner. Satsen skal målrettes de borgere, der er fyldt 30 år. Samtidig vil den forhøjede sats også tilgå de borgere, der har været i fuldtidsbeskæftigelse i 2,5 år inden for en ti årig periode. 

Børnetillæg 

I det nye system vil der indføres til børnetillæg til forsørgere i kontanthjælpssystemet. Tillægget er beløbssat til 2.686 kroner om måneden. Beløbet vil tilgå begge forældre, hvis de modtager kontanthjælp, og det er uafhængigt af satsniveauet. 

Hvis man er enlig forsørger og befinder sig på mindste- eller grundsatsen, vil man kunne se frem til et ekstra tillæg på 1.581 kroner om måneden. De nye tillægs beløb er angivet før skat. 

225-timersreglen og andre tillæg afskaffes 

Aftalepartierne har lyttet til Ydelseskommissionens anbefalinger, og derfor afskaffer man blandt andet 225-timersreglen, kontanthjælpsloftet og en særlig sats til kontanthjælpsmodtagere under 30 år, der har visse psykiske diagnoser. Også aktivitetstillægget og danskbonussen afskaffes. 

I stedet er planen at erstatte kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen med ordninger, der tilskynder til beskæftigelse. 

Mere lempelige fradrag ved arbejde 

Man er blevet enige om at øge incitamentet for at tage småjobs ved siden af sin kontanthjælp. Det skal sikre en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet for kontanthjælpsmodtagerne. 

Det betyder, at man indfører et mere enkelt indkomstfradrag for kontanthjælpsmodtagere og deres ægtefæller, som til en vis grad arbejder, mens de modtager hjælp. Fradraget betyder, at man får et fribeløb på 5.000 kroner om måneden under den forudsætning, at man modtager den nye mindste- eller grundsats. Hvis man er på den forhøjede sats, får man stillet et fribeløb på 2.500 kroner om måneden i sigte. 

Overstiger man derimod fribeløbet, vil man kunne beholde 35 procent af sin indkomst fra sit arbejde. Det bliver op til 85 og 100 procent af den maksimale dagspengesats, hvilket afhænger af borgerens satsniveau. Ambitionen er at sikre en økonomisk gevinst ved at søge fuldtidsbeskæftigelse på lavtlønsområdet frem for at modtage kontanthjælp. 

Et nyt loft for boligstøtte

Partierne er blevet enige om at indføre et loft over, hvor meget borgere i kontanthjælpssystemet kan modtage i boligstøtte. Loftet vil frem over befinde sig på 350 kroner om måneden, og det vil alene gælde samlevende og ægtefæller på den nye forhøjede sats. 

Det nye boligstøtte loft bliver et enkelt loft, og dermed erstatter man 29 forskellige lofter med et standardiseret loft. Boligstøtteloftet bliver heller ikke regnet med i reglerne for arbejdsindkomst og særlig støtte. 

Et nyt fritidstillæg indføres 

I den nye aftale vil man indføre et skattefrit fritidstillæg. Det er igen i tråd med Ydelseskommissionens anbefalinger. Tillægget går til alle børn i kontanthjælpssystemet, og det bliver øremærket barnets fritidsaktiviteter. Tillægget er beløbssat til 450 kroner per barn. 

Tillægget bliver udbetalt sammen med kontanthjælpen, hvilket betyder, at forældrene skal kunne dokumentere, at penge bliver brugt på barnets fritidsaktiviteter.  Samtidig udbetales tillægget også tre måneder efter forsørgerens eventuelle exit fra kontantshjælpssystemet. 

Partierne er også blevet enige om at afsætte ti millioner kroner til følgeordninger for børns deltagelse i fritidsordninger. Følgeordningerne betyder, at man hjælper udsatte børn med at komme i gang med fritidsaktiviteter. 

Unge får et særligt tillæg  

Man indfører et nyt særligt ungetillæg, der bliver målrettet kontanthjælpsmodtagere i alderen 18-29 år, og som har andre udfordringer ud over deres manglende tilknytning til arbejdsmarkedet. Niveauet for tillægget vil afhænge af borgerens alder og forsørgerstatus. 

Er man derfor mellem 18 og 24 år og ikke-forsørger, så er tillægssatsen 1.000 kroner om måneden. Er man derimod forsørger og i aldersgruppen 25-29 år, så vil man modtage en tillægssats på 2.500 kroner om måneden. 

Afklaringsret for borgere over 30 år

En ny afklaringsret for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere bliver indført for borgere over 30 år, der har været i kontakt med systemet i to år. Afklaringsretten omfatter ikke de borgere, som er omfattet af reglerne om selvforsørgelse- og hjemrejseprogrammet. 

Tilskud til medicinudgifter

Et nyt tilskud, der dækker hele egenbetalingen for medicin, der er tilskudsberettiget efter sundhedsloven, bliver indført. Tilskuddet er tiltænkt de borgere, som har været i systemet i mindst 12 måneder inden for de seneste 18 måneder. Børn af kontanthjælpsmodtagere vil have ret til det fulde tilskud fra første dag. 

Fokus på de unge  

Aftalepartierne afsætter en pulje på 150 millioner kroner til en 3-årig indsats. Den nye indsats bliver udbudt til aktivitetsparate borgere, der modtager den nye grundsats, og omfatter kompetencegivende uddannelser og forberedende grunduddannelser. 

Tilpasningstillæg 

Man indfører et midlertidigt tilpasningstillæg på 2.000 kroner om måneden, der bliver givet til unge under 30 år på grundsatsen samt unge, der modtager den særligt høje indsats på grund af bestemte psykiske lidelser. Tillægget ydes over en periode på to år. 

Hvis man udtræder af systemet i løbet af den mellemliggende periode, vil man ikke miste sin ret til tilpasningstillægget. 

Reserve målrettet udsatte unge 

Aftalepartierne afsætter 103 millioner kroner årligt til at finansiere indsatser, der skal hjælpe udsatte unge med eksempelvis psykiske udfordringer. Reserven er ikke kun forbeholdt unge i kontanthjælpssystemet, da det også kan tilgå udsatte unge, der befinder sig uden for systemet. 

Formuegrænsen hæves 

Formuegrænsen bliver hævet fra 10.000 kroner for enlige forsørgere til 15.000 kroner. For ægtepar bliver formuegrænsen hævet fra 20.000 kroner til 30.000 kroner. Grænserne er ikke blevet reguleret siden deres fastsættelse i 1998. I den nye aftale lægges der op til, at formuegrænserne løbende skal reguleres. Årsagen er, at de skal følge satsreguleringen af kontanthjælpssatserne. 

Nye pensionsregler 

Partierne er blevet enige om at ophæve kravet om, at borgerne skal hæve deres pensionsopsparinger med tilbagekøbsret, hvis opsparingen er indbetalt af en arbejdsgiver som led i obligatoriske pensionsordninger lokalt på arbejdspladsen. 

Det skal sikre, at borgerne får forbedret deres muligheder for at fastholde deres pensionsopsparing, hvis de ender i kontanthjælpssystemet. 

Man er også blevet enige om, at borgere på den forhøjede sats skal betale ATP-bidrag. Alle i kontanthjælpssystemet - undtagen borgere på mindstesatsen - bliver samtidig også en del af en ordning om en obligatorisk pension for ydelsesmodtagere. 

Ensrettede ferierettigheder  

I aftalen gives der også ret til, at borgerne kan holde ferie med supplerende kontanthjælp. Dermed kan borgeren supplere sin feriegodtgørelse med kontanthjælp op til et niveau, der svarer til satsen per afholdt feriedag. 

Alle borgere i kontanthjælpssystemet får også mulighed for at afholde fire ugers ferie. Det gælder, når man har modtaget kontanthjælp i 12 sammenhængende måneder.