Derfor bliver en kontanthjælpsreform nemmere for Halsboe end for Hummelgaard

Kontanthjælpssystemet har været politisk kastebold i mange år. Snart går forhandlingerne om en ny reform i gang, og ifølge politiske kommentatorer bliver arbejdspligt for indvandrere og et enklere system to af omdrejningspunkterne.

Et nyt kontanthjælpssystem er en af de opgaver, der ligger øverst på Ane Halsboe-Jørgensens skrivebord.
Et nyt kontanthjælpssystem er en af de opgaver, der ligger øverst på Ane Halsboe-Jørgensens skrivebord.Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Simon LesselMarie Schønning Jensen

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) står over for en markant nemmere opgave end sin forgænger, når hun dette efterår skal forsøge at indføre nye ændringer i kontanthjælpssystemet. 

Her skal hun på ny forsøge at lande en kontanthjælpsreform, da aftalen om "børnenes kontanthjælpsreform" fra sidste regeringsperiode aldrig blev forvandlet til lov. 

Denne gang er situationen dog noget anderledes: Enhedslistens valgtrussel, støttepartiers krav om at fjerne kontanthjælpsloftet og et opgør med børnefattigdom er umiddelbart erstattet af en midterregering, der forventes at kunne findes fælles fodslag om at indføre arbejdspligt for indvandrere uden arbejde.   

Sådan lyder vurderingerne fra Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, og Pernille Skipper, som for nylig har skiftet rollen som folketingspolitiker ud med jobbet som politisk kommentator på TV2 News.  

Altinget ser her nærmere på, hvad vi mere præcist kan forvente af den kontanthjælpsreform, som forventes at blive Ane Halsboe-Jørgensens næste store udspil.  

Hvad vil S med kontanthjælpsreformen?

Efter flere år med højspændte diskussioner indgik tidligere beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) kort ført sommerferien sidste år en aftale om "Børnenes kontanthjælpsreform" med SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne. 

Aftalen blev dog aldrig til lov, og nu varmer en ny S-beskæftigelsesminister op til en kontanthjælpsreform. 

Det betyder imidlertid ikke, at vi skal forvente en børnenes kontanthjælpsreform 2.0.  

Det vurderer Altingets politiske kommentator, Erik Holstein. Nu er Socialdemokratiets hovedformål at skabe ro på området, siger han. 

"Kontanthjælpsområdet har været en kampplads mellem højre og venstre i lang tid, og det vil være bekvemt for Socialdemokratiet at få låst det i en langtidsholdbar aftale over midten," siger Erik Holstein.  

Læs også
 

Hvorfor får S nemmere ved at forhandle med V og M end med de røde? 

Der var mange interesser at tilfredsstille ved sidste års kontanthjælpsaftale. Støttepartierne ville ikke skrive under på Socialdemokratiets forslag om en arbejdspligt målrettet ikke-vestlige indvandrere uden for arbejdsmarkedet, og Enhedslisten havde truet med valg, hvis ikke kontanthjælpsloftet blev afskaffet.

I dag kan Ane Halsboe-Jørgensen formentlig se frem til en lettere forhandlingsproces, siger Erik Holstein. 

"Helt generelt ligger Socialdemokratiet tættere på Venstre og Moderaterne end på sine gamle støttepartier, når det gælder kontanthjælpssystemet." 

Han uddyber, at alle tre partier går ind for en forenkling af systemet samt en arbejdspligt for arbejdsløse indvandrere. 

"Socialdemokratiet har også købt ind på det gamle Venstre-slogan om, at "det skal kunne betale sig at arbejde" – og det sætter naturlige grænser for ydelsernes højde," siger Erik Holstein. 

Pernille Skipper, som var folketingsmedlem for Enhedslisten, da "børnenes kontanthjælpsaftale" blev forhandlet igennem, mener også, at der venter Socialdemokratiet et nemmere forløb med regeringspartnerne, Venstre og Moderaterne. 

"Aftalen fra sidste år var på mange måder resultatet af en hel valgperiodes bakserier mellem støttepartierne og Socialdemokratiet. Selvom det var en kontanthjælpsaftale, var udlændingespørgsmålet det store problem. Det var en diskussion om, hvorvidt det midlertidige børnetilskud ved en permanentgørelse også skulle gælde indvandrerfamilier – altså familier på integrationsydelse," siger Pernille Skipper. 

"Og så var den anden diskussion aktiveringskravet, som Socialdemokratiet gerne ville bruge over for især indvandrerkvinder. Det spøgte hele valgperioden." 

Hvad kan vi så forvente af reformen? 

Ifølge de to politiske kommentatorer kommer kontanthjælpsreformen til at kredse om tre punkter; forenkling af systemet, arbejdspligt og formentlig også en håndsrækning til børnene. 

Det første punkt er en forenkling af kontanthjælpssystemet, som også er en del af regeringsgrundlaget. Det skal blandt andet ske via anbefalingerne om et mere simpelt system, der kom fra Ydelseskommissionen i sidste regeringsperiode, som SVM-regeringen også vil læne sig op ad. 

"Det kan også skabe en tiltrængt ro i kommuner og blandt sagsbehandlere, der har måttet forholde til hastigt skiftende regler," siger Erik Holstein.  

Det andet punkt er socialdemokraternes forslag om en arbejdspligt til arbejdsløse indvandrere. Forventningen fra de to politiske kommentatorer er, at det bliver nemt at indføre denne gang sammenlignet med sidst, hvor de røde partier stejlede på det. 

"Det var en meget stor udlændingepolitisk elefant i et rum, som handlede om kontanthjælpsreformen. Og den elefant er blevet meget mindre med det nye flertal, for arbejdspligten er de alle sammen med på," siger Pernille Skipper. 

Læs også

Det tredje punkt er børnene. Selvom børnefattigdom måske er trådt mere i baggrunden sammenlignet med sidste års aftale, kommer det ikke til at være helt usynligt i den nye. 

"Der skal findes nogle kompromiser, når det gælder størrelsen af visse ydelser, specielt i forhold til børnefamilierne. Her overvejer man, om man bedre kan sikre, at de tildelte ydelser også i praksis kommer børnene til gode og ikke bare går ind i familiens økonomi," siger Erik Holstein. 

Pernille Skipper peger på, at især Socialdemokratiet har brug for et nyt system, der både får flere i arbejde, men også tager et særligt hensyn til børnefamilierne. Sidstnævnte kan S formentlig nemmere få igennem over for M og V, hvis ydelserne bindes til børnene. 

Her kan Ydelseskommissionens forslag om et fritidstillæg, der skal sikre, at børn i kontanthjælpssystemet kan gå til svømning og fodbold på lige fod med deres jævnaldrende blive en genganger fra sidste aftale. Det samme kan det ekstra tilskud til at dække børns medicinudgifter blive. 

Det er vigtigt for Socialdemokratiet, at reformen går på to ben, siger Pernille Skipper, og hun er spændt på, hvordan partiet vil sætte sit præg på reformen. 

"For det skal heller ikke lyde som om, at socialdemokraterne aldrig har haft et ønske om at bekæmpe børnefattigdom. Der er masser af kræfter i S, som helt sikkert gerne vil have, at det fokus også er der i en ny reform."  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ane Halsboe-Jørgensen

Beskæftigelsesminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2009)

Peter Hummelgaard

Justitsminister, MF (S)
cand.jur. (Københavns Uni. 2012)

Pernille Skipper

Politisk kommentator, formand, Coop, fhv. MF og politisk ordfører (EL)
cand.jur. (Københavns Uni. 2011)









0:000:00