Debat

Direktør i kriminalforsorgen: Vi mangler betjente. Derfor er der mindre tid til at forebygge kriminalitet

I kriminalforsorgen er vi drevet af at spotte potentialet hos en indsat, som andre har opgivet. Men bemandingssituationen betyder, at det kriminalitetsforebyggende arbejde må vige for den daglige drift, skriver Ina Eliasen.

Vi skal have flere betjente, hvis vi for alvor skal udvikle kriminalforsorgen og vores kriminalitetsforebyggende arbejde, skriver Ina Eliasen.
Vi skal have flere betjente, hvis vi for alvor skal udvikle kriminalforsorgen og vores kriminalitetsforebyggende arbejde, skriver Ina Eliasen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Ina Eliasen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I kriminalforsorgen har vi én afgørende opgave. Vi skal bidrage til, at der kommer færre ofre for kriminalitet.

Det gør vi, når vi frihedsberøver de dømte.

Men vi gør det også gennem det kriminalitetsforebyggende arbejde med de indsatte.

Det er det arbejde, der hos os foregår i de måneder eller år, hvor de dømte ikke selv kan bestemme over egen tid.

I stedet kan tiden bruges på uddannelse, beskæftigelse, behandling eller andet.

Fakta

Er Kriminalforsorgen for presset til at støtte et liv uden kriminalitet?

Kan man lykkes med resocialisere indsatte i fængslerne, så længe kriminalforsorgen er presset på bemanding og pladser? Og går regeringens tendens mod hårdere straffe imod ambitionerne om resocialisering? Det sætter Altinget Social til debat.

Om Altingets temadebatter

Altingets temadebatter sætter spot på et aktuelt nicheemne.

Alle indlæg er udelukkende alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Har du lyst til at bidrage til debatten? Så er du velkommen til at skrive til Katja Gregers Brock på [email protected].

Tid, hvor den indsatte forberedes til et samfundsliv igen.

Det kriminalitetsforebyggende arbejde er alsidigt, fordi det at ændre menneskers adfærd kræver, at der arbejdes på mange fronter.

Det er en af de sværeste opgaver. At ændre andre menneskers adfærd.

Nogle indsatte har måske mest brug for at færdiggøre folkeskolen og får hjælp til at gennemføre afgangseksamen.

Andre har ganske enkelt brug for at se, at der er andre veje end den kriminelle og har måske fundet mening i at hjælpe til i et af kriminalforsorgens store industrikøkkener.

Nogle starter på en erhvervsuddannelse, mens andre – på baggrund af et Amu-kursus – finder en ny vej i livet.

Gå efter små sejre

For andre kan indsatsen handle om at skulle ud af et misbrug, lære at kontrollere et voldsomt og destruktivt temperament.

Eller noget så basalt som at skabe en struktureret hverdag, hvor man står op, børster tænder og går i bad.

Uanset indsatsen er målet det samme – at forhindre ny kriminalitet efter endt afsoning. Til gavn for både den indsatte og samfundet.

Læs også

Det lykkes langt fra hver gang. Nogle indsatte – faktisk de fleste – er i vores varetægt i relativt kort tid. Andre har ikke selv noget ønske om at komme væk fra det kriminelle liv.

Eller er så forhærdede, at de ikke kan se noget alternativ efter et helt liv med kriminalitet. Derfor skal vi ikke kun satse på de store livsforandringer.

Vi skal også gå efter alle de små sejre. Dem, hvor vi hele tiden skubber og flytter den indsatte lidt i den rigtige retning.

Potentiale hos den enkelte 

For det er præcis dét, der driver vores fængselsbetjente, værkmestre, skolelærere, socialrådgivere med flere: At spotte potentialet hos en indsat, som andre måske helt har opgivet.

Det at ændre menneskers adfærd kræver, at der arbejdes på mange fronter

Ina Eliasen
Direktør, kriminalforsorgen

At gøre en indsats for den enkelte – og i sidste ende for samfundet, som bliver et mere trygt og sikkert sted for os alle.

For når vi lykkes, er der ikke kun færre ofre for kriminalitet.

Det har også en enorm betydning for den indsattes børn, forældre eller ægtefælle. Alle lider under den indsattes dårlige beslutninger.

Vi når utrolig meget og har nået mange milepæle med det kriminalitetsforebyggende arbejde.

Lige fra markant flere gennemførte Amu-kurser, nye uddannelser, uddannelsesafdelinger, nye programmer til forebyggelse af partnervold til udslusningsafdelinger, hvor man kan have sit barn med og blive støttet i forældrerollen og mange andre gode tiltag.

Læs også

Brug for flere betjente 

Det kan vi, foruden den massive politiske opbakning, takke vores helt utroligt dedikerede medarbejdere for – både de uniformerede og civile.

For de løfter opgaven på trods af den velkendte og meget vanskelige bemandingssituation, kriminalforsorgen befinder sig i.

Bemandingssituationen har den konsekvens, at det kriminalitetsforebyggende arbejde må vige for den daglige drift

Ina Eliasen
Direktør, kriminalforsorgen

Men vi kan endnu mere, og vi skal endnu mere. Derfor er jeg så optaget af, at vi får vendt skuden.

Vi skal simpelthen have flere betjente, hvis vi for alvor skal udvikle kriminalforsorgen og vores kriminalitetsforebyggende arbejde.

For bemandingssituationen har selvfølgelig den konsekvens, at det kriminalitetsforebyggende arbejde må vige for den daglige drift, herunder sikkerhed, når der ikke er hænder nok.

Jeg er forsigtig optimist.

For vi ser de første helt spæde tegn på, at det begynder at lysne, hvor der er flere, der kommer til, end der forlader kriminalforsorgen.

Vi arbejder desuden på en række fronter målrettet med rekruttering, fastholdelse og udvikling af en bedre kriminalforsorg.

Jeg er ikke i tvivl om, at vi nok skal komme derhen, hvor vi gerne vil være.

Kriminalitetsforebyggelse er en hjørnesten i kriminalforsorgens arbejde

Ina Eliasen
Direktør, kriminalforsorgen

Vi skal være de fremmeste til kriminalitetsforebyggelse.

Vi skal blive ved med at bruge den unikke viden blandt vores medarbejdere til at udvikle nye programmer og kurser.

Vi skal kigge ud i verden og tage de nye værktøjer med hjem. Vi skal være det sted, man går hen, når man vil vide noget om, hvordan man forebygger ny kriminalitet.

For kriminalitetsforebyggelse er en hjørnesten i kriminalforsorgens arbejde og i det danske retssamfund.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ina Eliasen

Direktør, Kriminalforsorgen
cand.jur. og MpH, (Københavns Uni.)

0:000:00