Debat

Fængselsforbundet: Man kan ikke piske en fange til at blive et bedre menneske

Prøveløsladelser er en effektiv del af resocialiseringsprocessen, som endda også kan skabe bedre plads i fængslerne. Men det er der tydeligvis ikke stemmer i, skriver Bo Yde Sørensen, der hilser SFs forslag om øget brug af fodlænker velkomment. 

For
fængselsbetjentene kommer det til at handle om at få driften til at køre og få
låst døren til cellen hurtigst muligt. Der er simpelthen ikke tid til andet.
Det skaber en meningsløshed, også blandt personalet, skriver Bo yde Sørensen.
For fængselsbetjentene kommer det til at handle om at få driften til at køre og få låst døren til cellen hurtigst muligt. Der er simpelthen ikke tid til andet. Det skaber en meningsløshed, også blandt personalet, skriver Bo yde Sørensen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Bo Yde Sørensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det kan sagtens lade sig gøre at leve et liv uden kriminalitet, når man kommer ud på den anden side af sin dom.

Særligt efter vi fra politisk side endelig er blevet mødt med den forståelse og anerkendelse, som vi har ventet på i mange år.

Med trepartsaftalen har vi fået et historisk lønløft, der uden tvivl vil gøre en forskel for vores folk i uniform, og ikke mindst de indsatte. Men det er stadig ikke nogen let opgave, vi står overfor.

Temadebat

Er Kriminalforsorgen for presset til at støtte et liv uden kriminalitet?

Kan man lykkes med resocialisere indsatte i fængslerne, så længe kriminalforsorgen er presset på bemanding og pladser? Og går regeringens tendens mod hårdere straffe imod ambitionerne om resocialisering? Det sætter Altinget Social til debat.

Om Altingets temadebatter

Altingets temadebatter sætter spot på et aktuelt nicheemne.

Alle indlæg er udelukkende alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Har du lyst til at bidrage til debatten? Så er du velkommen til at skrive til Katja Gregers Brock på [email protected].

For at kunne lykkes med at få sendt den indsatte godt videre i livet, kræver det nemlig, at vi har dygtige folk, som får lov at udføre deres arbejde inden for de nødvendige rammer.

Men der mangler desværre politisk vilje til at skabe de rammer.

Skiftende regeringer har alle haft et for stort fokus på at sende de ”rigtige” signaler til vælgerne. I stedet for at have en realistisk tilgang til, hvordan vi straffer, og hvordan vi kan få den indsatte på ret kurs igen.

Så når man i grundlaget skriver: ”at indsatte i fængslerne skal have den fornødne støtte til at starte et liv uden kriminalitet”, så er budskabet for vagt.

Det er simpelthen for let købt.

Bedre normering i Albanien

I virkeligheden er der slet ikke mulighed for at skabe den nødvendige støtte, for der er ikke plads til de indsatte, og der mangler personale til at tage sig af dem.

Læs også

I takt med at fængslerne er blevet overfyldte, er der blevet færre og færre fængselsbetjente til at tage sig af dem.

Nu er vi kun 1.900 betjente tilbage til 4.200 indsatte. Selv Albanien har en bedre normering i deres fængsler.

Enkeltceller får installereret køjesenge og besøgsrum og telefonbokse inddrages. Træningsrum og fællesrum forsvinder.

For fængselsbetjentene kommer det til at handle om at få driften til at køre og få låst døren til cellen hurtigst muligt. Der er simpelthen ikke tid til andet.

Det er faktisk ret banalt, men vi er nødt til at have tid til en kop kaffe og en sludder.  

Bo Yde Sørensen
Formand, Fængselsforbundet

Det skaber en meningsløshed, også blandt personalet, som derfor vælger at smide uniformen og finde andet arbejde. Vi er nødt til at have mere tid til mennesket.

Pisket hele deres liv

Mange af de indsatte er blevet pisket hele deres liv.

Det siger sig selv, at man ikke kan piske nogen til at blive et bedre menneske. Derfor kan du heller ikke straffe dem ud af kriminalitet.

Vi taler om folk, som sad skævt på potten som barn, og som har haft det svært gennem hele livet. Dem får du ikke på rette kurs ved bare at låse dem inde i længere tid.

Læs også

Vi får meget mere ud af at tale med dem. Give dem ordentlige arbejdsopgaver. Hjælpe dem med deres misbrug. Støtte deres uddannelse. Række dem en hånd, så de får bedre styr på deres temperament.

Det er faktisk ret banalt, men vi er nødt til at have tid til en kop kaffe og en sludder.

Drift over støtte

Som det ser ud lige nu, drukner de her stunder i pladsmangel, underbemanding og frustrationer.

Det giver derfor ingen mening, at man bare ønsker at blive ved med at fylde på fængslerne.

Vi ved, at prøveløsladelser er et effektivt led i resocialiseringsprocessen, som endda også kan skabe bedre plads i fængslerne.

Fængselsforbundet hilser derfor også SFs forslag om udvidet brug af fodlænker velkomment. Et forslag, som justitsministeren indtil videre desværre har skudt til hjørne.

Bo Yde Sørensen
Formand, Fængselsforbundet

Men det er der tydeligvis ikke stemmer i.

Det sidste årti er antallet af prøveløsladelser faldet markant, fra 3.848 i 2013 til 2.303 i 2022.

Vi ved også, at det både vil frigive mere plads i institutionerne og flere penge på kistebunden, hvis vi i højere grad bruger fodlænke til dem, der venter på at afsone. Til dem, der egentlig gerne vil samfundet og dets værdier.

Det vil ifølge Justitsministeriets egne beregninger kunne frigive 411 pladser. På daglig basis. Det siger sig selv, at vi har brug for de pladser.

Fængselsforbundet hilser derfor også SFs forslag om udvidet brug af fodlænker velkomment. Et forslag, som justitsministeren indtil videre desværre har skudt til hjørne.

Kriminalforsorgen kan ikke længere nøjes med politiske signaler og bandepakker. Vi har brug for konkrete handlinger, og vores dygtige folk er mere end klar til at gøre deres.

Det kræver bare politisk vilje.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bo Yde Sørensen

Formand, Fængselsforbundet
Fængselsbetjent

Karina Lorentzen Dehnhardt

MF, gruppeformand (SF)
akademiøkonom (Esbjerg Business College. 1997), lærer (Haderslev Statsseminarium. 2002), MA professionel kommunikation (Roskilde Uni. 2018)

Peter Hummelgaard

Justitsminister, MF (S)
cand.jur. (Københavns Uni. 2012)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024