Debat

SF om presset i kriminalforsorgen: Vi skal udvide brugen af fodlænke

Vi skal bruge fodlænke til dem, der venter på at afsone. Det vil frigøre mange hundrede pladser i fængslerne og give Kriminalforsorgen luft til at hjælpe de indsatte på ret køl igen, skriver Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

De strengere straffe kommer også til udtryk i
sammensætningen i fængslerne. For mens antallet af indsatte i fængslerne
stiger, så kan det samme ikke siges om antallet af ansatte, skriver Karina Lorentzen Dehnhardt.
De strengere straffe kommer også til udtryk i sammensætningen i fængslerne. For mens antallet af indsatte i fængslerne stiger, så kan det samme ikke siges om antallet af ansatte, skriver Karina Lorentzen Dehnhardt.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Karina Lorentzen Dehnhardt
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er ikke vinden, der styrer din sejlads, men måden hvorpå, du sætter dine sejl.

Sådan lyder et kinesisk ordsprog, jeg faldt over for nogle år siden. Jeg synes, det er meget rammende for situationen i Kriminalforsorgen.

Temadebat

Er Kriminalforsorgen for presset til at støtte et liv uden kriminalitet?

Kan man lykkes med resocialisere indsatte i fængslerne, så længe kriminalforsorgen er presset på bemanding og pladser? Og går regeringens tendens mod hårdere straffe imod ambitionerne om resocialisering? Det sætter Altinget Social til debat.

Om Altingets temadebatter

Altingets temadebatter sætter spot på et aktuelt nicheemne.

Alle indlæg er udelukkende alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Har du lyst til at bidrage til debatten? Så er du velkommen til at skrive til Katja Gregers Brock på [email protected].

Når det handler om at få indsatte på ret køl og tilbage til et liv uden kriminalitet, står de over for en modvind, der også møder dem ved løsladelse.

For et stykke tid siden mødte jeg Alexander på vej hjem i toget. Han kunne kende mig og spurgte, hvordan det stod til med aftalen om straffesagsomkostningerne.

Det var noget, jeg fik kæmpet ind i aftalen for Kriminalforsorgen. Fordi jeg faktisk synes, det er tosset, at man skal straffes dobbelt for sine ugerninger.

Alexander fik som 22-årig en lang dom, som gav en kæmpe gæld. Alene i dag lægger renterne på 13.000 kroner. Hver måned. Det vil et godt job aldrig kunne betale af på.

Derfor synes jeg også, at hvis man vil have folk på ret køl, så de kan få et liv uden kriminalitet, så skal man være villig til at fjerne gælden for sagsomkostningerne.

Når de selv viser, at de gerne vil ud af det sorte hul, som gælden fastholder dem i.

Mangler tid til at tale med de indsatte 

Vi kan gøre meget inde i fængslerne, hvis det politisk er en prioritet.

Men skiftende regeringers foretrukne svar på kriminalitetsproblemer har i årtier været: Strengere straffe. Mere og mere.

Vi kan gøre meget inde i fængslerne, hvis det politisk er en prioritet

Karina Lorentzen Dehnhardt
SF’s retsordfører

Og netop de strengere straffe kommer da også til udtryk i sammensætningen i fængslerne. For mens antallet af indsatte i fængslerne stiger, så kan det samme ikke siges om antallet af ansatte.

Vi er nede på, at der er 2,2 indsat per ansat. 

Det betyder alt andet lige, at fængselsbetjentene og værkførerne ikke har tiden til at lave det vigtige arbejde, som gør, at de indsatte kommer på ret køl.

Alene det at have tid til at tale med de indsatte er på vej til at blive en by i Rusland.

Fodlænker frigiver fængselspladser

I SF har vi en løsning på det problem. For der skal indføres tiltag her og nu.

For dem, som er på fri fod, når de går i retten og får en dom, vil vi sætte en fodlænke på i den tid, der går inden, de indkaldes til afsoning, så den starter med det samme.

Ifølge Justitsministeriets beregninger vil det betyde, at der bliver frigjort 411 pladser på daglig basis.

Læs også

Men det vil samtidig også betyde, at man potentielt kan spare 160 millioner kroner.

Når vi ved, at normalen er et belæg i fængslerne på mere end 100 procent.

Og når vi samtidig ved, at andre, vigtige forebyggelsesinitiativer kan finansieres med den pose penge, så skal vi da bare i gang med det samme.

Det vil samtidig også betyde for den dømte, at han eller hun kan gå i gang med at udstå sin straf fra det øjeblik, dommen er faldet.

Op af det udsigtsløse hul 

Det er derfor, jeg siger, at hvis vi vil sætte sejlene anderledes, så vil vi også kunne styre sejladsen bedre.

Alene det at have tid til at tale med de indsatte er på vej til at blive en by i Rusland

Karina Lorentzen Dehnhardt
SF’s retsordfører

Det er i mine øjne en mere retfærdig retning. Især i disse tider, hvor arbejdsudbud er den nye valuta.

Så giver det da ikke mening at fastholde mennesker som Alexander i udsigtsløse huller, hvor han aldrig nogensinde kan komme af med sin gæld, selvom han tager en uddannelse, arbejder på livet løs.

Gør alt hvad han kan for at blive en god borger uden et liv i kriminalitet. Det handler om politiske prioriteringer.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karina Lorentzen Dehnhardt

MF, gruppeformand (SF)
akademiøkonom (Esbjerg Business College. 1997), lærer (Haderslev Statsseminarium. 2002), MA professionel kommunikation (Roskilde Uni. 2018)

0:000:00