Lif: Dom er langtfra entydig
Maria Dalby
Journalist"Dommen slår fast, at man ikke kan pålægge en lægemiddelvirksomhed at levere medicin til hele Europa igennem ét land. Den siger jo netop, at man ikke er forpligtet til at levere, hvis der er tale om en unormal leverance i forhold til det pågældende marked," siger Henrik Vestergaard, viceadm. direktør i Lif, som svar på Parallelimportørernes udlægning af dommen i Altinget tirsdag.
Begge parter er dog enige om, at dommen slår fast, at en virksomhed ikke kan nægte at levere en normal bestilling til et givent marked. Men hvis bestillingen er unormal for markedet, så kan selskabet altså godt lade være med at levere det bestilte. Spørgsmålet er bare, hvad der så er normalt.
"Dommen siger faktisk helt naturligt, at det er legitimt at beskytte sine egne handelsinteresser. Lidt populært sagt, så behøver man ikke at grave sin egen grav. Problemet er jo, at medicinprisen ikke fastsættes på det frie marked i alle lande," siger Henrik Vestergaard.
Problemet opstår, fordi nogle lande ikke har fri prisdannelse. Det vil sige, at medicinalselskaberne er pålagt at tage en bestemt pris for medicinen. Men den medicin kan altså sælges i et andet EU-land på grund af det frie marked.
Nu er der afsagt dom på området, men parterne er ikke enige om, hvem der har vundet sagen.
Fra dommen:
71 Selv om det således ikke kan godtages, at en lægemiddelvirksomhed med dominerende stilling i en medlemsstat, hvor priserne er relativt lave, holder op med at efterkomme en tidligere kundes normale bestillinger, alene med den begrundelse, at denne kunde - ud over at den forsyner markedet i den pågældende medlemsstat - eksporterer nogle af de bestilte mængder til andre medlemsstater, der har højere priser, er det dog tilladt denne virksomhed i rimeligt og forholdsmæssigt omfang at dæmme op for den trussel, som aktiviteterne hos en virksomhed, der i førstnævnte medlemsstat ønsker at modtage leveringer i betydelige mængder af produkter, som i det væsentlige er beregnet til paralleleksport, kan udgøre for dens egne handelsinteresser.
76 En lægemiddelproducent må imidlertid kunne beskytte sine egne handelsinteresser, såfremt han står over for bestillinger af unormale mængder. Dette kunne være tilfældet i en bestemt medlemsstat, hvis visse grossister hos denne producent bestiller lægemidler i mængder, som er uforholdsmæssige i forhold til dem, som tidligere blev solgt af de samme grossister for at opfylde behovene på den pågældende medlemsstats marked.
77 Henset til de ovenstående betragtninger må de forelagte spørgsmål besvares med, at artikel 82 EF skal fortolkes således, at en virksomhed, der indtager en dominerende stilling på det relevante marked for lægemidler, og som med henblik på at hindre den paralleleksport, som visse grossister foretager fra en medlemsstat til andre medlemsstater, nægter at efterkomme normale bestillinger, der er afgivet af disse grossister, misbruger sin dominerende stilling. Det tilkommer den forelæggende ret at afgøre, om de nævnte bestillinger er normale, dels i forhold til størrelsen af bestillingerne, sammenholdt med behovene på den relevante medlemsstats marked, dels i forhold til lægemiddelvirksomhedens tidligere forretningsforbindelser med de pågældende grossister.
Sundhed
