Pelle Dragsted
svarer
Christina Egelund

Er det god videnskabelig praksis som forsker at lægge navn til forskning sponsoreret af en medicinalgigant?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

§20-spørgsmål 961

Mener ministeren, at det er god videnskabelig praksis som forsker at lægge navn til forskning sponsoreret af en medicinalgigant, hvor resultatet er bestemt på forhånd?
Skriftlig begrundelse:
Ingen.

Svar fra fredag den 24. maj 2024

Som forsker skal man fagligt kunne stå inde for den forskning, man bedriver. Og det er min klare forventning, men også mit klare indtryk, at forskning i Danmark generelt udføres ansvarligt og uvildigt med armslængde til samarbejdspartnere og finansierende aktører.

Den danske kodeks for integritet i forskning (2014) og Principper og anbefalinger for forskningsbaseret samarbejde og rådgivning (2021) indeholder retningslinjer og principper for, hvordan der udføres ansvarlig forskning i Danmark. Jeg har netop igangsat en opdatering af kodeksen – blandt andet med fokus på forskningssamarbejde og forskningsfrihed. Det omfatter blandt andet, hvordan der bedre værnes om forskningens integritet og uvildighed i forskningsbaseret samarbejde med eksterne parter. Det er afgørende, at forskningen bedrives med armslængde til eksempelvis økonomiske eller politiske interesser, så vi også fremadrettet har forskning af høj kvalitet og troværdighed i Danmark.

Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af Spørgsmål S 960 og S 962.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024