Århus Sygehus og Skejby fusionerer

FUSION: Århus Sygehus og Skejby fusionerer med virkning fra 1. april. Det har længe været planen, at hospitalerne skal flytte sammen, efterhånden som byggeriet i Skejby bliver klar til indflytning i perioden 2014 til 2019.

Fremrykningen af fusionen forbedrer mulighederne for at planlægge og forberede sammenflytningen.

"Jo før vi kommer i gang med fusionen, jo bedre står vi rustet til de fysiske sammenflytninger, når udflytningerne for alvor starter med åbningen af Akut-Centret i 2016," siger hospitalsdirektør Gert Sørensen.

Region Midtjyllands direktion har udpeget hospitalsdirektør Gert Sørensen, cheflæge Claus Thomsen og chefsygeplejerske Vibeke Krøll til hospitalsledelse for hospitalet.

I realiteten er det hovedparten af det fremtidige Aarhus Universitetshospital, der fusionerer, og derfor er forslaget til regionsrådet, at navnet slet og ret skal være: Aarhus Universitetshospital.

Skejby og Århus Sygehus kom ind på 1. og 2. pladsen i Dagens Medicins kåring af Danmarks bedste hospital i december 2010.

"Det er Danmarks to bedste hospitaler, som i forvejen supplerer hinanden godt, der bliver lagt sammen. Derfor har det fusionerede hospital alle muligheder for at blive et helt fantastisk hospital," siger chefsygeplejerske Vibeke Krøll.

Et af de første vigtige projekter bliver formuleringen af det fusionerede hospitals fælles vision om undersøgelse, behandling og pleje på højeste internationale niveau, og et virksomhedsgrundlag hvor integrationen mellem patientbehandling, forskning og uddannelse er drivkraften.

En af de helt store udfordringer ved fusionen bliver at få taget stilling til de mange forskellige systemer, som understøtter dagligdagen på de to hospitaler. Det gælder for eksempel retningslinjer for behandlinger, administration og it-systemer. På nogle områder vil de forskellige dele af Aarhus Universitetshospital i mange år frem have forskellige systemer.

Ingen ændringer for patienter
Fusionen af de to hospitaler betyder da i første omgang heller ikke noget for patienter og pårørende. Man skal fortsat henvende sig de samme steder, og personale og behandling er stadig det samme.

Fusionen af landets to bedste hospitaler skal dog på længere sigt betyde endnu bedre patientforløb, da man blandt meget andet samler de relevante specialer på ét sted og på mere hensigtsmæssig vis.

"Den vigtigste gevinst ved fusionen er, at den giver mulighed for at lave endnu bedre patientforløb på tværs af de nuværende hospitaler og afdelinger. Samtidig giver fremrykningen af den organisatoriske og ledelsesmæssige fusion bedre vilkår for at planlægge den fysiske sammenflytning i Det Nye Universitetshospital," siger cheflæge Claus Thomsen.

Hospitalsledelsen er i fuld gang med at bygge den fælles organisation op, hvor hospitalets afdelinger bliver opdelt i fem centre: Akut-Centret, Hoved-Neuro-centret, Abdominal-Centret, Inflammation-Centret og Hjerte-Lunge-Kar-Kvinde- Barn-Centret.

Dokumentation

Fakta om Aarhus Universitetshospital

Den 1. april 2011 fusionerer de to nuværende somatiske universitetshospitaler i Århus til ét. Århus Universitetshospital, Skejby og Århus Universitetshospital, Århus Sygehus bliver organisatorisk, administrativt og ledelsesmæssigt til ét hospital. Den fysiske samling sker i årene 2014-2019. Fusionen er vigtig for at kunne forberede og planlægge den fysiske sammenflytning, men på nuværende tidspunkt vil fusionen ikke medføre ændringer for patienterne.

Navnet
Det samlede universitetshospital i Århus får navnet Aarhus Universitetshospital, hvis regionsrådet vedtager det forslag, som regionens direktion indstiller. Dermed tager Aarhus bys helt store arbejdsplads også Aa til sig.

For at patienter og andre kan finde frem til de rette afdelinger, vil hospitalet, hvor det er nødvendigt, benytte betegnelserne:
Aarhus Universitetshospital. Nørrebrogade
Aarhus Universitetshospital, P.P. Ørumsgade
Aarhus Universitetshospital, Skejby
Aarhus Universitetshospital, Tage-Hansens Gade
Samsø Syge- og Sundhedshus

Det Nye Universitetshospital med forkortelsen DNU er betegnelsen for byggeprojektet, men hospitalet vil også efter sammenflytningen hedde Aarhus Universitetshospital.

Nøgletal om Aarhus Universitetshospital

Patienterne
Hospitalets patientbehandling omfatter i runde tal årligt:
100.000 indlæggelser
650.000 ambulante besøg
50.000 skadestuebesøg
75.000 operative indgreb
5.000 fødsler


Ansatte
8.720 normerede fuldtidsstillinger.

Knap 10.000 mennesker har der arbejdsplads på universitetshospitalet, når fuldtidsstillinger omregnes til ansatte inklusiv vikarer og studerende.

Budget
5,9 mia. kr.

Ny hospitalsledelse
Aarhus Universitetshospitals ledelse er pr. 1. april 2011:

Hospitalsdirektør Gert Sørensen
Cheflæge Claus Thomsen
Chefsygeplejerske Vibeke Krøll

Hospitalsledelsens adresse:
Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C.

De kliniske centre bliver ledet af en centerledelse på to personer. Se mere herom nedenfor. Centerledelserne referer til hospitalsledelsen og sammen udgør hospitalsledelse, centerlederne for de seks centre og administrationschefen universitetshospitalets strategiske ledelse.

Fem kliniske centre, et servicecenter og en administration
Afdelingerne på de fusionerende hospitaler er pr. 1. april samlet i fem kliniske centre, et servicecenter og en administration:

Akut-Centret
Fælles Akut Afdeling
Geriatrisk Afdeling G
Medicinsk Endokrinologisk Afdeling MEA
Ortopædkirurgisk Afdeling E
Klinisk Farmakologisk Afdeling
Fysioterapi- og Ergoterapi
Klinisk Epidemiologisk Afdeling, KEA

Centerledelse:
Centercheferne Lisbeth Lagoni og Michael Braûner Schmidt

Budget: 591 mio. kr.
Normering: 1.097

Hoved- Neuro-Centret
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik
Neurofysiologisk Afdeling
Neurokirurgisk Afdeling NK
Neurologisk Afdeling F
Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling O
Øjenafdeling J
Øre-, - Næse og Halsafdeling H
Neuroradiologisk Afdeling
Nuklearmedicin og PET

Centerledelse:
Centercheferne Inger Schaumburg og Eva Sejersdal Knudsen

Budget: 667 mio. kr.
Normering: 868,2

Abdominal-Centret
Kirurgisk Afdeling P
Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling L
Nyremedicinsk Afdeling C
Plastikkirurgisk Afdeling Z
Urinvejskirurgisk Afdeling K
Radiologisk Afdeling, NBG og THG
Anæstesiologisk Afdeling og Dagkirurgi, NBG og THG
Patienthotellerne

Centerledelse:
Centercheferne Lisbeth Kallestrup og Ove Bast Andreasen

Budget: 889 mio. kr.
Normering: 1.573,8

Inflammations-Centret
Arbejdsmedicinsk Klinik
Dermato- Venerologisk Afdeling S
Hæmatologisk Afdeling R
Infektionsmedicinsk Afdeling Q
Lever- Tarm- Medicinsk Afdeling V
Onkologisk Afdeling D
Reumatologisk Afdeling U
Samsø Syge- og Sundhedscenter
Klinisk Biokemisk Afdeling
Klinisk Genetisk Afdeling
Klinisk Immunologisk Afdeling
Molekylær Medicinsk Afdeling
Patologisk Institut
Hospitalsapoteket

Centerledelse:
Centercheferne Kirsten Bruun og Carsten Møller Beck

Budget: 1.475 mio. kr.
Normering: 1.973,4 mio. kr.

Center for Hjerte- Lunge- Kar- Kvinde- Barn
Børneafdeling A
Gynækologisk- Obstetrisk Afdeling Y
Hjerte- Lunge- Kar Kirurgisk Afdeling T
Hjertemedicinsk Afdeling
Lungemedicinsk Afdeling B
Billeddiagnostisk Afdeling, Skejby
Anæstesiologisk Afdeling og Dagkirurgi, Skejby
Respirationscenter Vest

Centerledelse: Centercheferne Kristjar Skajaa og Ole Ledet- Pedersen

Budget: 1.300 mio. kr.
Normering: 1934,3

Servicecentret, Nørrebrogade og Tage-Hansens Gade
Centerledelse: Centerchef Ingrid Munk

Budget: 285 mio. kr.
Normering: 570,8

Drift- og Serviceafdelingen, Skejby
Budget: 195 mio. kr.

Administrationen
Ledelse: Administrationschef Henrik Bech Nielsen

Budget: 96,8 mio. kr.

Den endelige fordeling af afdelingerne i centre er ikke helt på plads på nuværende tidspunkt, så der kan ske ændringer.

Lidt historie
Skejby Sygehus blev en realitet i 1987, da de første afdelinger flyttede fra det daværende Århus Kommunehospital og første etape af det nye sygehus med 100 senge kunne indvies.
Århus Sygehus blev dannet ved fusionen mellem sygehusene i Århus, Odder og Samsø i 2004. Hospitalet har i dag afdelinger i Nørrebrogade (tidligere Århus Kommunehospital), Tage-Hansens Gade (tidligere Aarhus Amtssygehus), P.P. Ørumsgade (tidligere Marselisborg Hospital) og på Samsø (tidligere Samsø Sygehus).


Altinget logoSundhed
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00