Ældre Sagen: Samlet kvalitetspakke til ældre kan frigøre enorme ressourcer

Der skal styr på medicin. Styr på ernæring. Styr på træning. Styr på tandsundhed. Og ikke mindst styr på samarbejdet mellem sygehus og kommune for at sikre et helhedsblik på patienterne.

Der er kort sagt brug for en samlet kvalitetspakke til ældre patienter med flere sygdomme.

Vi bliver nødt til at forebygge indlæggelser på et helt andet niveau end tidligere, hvis sundhedsvæsenet ikke skal vælte.

Vi skal undgå indlæggelser, som kan forebygges i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Det kan blandt andet være indlæggelser på grund af dehydrering, forstoppelse, blærebetændelse, dårlig mundhygiejne, medicinfejl, underernæring tryksår, brud, med videre.

Forhold, som umiddelbart kan virke banale, men kan have stor betydning for, hvor ofte ældre mennesker ryger ind og ud af sygehuset. Samtidig kan de med forholdsvis lette greb ofte forebygges.

I 2021 havde vi godt 68.000 ’forebyggelige sygehusophold’ for personer over 65 år – altså indlæggelser på hospitalet, der måske kunne have været undgået.

En relativt lille andel af ældre mennesker over 65 år står for hovedparten af de samlede sundheds- og hjemmeplejeomkostninger. Behandling og pleje af ti procent af dem over 65 år udgør cirka 60 procent af de samlede sundheds- og hjemmeplejeomkostninger. Vi kunne begynde med at gøre tingene bedre og smartere for de ti procent.

Hvis vi har det rette samarbejde omkring den gruppe, så kan vi forebygge mange indlæggelser og genindlæggelser.

Vi skal sikre kvaliteten i det nære sundhedsvæsen

Det, vi er i gang med i øjeblikket, vil jeg kalde et af de største eksperimenter i sundhedsvæsenet – og vel at mærke uden, at der er en plan, uden evidens, uden adgang til rette data og uden en ordentlig kvalitet: Vi nedlægger sengepladser på hospitalerne og behandlingen af de mest svækkede patienter rykkes ud i kommunerne, men kompetencer, organisation og økonomi følger ikke med.

Det, vi er i gang med i øjeblikket, vil jeg kalde et af de største eksperimenter i sundhedsvæsenet

Bjarne Hastrup
Adm. direktør, Ældre Sagen

Hvis det skete for andre behandlingskrævende grupper, ville der lyde et ramaskrig.

Og ikke nok med det: I mange kommuner tillader man sig ovenikøbet at opkræve betaling for kost, med videre, når man skal behandles i en kommunal seng.

Øget brugerbetaling for en særlig gruppe patienter i sundhedsvæsenet skal stoppes.

Trods nylig aftale om sundhedsreform er der fortsat behov for en aktiv stillingtagen til, hvad kommunerne skal kunne og til, hvordan vi sikrer de rette kompetencer i samarbejde med hospitalerne.

Der er brug for en national kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen. En kvalitetsplan, som ikke kun forholder sig til kommunale akutpladser, men som sikrer ensartede standarder for kompetencer og opgaver i overgangen mellem sygehus og kommune, samt for pleje og behandling i kommunerne – både i hjemmeplejen og på midlertidige kommunale pladser.

Skab klarhed om behandlingsansvaret

Når patienter skal plejes og behandles i kommunen, kræver det knivskarp koordinering mellem hospital, kommune og egen læge. Der må aldrig opstå uklarhed om behandlingsansvaret. Det er afgørende, at der sikres en helhedsorienteret indsats for patienten.

Vi kan nemt konstatere, om samarbejdet mellem det nære sundhedsvæsen og ældreplejen fungerer optimalt ved at kigge på de patienter, der kommer ind på sygehusenes akutmodtagelser. For hvis samarbejdet ikke fungerer, og der ikke er de nødvendige kompetencer og ressourcer i kommunerne, så vil alt for mange patienter blive akut indlagt eller genindlagt.

Ligeledes kan man se terminale patienter, som henvises til akutmodtagelserne fordi den palliative indsats ikke virker i kommunerne.

Patienterne har altså brug for den kvalitetspakke for at forebygge indlæggelser og bevare livskvaliteten.

Der er mange gode eksempler til efterlevelse rundt op i landet. Blandt andet i Silkeborg, hvor man har formået at finde et gnidningsfrit samarbejde om fordeling af penge og medarbejdere.

Det er på høje tid at komme i gang.