Debat

Bedre Psykiatri: Valgkampen fokuserer for lidt på psykiatriens sværeste dilemmaer

Ingen af psykiatriens svære spørgsmål har lette svar. Men alle, som faktisk vil bidrage til psykiatridebatten, bliver nødt til at forsøge at svare, hvis vi skal hjælpe de mennesker, der bliver svigtet af psykiatrien, skriver Jane Alrø Sørensen.

Kort før valget blev udskrevet, indgik et flertal af Folketingets partier en 10-årsplan for psykiatrien. Og nu fylder psykiatrien for første gang i valgkampen. Men der er ikke fokus på de svære spørgsmål, skriver Jane Alrø Sørensen.
Kort før valget blev udskrevet, indgik et flertal af Folketingets partier en 10-årsplan for psykiatrien. Og nu fylder psykiatrien for første gang i valgkampen. Men der er ikke fokus på de svære spørgsmål, skriver Jane Alrø Sørensen.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Jane Alrø Sørensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

For første gang fylder psykiatrien i valgkampen. Det er fantastisk. Men det er tydeligvis svært for politikere og journalister at komme dybere ned i materien, end at mange har ondt i sjælen, og at psykiatrien mangler penge. Det er ærgerligt.

For psykiatrien rummer spørgsmål og problemer, der rører nogle af velfærdssamfundets sværeste og mest følsomme dilemmaer. Og vi er nødt til at tage stilling til dem, hvis vi skal hjælpe de tusinder af mennesker, der bliver svigtet i psykiatrien.

Så her er – for alle, der vil diskutere psykiatri i valgkampen - fem højrelevante, topaktuelle og dybt politiske spørgsmål, du kan stille som journalist eller have en mening om som politiker.

Sat på spidsen: Skal vi bruge pengene på flere læger og senge, så de syge kan være indlagt i længere tid, eller på flere socialarbejdere, der kan forebygge, at de bliver indlagt, og hjælpe dem, når de kommer ud?  

Jane Alrø Sørensen
Generalsekretær, Bedre Psykiatri

Middelklassens børn eller de mest syge?
Ekstremt syge mennesker med psykoser og ødelagte familier bliver kastet ind og ud af overfyldte lukkede afdelinger og dør alt for tidligt af misbrug, selvmord eller sygdom. Men det, som fylder i medier og debatter, er, at flere og flere børn mistrives.

Er det en god prioritering? Skal vi prioritere de fleste med de mildeste problemer eller de få med de mest alvorlige problemer?

Hvordan undværer vi læger og sygeplejersker?
Det kræver hænder og tid at behandle mennesker med psykisk sygdom. Men uanset, hvor mange penge vi afsætter, er der ikke flere læger og sygeplejersker at ansætte. Og det kommer der - lad os nu være ærlige – ikke foreløbig. Så hvad gør vi?

Bider vi tænderne sammen og klarer den, indtil rekrutteringsinitiativerne virker? Satser mere på tværfaglighed og ansætter flere medarbejdere med andre fagligheder - eksempelvis socialrådgivere, fysioterapeuter og ergoterapeuter? Eller kan vi forebygge os ud af noget af problemet, så færre mennesker får brug for behandling?

Hvem hjælper narkomanerne?
Tusinder af mennesker med psykisk sygdom er narkomaner. De er meget svære at hjælpe og behandle, og ansvarsdelingen mellem kommunen og regionen gør ondt værre. Det er et af psykiatriens største og dyreste problemer.

Populært trukket op er beskeden fra psykiatrien, at de skal komme tilbage, når kommunen har hjulpet dem ud af deres misbrug, og i kommunen er beskeden, at de skal komme tilbage, når psykiatrien har kureret deres sygdom.

Temadebat

Hvordan skal en ny regering prioritere på sundhedsområdet?

Danskerne har høje forventninger til sundhedsvæsenet, men de møder en virkelighed, hvor sundhedsvæsenet er presset helt i bund. Sundhedsvæsenet står nemlig i den alvorligste krise i 30 år, mener Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm. Altinget Sundhed sætter i en ny debatserie fokus på prioriteringer i sundhedsvæsenet, og spørger:

  • Hvilke områder er vigtigst at prioritere i sundhedsvæsenet for en kommende regering?
  • Hvilke mål og områder har den nuværende regering svigtet i sin regeringsperiode?
  • Og hvis der er sundhedsområder eller patientgrupper, som vi bør afsætte flere penge til, hvor skal pengene så skæres fra?

Debatpanelet kan findes her.

Om temadebatter:
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Alle henvendelser rettes til debatansvarlig Lasse Sjøbeck Jørgensen på [email protected]

Skiftende regeringer har i årevis lovet at samle ansvaret i et integreret behandlingstilbud, men kommunerne og regionerne kan ikke blive enige om hvor. Ingen politikere har hidtil turdet at skære igennem.

Senge eller socialpædagoger?
Selvmordsforsøg, tvangsindlæggelse, udskrivning og genindlæggelse indenfor få dage. Det er ikke unormalt i psykiatrien. Tidlig udskrivning er et af psykiatriens store og kendte problemer. Men er længere indlæggelser egentlig et godt mål? Eller bør vi fokusere mere på, hvad der faktisk foregår, når man kommer hjem?

Sat på spidsen: Skal vi bruge pengene på flere læger og senge, så de syge kan være indlagt i længere tid, eller på flere socialarbejdere, der kan forebygge, at de bliver indlagt, og hjælpe dem, når de kommer ud?

Pårørende eller professionelle?
Når de pårørende bliver inddraget og får støtte og undervisning, har den syge markant bedre mulighed for at blive rask. Det er der massiv evidens for. Så det virker oplagt at bruge de småpenge, det koster at bruge de pårørende mere aktivt. Men er det de pårørendes opgave at indgå som en ressource i behandlingen? Hvordan sikrer vi, at de pårørende bliver et supplement i stedet for en aflastning?

Ingen af spørgsmålene har lette eller enten-eller-venlige svar. Men alle, som vil bidrage til psykiatridebatten, er nødt til at forsøge. Der er ikke, og der kommer ikke, penge til at gøre alting på en gang. Og selv hvis der gjorde, ville det ikke give løsninger på nogle af de dybe strukturelle problemer, som ødelægger hverdagen og fremtiden for tusinder af mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jane Alrø Sørensen

Generalsekretær, Bedre Psykiatri
Lærer

0:000:00