Dansk Erhverv: Lad tandlægerne gå sammen i yderområderne

Af Katrina Feilberg Schouenborg
Sundhedspolitisk fagchef i Dansk Erhverv

Her på Altinget skriver formanden for Praktiserende Tandlægers Organisation, Peter Kalhøj, at der er brug for flere tandlæger i de danske yderområder. Det er Dansk Erhverv enige i. 

For naturligvis skal der ikke for en gruppe af danskere være langt til den nærmeste tandlæge. Det går jo ud over tandsundheden.

En væsentlig vej til at sikre, at der for nogle danskere ikke kommer til at være mange kilometer til nærmeste mulighed for et tandtjek, er at liberalisere området.

For der er ganske enkelt behov for mere konkurrence, hvilket også Konkurrencestyrelsen har peget på. Det gælder både i forhold til ejerskabsformer og priser.

Ikke mindst det første med en mere liberal ejerskabsstruktur vil kunne afhjælpe problemet med de få tandlæger, der ønsker at slå sig ned i udkantsområder. Der er mange gevinster at hente, hvis andre private aktører end tandlæger kan investere i tandklinikker.

Det vil komme patienterne til gode, hvis de nuværende ejerskabsbegrænsninger justeres, så tandlæger ikke skal eje majoritet af virksomheden.

Katrina Feilberg Schouenborg
Sundhedspolitisk fagchef i Dansk Erhverv

Det vil komme patienterne til gode, hvis de nuværende ejerskabsbegrænsninger justeres, så tandlæger ikke skal eje majoritet af virksomheden.

Tandlægerne skal samle sig og lade andre om drift
Skeler vi til lægerne, så er problematikken omkring lægemangel i Udkantsdanmark nok velkendt. Her ved vi, at især de yngre læger nødigt vil sidde alene i praksis og binde sig på hænder og fødder som virksomhedsejer i mange år frem.

De vil med andre ord ikke låses fast tidligt i livet med en stor investering, ligesom de efterlyser fleksibilitet og faglig sparring i det daglige.

Her har Dansk Erhverv gentagne gange peget på, at det kan være en god idé at lade andre om den administrative drift og indgå i aftaler, hvor lægen indgår i et ansættelsesforhold i stedet for.

Det betyder for eksempel, at en ekstern partner kan tage sig af mange praktiske ting og optimere driften, mens lægen kan koncentrere sig om det, som han eller hun er uddannet til, nemlig lægegerningen.

Vi mener, at man også på tandlægeområdet kan skele til en sådan model, hvor tandlægerne samler sig under samme tag og lader andre om at sikre den daglige drift. Det kan skabe både stordriftsfordele og mere fokus på det sundhedsfaglige til gavn for patienterne.

Det vil være en attraktiv model for mange tandlæger, og det vil betyde, at samfundet får mere tandlæge-tid for pengene.

Og så er det selvfølgelig sådan, at selv om en tandlæge har et firma bag sig, så skal han eller hun leve op til præcis de samme kvalitetskrav til patientsikkerhed og regler som enhver anden tandlæge.