Tandlæger: Vi har brug for flere tandlæger i de danske yderområder

DEBAT: Danskernes tandsundhed er ikke så god, som forventet. Et godt sted at starte er derfor at sørge for, at der findes tandlæger hvor borgerne er – også ude på landet, skriver Peter Kaihøj, formand i Praktiserende Tandlægers Organisation.

Af Peter Kaihøj
Formand, Praktiserende Tandlægers Organisation

Hvor er tandlægen?

Det er ikke længere et fremtidsscenarie at efterlyse en tandlæge. I hvert fald ikke, hvis man bor i landets yderområder. Befolkningen der kan allerede nu bekræfte, at der er langt til tandlægen.

Landet er på vej til at knække, og stadig flere søger mod større byer, hvor tandlæger, læger, sygehuse og andet sundhedspersonale findes.

Årsagen er politikernes lave prioritering af tandbehandling og for få uddannede tandlæger. Førstnævnte eksemplificeret ved, at den såkaldte tilskudsramme med jævne mellemrum barberes ned. Senest i 2013, hvor den daværende regering fjernede 300 millioner kroner og brugte dem på fængsler. Et beløb, der naturligvis savnes i dag og er baggrunden for en overskridelse af tilskudsrammen på cirka samme beløb.

En overskridelse, som regering og regioner vanen tro kritiserer tandlæger for, jævnfør udsendelsen Kontant på DR fra november sidste år.

Tandsundheden bliver dårligere i Danmark
Tandpleje og -behandling er nødvendig for befolkningens trivsel og en del af velfærdssamfundet. Men flere undersøgelser har vist, at tandsundheden ikke er så god, som man troede:

  • 20 procent af de 25-64 årige har ikke været til tandlæge i fem år
  • 30 procent havde en eller flere tænder med hul i, og moderat til ringe mundhygiejne er vidt udbredt blandt unge
  • De løse tænders sygdom (parodontose), syre- og erosionsskader (fra blandt andet læskedrikke) bliver voksende udfordringer fremover.

Det er en uheldig cocktail i kombination med større brugerbetaling som følge af nedskæringer på tilskudsrammen, jævnfør ovenfor.

Især når det på grund af mangel på tandlæger medfører manglende behandling, fordi der ingen tandlæger er i nærområdet, men ligger 60-70 kilometer væk, hvortil der ingen busser går, fordi ruterne er nedlagte.

Der er for langt til tandlæge i yderområderne
Gælder velfærdssamfundets tilbud ikke i yderområderne? Betaler de ikke til samme kasse som dem i byerne?

Svaret er bekræftende.

Og derfor synes det helt urimeligt, at de ikke får samme vilkår som andre. Især når regeringens egen rådgiver, Sundhedsstyrelsen, for år tilbage i en rapport advarede mod mangel på tandlæger og konsekvensen heraf.

Ledigheden blandt tandlæger er i dag næsten ikke til at se. 1,2 procent svarende til 26 fuldtidsstillinger, hvoraf de 19 er i hovedstadsområdet.

I årene fremover bliver det hele kun værre. Også fordi vi bliver flere danskere, og vi får flere ældre med behov for behandling af egne tænder.

Flere tandlæger kan løse problemerne
Derfor, kære politikere, fald ikke for fristelsen til fortsat at undervurdere borgernes behov for tandpleje. En god tandsundhed er i mange henseender en forudsætning for en god almen sundhedstilstand. Og en af tiltagene mod blandt andet diabetes og systemiske sygdomme. 

En opprioritering af tandplejen med flere ressourcer og flere uddannede tandlæger kan derfor være en slags hjælp til selvhjælp.

Bedre tandsundhed, bedre velbefindende og bedre muligheder for at undgå mere alvorlige sygdomme, udgifter til læge- og sygehusbehandling, sygedagpenge og invaliditet. I yderste tilfælde død. 

Der er valg til Folketinget i 2019, og det vil klæde det politiske establishment, om man før, under og efter valgkampen kan citere dem for at have sagt, at "vi var dem, der lyttede til sagkundskaben, og vi gjorde noget ved det".

Forrige artikel Opråb fra fagforbund: Offentlige ledere indskrænkes af politisk detailstyring Opråb fra fagforbund: Offentlige ledere indskrænkes af politisk detailstyring Næste artikel Tandplejere: Flere tandlæger giver ikke bedre tandpleje Tandplejere: Flere tandlæger giver ikke bedre tandpleje