DF-kritik af langsom proces under kommende tilsynsreform

TILSYNSREFORM: Selvom Dansk Folkepartis Liselott Blixt var fuld af glæde over den kommende tilsynsreform, var der kritik af udsigten til lange sagsbehandlingstider omkring fratagelse af autorisation for læger.

Toke Gade Crone KristiansenMads Gluud Jørgensen

Et næsten samlet Folketing gav tirsdag opbakning til regeringens nye risikobaserede tilsyn med Radikale som eneste undtagelse under førstebehandlingen tirsdag 3. maj.

Dansk Folkepartis Liselott Blixt var dog ikke helt tilfreds med, at det skal tage op mod to år for styrelsen at sagsbehandle, hvorvidt en læge skal have frataget sin autorisation. 

"Vi skal ikke skære alle over én kam og mistænkeliggøre samtlige sundhedspersoner. Derfor skal vi også sikre, at der ikke går for lang tid med de sagsbehandlingstider, der er, når man kigger på, om en læge skal miste sin autorisation," sagde sundhedsordføreren.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) var tilfreds med den store opbakning og henviste til, at de spørgsmål, der var blevet rejst, vil blive behandlet under udvalgsbehandlingen.

Læs mere om reformen her.

Der venter nu en udvalgsbehandling for lovforslaget i Sundheds- og Ældreudvalget.

Se et uddrag ovenfor.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00