DSR: Hold fast i arbejdet med at dokumentere de bedste behandlinger

REPLIK: Der er behov for større investering i de nationale kliniske retningslinjer, skriver Dorte Steenberg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd, der erklærer sig enig i Henrik Ullums bekymring.

Af Dorte Steenberg 
Næstformand i Dansk Sygeplejeråd

DSR kan kun nikke bifaldende til Henrik Ullums bekymring over fremtiden for nationale kliniske retningslinjer, NKR.

Der er brug for, at politikerne afsætter midler til at fortsætte det helt nødvendige kvalitetsarbejde med anbefalinger og dokumentation for, hvad der er den bedste behandling for konkrete lidelser.

De 38 millioner kroner, der er afsat til formålet de næste fire år rækker ikke til at forsætte arbejdet, og derfor er Dansk Sygeplejeråd bekymret for, om NKR fremover får karakter af tilfældige nedslag for udvikling af kliniske retningslinjer præget af initiativer fra særligt stærke og store faglige selskaber og organisationer.

Afgørende for kvaliteten
Der er stærke faglige argumenter for at investere i flere kliniske retningslinjer for at sikre sammenhæng med organisering af andre tiltag i sundhedsvæsenet.

Tag nu Det Nationale Kvalitetsprogram med otte nationale mål for sundhedsvæsenet, hvor data til at vurdere opfyldelse af målene skal hentes i for eksempel kliniske databaser. Data som i mange tilfælde bygger på en klinisk praksis, der følger anbefalinger fra kliniske retningslinjer. Her er arbejdet med NKR afgørende.

Det samme gælder etablering af tværgående, nationale læringsteam, som også er en del af kvalitetsprogrammet.

Et lærings- og kvalitetsteam er et nationalt netværk af klinikere fra relevante afdelinger og enheder samt en ekspertgruppe, som skal arbejde med kvalitetsforbedringer på et udvalgt område. Målet med et lærings- og kvalitetsteam er at forbedre den kliniske kvalitet. Det vil temmelig sikkert give anledning til at påpege behov for nationale kliniske retningslinjer. Hvor skal de have blåstempling og legitimitet fra, der sikrer god kvalitet for patienten og borgeren? Her ville Sundhedsstyrelsens tidligere organisering være en oplagt mulighed.

Kliniske retningslinjer står naturligvis ikke alene i de sundhedsprofessionelles valg af pleje og behandling; men er et godt redskab til at sikre kvalitet og sikkerhed.

Sundhedsvæsenets fokus på værdibaseret styring, anvendelse af prodata og sammenhængende forløb giver sammenhæng og valide data på nationalt niveau. Hvis de kliniske retningslinjer får karakter af tilfældige nedslag, giver det risiko for manglende kvalitet og tværfaglighed.

Det er helt nødvendigt, at det stadig sikres, at en klinisk retningslinje afspejler både behandling, pleje, terapi og patientvinkel. Arbejdet med nationale kliniske retningslinjer i regi af Sundhedsstyrelsen er vejen til tværfaglighed og systematisk ensartethed.

 

Forrige artikel Debat: Der skal sammenhæng i forebyggelse af børn og unges mistrivsel Debat: Der skal sammenhæng i forebyggelse af børn og unges mistrivsel Næste artikel Ph.d.-studerende: Forbrugerpatienten udfordrer sundhedssystemet Ph.d.-studerende: Forbrugerpatienten udfordrer sundhedssystemet
Peder Holk Nielsen stopper i Novozymes

Peder Holk Nielsen stopper i Novozymes

NAVNE: Topchef i Novozymes Peder Holk Nielsen har meddelt, at han fratræder sin stilling som administrerende direktør primo 2020. Det sker efter en række nedjusteringer inden for de seneste år.