Græd ikke over gøgeungen

Af Lene Witte
Direktør i Gigtforeningen

De kommunalt ansatte lægekonsulenter er inden længe historie i dansk sundhedspolitik. Det begræder KL-formand Erik Nielsen. Han begrunder det uden blusel med, at lægekonsulenterne samlet set har været en besparelse for kommunerne.

Set med Gigtforeningens øjne er der ingen grund til at forsvare ordningen. Først og fremmest fordi den ikke har tilført den kommunale sagsbehandling et fagligt løft. Et argument, som KL i øvrigt heller ikke lægger vægt på.

Lægekonsulenter har for meget magt
Bevares, der skal nok have været både imødekommende og fagligt dygtige lægekonsulenter ind i mellem, men samlet set har standen optrådt som en gøgeunge i sundhedspolitikken. Lægekonsulenterne har fået lov til at kaste andre lægers erklæringer ud af reden, og de har raget alt for mange beslutningskompetencer til sig. Men værst af alt: De har fået lov.

Lægekonsulenterne har fået lov til at kaste andre lægers erklæringer ud af reden, og de har raget alt for mange beslutningskompetencer til sig. Men værst af alt: De har fået lov.

Lene Witte
Direktør i Gigtforeningen

Dermed er lægekonsulenterne blevet en slags overdommer i kommunale sager, der har stor betydning for det enkelte menneske. F.eks. afgørelse i pensionssager. Med KL's velsignelse har lægekonsulenterne omstødt speciallægeerklæringer, selvom lægekonsulenterne typisk har en ringere viden om den enkelte sygdom, end speciallægerne har. Kommunerne har i mange tilfælde tillagt lægekonsulenterne større vægt end de speciallæger og praktiserende læger, som - i modsætning til lægekonsulenten - altid har mødt patienten. I Gigtforeningen er vi stødt på mange fejlfortolkninger. Forklaringen kan ligge i, at politik og økonomi går forud for lovgivningen. Det siger derfor sig selv, at det er tiltrængt med et opgør her.

Ja til sundhedskoordinatorer
Den ny reform af førtids- og fleksjobordningen lægger op til, at sundhedskoordinatorer fremover skal erstatte lægekonsulenterne. Det lyder både fornuftigt og fremadrettet.

Der er behov for en langt mere tværfaglig indsats i rehabiliteringen, og det er Gigtforeningens forventning, at det netop bliver sundhedskoordinatorens rolle netop bliver at se borgerens situation i dette perspektiv.

Kommunernes Landsforening må tørre øjnene og komme videre. Vi har en fælles interesse i, at borgerne får den bedst mulige sagsbehandling. Og forhåbentlig kan den tværfaglige indsats og rehabilitering hjælpe flere til at kunne blive på arbejdsmarkedet trods en kronisk sygdom - til glæde for både den enkelte og for kommunekassen.