Hæstorp til V: Drop den gammeldags retorik om kolde hænder

Af Sophie Hæstorp Andersen (S)
Regionsrådsformand i Region Hovedstaden

I et indlæg i Altinget kritiserer regionsrådsmedlem og folketingsmedlem Martin Geertsen (V) mig for at bruge for mange kroner på administration og for lidt på sundhed.

Lad mig først slå fast med et syvtommersøm, at jeg er enig med Martin Geertsen i, at vi selvfølgelig skal undgå unødvendig og overflødig administration og bureaukrati i vores sundhedsvæsen.

Dette har jeg også været med til at sikre som regionsrådsformand, og det vil jeg også fremover have fokus på.

Så hvad er det nu lige, vi er uenige om?

Et menneskeligt og moderne sundhedsvæsen
Tja, Martin Geertsen vil gerne tale tal og ansættelser. Og det vil jeg da også gerne svare på, selvom det er en firkantet måde at tale om et emne, som mit politiske hjerte banker for.

Jeg håber, at Martin Geertsen og mine kolleger i regionsrådet vil være med til at lægge den gammeldags retorik om kolde og varme hænder på hylden.

Sophie Hæstorp Andersen (S)
Regionsrådsformand i Region Hovedstaden

Nemlig hvordan vi i fællesskab skaber et mere menneskeligt og moderne sundhedsvæsen – i en verden, hvor udgifter til medicin stiger, og hvor flere og flere har brug for sundhedsvæsenets hjælp.

Hvordan skaber vi et sundhedsvæsen, der ikke alene leverer gode og trygge sundhedsydelser til syge og tilskadekomne mennesker, men som også sikrer effektive og tidssvarende rammer omkring behandlingen?

Et sundhedsvæsen, der er progressivt og kigger fremad mod nye løsninger og teknologier, men som samtidig respekterer patientens situation og er rodfæstet i et stærkt ønske om at møde den enkelte med nærhed og i øjenhøjde?

Det er spørgsmål som disse, der driver mig. Og en del af svaret er, at et sådant sundhedsvæsen får vi i hvert fald ikke, hvis vi insisterer på at dele verden op i kolde og varme hænder.

Gammeldags snak om sundhedsvæsenet
Selvfølgelig kræver et moderne sundhedsvæsen, at vi først og fremmest har styr på vores kerneydelse og kan sikre, at der er dygtige læger og sygeplejersker til at tage sig af patienterne.

Men uden IT-folk, bioanalytikere, lægesekretærer, ingeniører, portører, servicepersonale, indkøbere og mange andre, der på forskellig vis er vigtige dele af sundhedsvæsenet, så går udviklingen tilbage, ikke frem!

Jo flere mennesker vi bliver, jo større sundhedsvæsenet bliver, og jo flere nye teknologier der tages i brug, jo flere nye og forskellige slags sikre hænder har vi brug for. Omvendt giver det ingen mening stædigt at stå fast på, at administration og støttefunktioner aldrig må vokse.

Det er at fastholde vores sundhedsvæsen i en gammeldags struktur og gør det i øvrigt svært at ansætte de rigtige mennesker – ligesom det gør det sværere for os at tage del i nye behandlinger og teknologier, som gavner patienten.

Når Martin Geertsen fastholder, at en krone brugt på administration er en krone taget fra patienten, så er og bliver det en gammeldags og forkert måde at tale om sundhedsvæsenet anno 2018 på.

Kreative regnemetoder
Og så var der lige det med tal og ansættelser. Svaret er, at hele sundhedsvæsenet vokser. Af årsager, jeg har nævnt foroven. Men inden for denne udvikling er der i Region Hovedstaden kommet 24 procent flere læger og sygeplejersker og 22 procent flere administrative medarbejdere.

I runde tal er der fra 2008-2017 (ud af ca. 40.000 ansatte) ansat 700 personer i forskellige administrative funktioner, som vel at mærke ikke kun er klassisk administration, og 1.100 læger og sygeplejersker. Og det skal ses i sammenhæng med, at vi i seneste budgetaftale besluttede at skære yderligere i administration over en flerårig periode.

Men hvis man nu insisterer på at regne som Martin Geertsen gør, så kan jeg egentlig godt forstå, hvis folketingspolitikere (eller andre, der følger denne debat) kløer sig lidt i hovedet over udviklingen i sundhedsvæsenets personale.

Sagen er, at Geertsen begår den fejl, at han betragter alle teknikere og IT-supportere, der fx sikrer bredbåndsdækning til regionens hospitaler, som administration. Og han ser belejligt bort fra, at flytningen af medarbejdere fra et hospital til et center også tæller med i en voksende administration – uagtet at de i øvrigt laver den samme opgave nu, bare med ansættelse i et center frem for et hospital.

Men fordi arbejdsstedet er flyttet, betyder det jo altså ikke, at en læge er blevet fyret til fordel for en jurist eller økonom. Medmindre man vælger en særdeles kreativ metode til at gøre regnskabet op på!

Brug for sikre hænder
Men jeg vil gerne slutte et andet sted end regnskab og tal.

For jeg håber, at Martin Geertsen og mine kolleger i regionsrådet vil være med til at lægge den gammeldags retorik om kolde og varme hænder på hylden.

Geertsen kan kalde det for ordleg – selvom det jo altså ikke bare er noget, som jeg finder på (også sundhedsøkonom Jakob Kjellberg kalder det i Altinget 23. juni ”uden mening” at tale om kolde og varme hænder).

Jeg synes ikke, det er ordleg. Omvendt er det unuanceret og grøftegravende at insistere på, at nogle mennesker går på arbejde med kolde hænder.

Lad os derfor hellere samles om at skabe et sundhedsvæsen, hvor udgifterne til administration ganske vist skal holdes i skak – men hvor der også skabes plads til de mange forskellige og sikre hænder, som et moderne og menneskeligt sundhedsvæsen har brug for.