Handicappede: ”Potensløs” evaluering af kommunalreform
Kasper Frandsen
NyhedsredaktørDet er potensløst, at udvalget ikke er mere risikovilligt. Udvalget formår ikke at komme med løsninger til, hvordan man sikrer de tværkommunale opgaver, der ikke er højt specialiserede, som f.eks. specialundervisning og hjælp til handicappede.
Stig Langvad
Formand for Danske Handicaporganisationer
Fakta: Evaluering af kommunalreformen
- Regeringen iværksatte et serviceeftersyn af kommunalreformen i februar 2012.
- Evalueringen har fokus på fire områder: sundhed, det specialiserede socialområde, miljø og regional udvikling.
- Udvalget for evaluering af kommunalreformen havde styrelseschef Thorkil Juul som formand og repræsentanter fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, Finansministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, KL og Danske Regioner.
- Hvert af de fire områder er først behandlet i et underudvalg, hvor de relevante ressortministerier var repræsenteret.
Men især Dansk Handicaporganisationer er skuffede over evalueringen, der blev lanceret fredag den 1. marts.
Ifølge Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer, stiller evalueringen den rigtige diagnose, men undlader den rigtige behandling af udfordringerne på det specialiserede socialområde.
"Udvalget finder frem til, at samarbejdet halter gevaldigt på det specialiserede socialområde, hvor indsatserne ikke er tilstrækkelige, eller kvaliteten er for dårlig. Men i deres løsningsforslag falder de noget af på den," siger han til Altinget.dk.
Placering af tilbud på det specialiserede socialområde:
Udvalget har opstillet tre forslag til modeller for placering af tilbud:
- Model 1. Uændret opgavefordeling. Modellen fastholder den nuværende organisering af området. Det kan i den forbindelse overvejes at "frede" de regionale tilbud mod kommunal overtagelse i en fireårig periode.
- Model 2. En kommunal model. Modellen indebærer, at de nuværende regionale tilbud overføres til kommunerne, og at regionerne således ikke længere har en forsyningspligt på det sociale område.
- Model 3. Regionalt ansvar. Modellen indebærer, at regionerne får ansvaret for at drive, udvikle og etablere tilbud til konkret afgrænsede målgrupper samt eventuelt også myndigheds‐ og finansieringsansvaret. Modellen tager afsæt i, at den regionale forsyningspligt i øvrigt videreføres.
Sundhed
