K: Styrk beredskabet og sygdomsforebyggelsen i EU

DEBAT: EU bør holde øje med landenes valg af sundhedsmodeller og forebyggelsesinitiativer, som kan ruste os til fremtidige epidemier, skriver Pernille Weiss (K) og Katarina Ammitzbøll (K).

Der må etableres fælles lager af værnemidler med ansigtsmasker, respiratorer og mobile hospitalsenheder, der kan flyttes derhen, hvor behovet er akut, mener De KonservativeFoto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Pernille Weiss (K) og Katarina Ammitzbøll (K)
Medlem af Europa-Parlamentet og medlem af Folketinget og EU-ordfører

Med store hjælpepakker og en genopretningsfond på 5.600 milliarder kroner er der fuldt blus på at genåbne Europas lande, industrier og virksomheder – ja hele det indre marked.

Samtidig skal der fortsat kæmpes om at få EU's syvårige budget på plads (MFF). I dette virvar af svære forhandlinger og forsøg på at redde og genopbygge er det vigtigt, at vi tager ved lære af covid-19-krisen.

Vi må sikre, at det ikke sker igen. Det skal ske ved at fylde på listen af forslag, der styrker EU's sygdomsforebyggelse og beredskab.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Innovative og ansvarlige investeringer
EU-medlemslandene er lige nu på vej til at gældsætte hinanden med 5.600 milliarder kroner for at få råd til den genopbyggende indsats, der er hårdt brug for ovenpå covid-19.

Hvis gælden nogensinde skal betales tilbage, skal pengene bruges til innovative og ansvarlige investeringer, der ikke kun gør godt i de enkelte modtagerlande, men også er til fordel for hele EU.

Sandheden er, at vi ikke kan få råd til hjælpepakker af dén størrelse mere end én gang hvert århundrede.
Pernille Weiss (K) og Katarina Ammitzbøll (K)
Medlem af Europa-Parlamentet og medlem af Folketinget og EU-ordfører

Sandheden er, at vi ikke kan få råd til hjælpepakker af dén størrelse mere end én gang hvert århundrede. I forvejen skubber vi endnu det meste af klimaudfordringen foran os, hvis der ikke reageres nu.

Vi konservative vil ikke være med til, at vi gældsætter både vores børn, børnebørn og deres børn. Det vil de aldrig tilgive os, og det kan ødelægge det Europa og det Danmark, som vi kender.

Lav beredskabsplaner
På det mere lavpraktiske og sundhedsrelaterede plan ønsker vi at holde godt fast i, at både nationalstaterne hver især og EU skal lave en grundig evaluering af, hvad der skal gøres, så vi står stærkere overfor fremtidige epidemier.

Sundhed er et nationalt anliggende, men vi kan styrke gennemsigthed i national sundhedskapacitet og beredskab. EU er ikke stærkere end det svageste led, og derfor skal vi kræve af os selv og af hinanden, at vi får lavet de beredskabsplaner og andre initiativer, der er brug for, fordi vi aldrig mere vil stå og mangle dem igen.

Vi vil gerne fremhæve et par vigtige initiativer, der kan gøre Danmark og Europa mere robust overfor sundhedsmæssige chok: Sundhed er et nationalt anliggende, men covid-19 har blotlagt, at sygdom ikke kender grænser eller forskel på rig eller fattig.

Det har nok været en generel opfattelse, at pandemier og hurtigt spredende sygdomme som Sars, Ebola og fugleinfluenza sker i udviklingslande og ikke i vores veludviklede samfund. Logikken holder ikke mere. Høj grad af bevægelsesmuligheder mellem lande med høj befolkningstæthed er et potent drivhus for smittespredning.

Læs også

Morten Østergaard i Europa-manifest: Corona viser, at det er Europa eller kaos

Debat

Fælles lager af værnemidler
For det første må der etableres fælles lager af værnemidler – fra ansigtsmasker over respiratorer og til mobile hospitalsenheder, der kan flyttes derhen, hvor der akut er brug for det. Disse lagre skal være backup til nationale sundhedsvæsner, der ikke lige lader sig vælte, som vi har set i Italien og Spanien.

For det andet skal det Europæiske Center for Forebyggelse og Kontrol med Sygdomme (ECDC), som i dag ligger i Stockholm, styrkes på flere fronter og spille en større og mere ledende rolle i forhold til kritisk kommunikation.

Kommunikation skal få landene til at samarbejde i stedet for at gå i panik og måske lukke det indre marked alt for hårdt og unødvendigt ned. Det er det, som vi i dag bøvler med de økonomiske konsekvenser af.

I dag er ECDC primært beskæftiget med at indsamle og koordinere forskning for at sikre et effektivt udbytte af europæisk og anden international forskning. ECDC skal fremover geares til at facilitere et tæt samarbejde med nationalstaternes sundhedsmyndigheder og WHO.

Aktive semestermål
For det tredje – og nu bliver det lidt teknisk – er der ingen tvivl om, at det vil være oplagt at indskrive sundhedskriterier i det såkaldte europæiske semester.

Siden 2010 har EU-landene koordineret deres økonomiske politikker for at sikre sunde offentlige finanser, sætte skub i investeringer og fremme strukturreformer for at skabe især grønne job og vækst.

Vi ser gerne, at semestermålene bruges mere konsekvent og aktivt, samt at de suppleres med mål, der holder øje med landenes valg af sundhedsmodeller og forebyggelsesinitiativer overfor eksempelvis epidemier. Det nytter ikke, at enkelte lande slækker på rettidig omhu og slingrer rundt i egne ansvarsområder. Slet ikke, når det gælder sundhed.

Igen: EU er ikke stærkere end det svageste led. Det koster både menneskeliv nu og økonomisk råderum i fremtiden. Det skal vi for alt i verden undgå.

Politik har aldrig været vigtigere