Debat

Kræftens Bekæmpelse: Vi tror stadig ikke på, at tobaksindustrien vil hjælpe folk til at holde op med at ryge

REPLIK: Det er stærkt utroværdigt, når tobaksindustrien i altruistiske klæder hævder at arbejde for en røgfri fremtid, mener Kræftens Bekæmpelse.

Philip Morris mener, at e-cigaretter er et sundere alternativ til cigaretter. Det er den samme kyniske taktik, som da industrien påstod, at light-cigaretter var sundere, mener Kræftens Bekæmpelse.
Philip Morris mener, at e-cigaretter er et sundere alternativ til cigaretter. Det er den samme kyniske taktik, som da industrien påstod, at light-cigaretter var sundere, mener Kræftens Bekæmpelse.Foto: Nam Y. Huh/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mette Lolk Hanak
Forebyggelseschef, Kræftens Bekæmpelse 

Charlie Stjerneklar er på salgsturné i danske medier, og 4. marts var det så Altinget, der lagde spalter til hans reklameindlæg for nye tobaksprodukter.

Som kommunikationschef i verdens største tobaksfirma, Philip Morris (PMI), bruger han tobaksindustriens ældgamle og velafprøvede salgsteknik.

Rygere, der er bekymrede for at blive syge af tobaksindustriens produkter, skal tilbydes nye produkter som e-cigaretter og opvarmet tobak, der er lige så vanedannende, men, påstås det, mindre skadelige.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Ingen ny stemme i tobaksdebat
Der er intet nyt under solen i Charlie Stjerneklars indlæg. Derfor repræsenterer han heller ikke en ny stemme i tobaksdebatten.

Det er præcis den samme kyniske taktik, som da tobaksindustrien lancerede light-cigaretter og cigaretter med filtre og påstod, at de var sundere.

Lukker og slukker Philip Morris, når de rygere er væk? Næppe.

Mette Lolk Hanak
Forebyggelseschef, Kræftens Bekæmpelse

Det var de ikke. Forbrugerne blev stadig afhængige, syge og døde af de nye produkter.

Man kunne fristes til at spørge ind til den forretningsmodel, som Charlie Stjerneklar bringer til torvs.

Hvis tobaksindustriens eneste formål er at tilbyde "skadesreducerende alternativer" til de 400.000 danske rygere, der ikke vil stoppe med at ryge, er det en lidt kortsigtet forretningsmodel.

Lukker og slukker Philip Morris, når de rygere er væk?

Næppe.

Læs også

Stærk utroværdigt
Betragter man Philip Morris' optræden på globalt plan, arbejder de målrettet på at rekruttere nye rygere til både deres nye og gamle produkter.

Hvorfor skulle det være anderledes i Danmark? Og hvorfor skulle rekruttering af nye unge brugere til sine afhængighedsskabende produkter ikke også være en del af Charlie Stjerneklars mission?

Hvis ikke der kommer nye kunder i butikken, dør forretningen. Det er næppe det, som Charlie Stjerneklar er ansat til. Man skal ikke have eksamen fra CBS for at se, at den forretningsmodel ikke holder.

Derfor er det stærkt utroværdigt, når tobaksindustrien i altruistiske klæder hævder at arbejde for en røgfri fremtid.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Charlie Stjerneklar Zacher Tibu

Partner, Grace Public Affairs
B.Sc. polit. (Københavns Uni. 2007), HD(O) (CBS, 2010)

Mette Lolk Hanak

Forebyggelseschef, Kræftens Bekæmpelse
cand.comm.

0:000:00