Martin Geertsen: Den nye kommission må se på, om det politiske set-up i regionerne er for stort

Jeg deltager indimellem i sundhedspolitiske debatter, hvor jeg får det helt relevante spørgsmål: “Bliver regionerne nedlagt?”

Og det kan såmænd godt være. Regeringen har netop nedsat en sundhedsstrukturkommission, som er blevet bedt om at tage stilling til organiseringen af fremtidens sundhedsvæsen.

Men hvad taler vi om, når vi siger nedlæggelse af regionerne? Er det det politiske niveau, det administrative niveau eller begge dele?

Reducerer man antallet af regioner kan det i princippet fungere både med og uden folkevalgte politikere

Martin Geertsen
Fhv. sundhedsordfører og medlem af Danske Regioners bestyrelse (V)

Regioner med eller uden folkevalgte
Da VLAK-regeringen kort før folketingsvalget i 2019 indgik en aftale med Dansk Folkeparti om en sundhedsreform, nedlagde man regionerne. Og så alligevel ikke helt. For det var kun de 205 regionsrådspolitikere, som var tænkt til at se sig om efter noget andet at lave.

De fem regionale sundhedsforvaltninger skulle bestå med professionelle bestyrelser som erstatning for politikerne. Det gav en voldsom debat og var ved at flå Venstre midt over. Ved folketingsvalget i 2019 fik vi en socialdemokratisk regering, og planerne blev lagt i skuffen igen.

Andre modeller er siden blevet luftet. For eksempel at sammenlægge regioner. Det kunne munde ud i, at man går fem til tre regioner. Region Sjælland og Hovedstaden slås sammen, samtidig med at man etablerer en nordlig og en sydlig region i det vestdanske område.

Reducerer man antallet af regioner kan det i princippet fungere både med og uden folkevalgte politikere. Fortsætter man med det folkevalgte niveau med kun tre regioner vil selv det helt givet afstedkomme en debat om den politiske repræsentativitet. Det bliver sværere for politikerne at blive valgt. Især dem fra de mindre partier.

Politisk omfangsrigt set-up
Endelig kan man jo også forestille sig et Sundhedsdanmark helt uden regioner både politisk og administrativt. Et rent statsligt sundhedsvæsen, hvor hospitalerne bliver til selvejende institutioner og resten ordnes fra Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet eller et administrativt led imellem stat og sygehuse.

Mit indtryk fra min tid som folkevalgt er, at modstanden mod afskaffelsen af det regionale folkevalgte niveau bliver stærkere, des længere man kommer væk fra Hovedstaden

Martin Geertsen
Fhv. sundhedsordfører og medlem af Danske Regioners bestyrelse (V)

En omfattende reform, hvor der vil blive nok at se til for den til enhver tid siddende sundhedsminister, som ikke vil kunne holde regionerne ud i strakt arm, når fru Hansen ikke har fået behandling til tiden.

Alle modeller uden regionale politikere vil rejse spørgsmålet om den lokale indflydelse på prioriteringerne i sundhedsvæsenet. Mit indtryk fra min egen tid som folkevalgt er, at modstanden mod afskaffelsen af det regionale folkevalgte niveau bliver stærkere des længere, man kommer væk fra Hovedstaden.

Det er ikke ensbetydende med, at det ikke kan give mening at have et sundhedsvæsen uden regionale politikere, men synspunkterne fra 2019 er der formodentlig stadig. Og det kommer kommissionen og i hvert fald regering og folketing til at tage bestik af.

Under alle omstændigheder kan Sundhedsstrukturkommissionen med fordel se på, om det politiske set-up omkring regionerne er for omfangsrigt. Kunne man ”nøjes” med at have det i øvrigt allerede eksisterende forretningsudvalg i hver af de fem regioner bestående af 15 medlemmer, som til gengæld bruger kræfterne på at strategiudvikle fremtidens sundhedsvæsen? Altså farvel til de 41 mand (m/k) store regionsråd og goddag til mindre fora.

Hvad er formålet med en reform overhovedet?
Når alt det er sagt, skal regering og folketing jo først og fremmest stille sig selv spørgsmålet, hvorfor man i det hele taget vil reformere sundhedsvæsnet og i givet fald lave om på den regionale struktur.

Under alle omstændigheder kan Sundhedsstrukturkommissionen med fordel se på, om det politiske set-up omkring regionerne er for omfangsrigt

Martin Geertsen
Fhv. sundhedsordfører og medlem af Danske Regioners bestyrelse (V)

To af de største udfordringer i det danske sundhedsvæsen er henholdsvis mangel på sammenhæng i behandlingen mellem sygehus, den praktiserende læge og kommunen samt de alt for mange patienter på sygehusene, som med fordel kunne behandles uden for sygehusene i almen praksis, kommunen eller i eget hjem via teknologi.

Og med det udgangspunkt kan vi godt ende i den modsatte grøft, hvor kommunerne skal ”aflevere” opgaver til regionerne. Hvor regionerne får det samlede ansvar for at skabe mere sammenhæng for den enkelte patient samt undgå, at sygehusene overbelastes af patienter, som med fordel kan håndteres inden indlæggelse.

Der er nok at tage fat på, når talen falder på indretningen af fremtidens danske sundhedsvæsen. Vi kan ikke koge det hele ned til for eller imod en nedlæggelse af regionerne. For hvad er det vi taler om, og hvad er egentlig formålet med al den struktur-snak?

Regeringen har lagt op til en folkelig debat i forbindelse med sundhedsstrukturkommissionens arbejde. Det er en kæmpe opgave taget det ikke særligt folkelige kommissorium i betragtning, men uden tvivl vigtigt i en situation, hvor befolkningen i stigende grad bekymrer sig for sundhedsvæsenets fremtid.