Martin Geertsen: Mangler vi virkelig nærhospitaler – eller bør vi helt droppe dem?

Selvom der hele to gange er indgået aftaler på Christiansborg om at etablere nærhospitaler rundt om i landet, så har den nuværende regering, der som bekendt har et flertal bag sig, valgt at udskyde udmøntningen af 3,5 af de fire milliarder kroner fra aftalen i foråret 2022. De sidste 500 millioner kroner, som var afsat til teknologi, bliver udmøntet senere i 2023 i en aftale med Danske Regioner og Kommunernes Landsforening.

Eftertanken har meldt sig
Det er næppe for meget at sige, at Socialdemokratiet og Venstre igennem de senere år har holdt hinanden i skak på etableringen af nærhospitaler, og det helt uden at give plads til at stille det helt grundlæggende spørgsmål: ”Når man nu har 3,5 milliarder kroner til rådighed, er flere mursten så lige præcis det bedste middel til at skabe mere nærhed for patienterne og fremtidssikre sundhedsvæsenet?”

Det vil ikke være nogen skade til, hvis politikerne træder et skridt tilbage og bruger den af regeringen etablerede tænkepause til at overveje, om ikke man burde frigøre sig fra tidligere fastlåste positioner

Martin Geertsen
Fhv. sundhedsordfører og regionsrådsmedlem (V), public affairs-rådgiver, Primetime

Men nu har eftertanken tilsyneladende meldt sig. Måske skyldes det, at S og V er gået i regering sammen. Måske noget andet. Men under alle omstændigheder er etableringen af nærhospitaler altså sat på pause og afventer arbejdet i Sundhedsstrukturkommissionen.

Og måske ender de mange nærhospitaler med aldrig at blive til noget eller måske reduceret i antal. Under alle omstændigheder er der i mellemtiden dukket andre og nye initiativer op, som også kræver solide investeringer.

I regeringsgrundlaget er der således lagt op til at etablere en sundhedsfond, som i sagens natur skal indeholde nogle penge. Fonden skal ifølge regeringsgrundlaget understøtte ”vedligeholdelse og modernisering af sygehuse samt teknologi og digitalisering, som reducerer arbejdskraftsudfordringen og sikrer danskerne nem og lige adgang til forebyggelse og sygdomsbehandling”.

Især investeringer i mere arbejdskraftbesparende teknologi kan vise sig at ”overhale” flere mursten i at skabe mere nærhed for mange patienter i form af forskellige former for hjemmebehandling og hjemmemonitorering.

For hvis flere og flere qua den teknologiske udvikling kan blive derhjemme og blive monitoreret af personalet på sygehuset, hvorfor så tage ind på sygehuset til kontrol med mindre, det er højest nødvendigt? Og hvorfor så egentlig etablere en masse hundedyre sundhedshuse, som det i øvrigt fortravlede sundhedspersonale får svært ved at bemande?

Er flere mursten svaret?
Og det næste spørgsmål er i den sammenhæng, om ikke alle eller dele af de mange penge, som oprindeligt var tiltænkt flere mursten, så i stedet burde puttes i en fond, som fremmer nærhed i form af mere hjemmebehandling og ovenikøbet er arbejdskraftbesparende?

Man kan forestille sig mange forskellige former for indretning af en fond, der skal fremme teknologi i sundhedsvæsenet. Enten kan man, som for eksempel foreslået af organisationen Health Tech Hub Copenhagen, bruge fondens midler til at fremme de mange teknologier, som allerede virker rundt om på afdelinger og sygehuse, men som mangler finansiering til at blive udbredt i hele sundhedsvæsnet.

Eller man kan måske forestille sig en model, hvor private virksomheder bliver bedt om at byde ind med hele pakker af konkrete arbejdskraftbesparende teknologiske løsninger, som skal udbredes til hele sundhedsvæsnet for udvalgte patientgrupper. Eller begge dele eller noget helt tredje.

Under alle omstændigheder tror jeg ikke, det vil være nogen skade til, hvis politikerne på Christiansborg træder et skridt tilbage og bruger den af regeringen etablerede tænkepause til at overveje, om ikke man burde frigøre sig fra tidligere fastlåste positioner og stille sig selv spørgsmålet, om flere mursten virkelig bør udgøre en af hovedhjørnestenene i bestræbelsen på at skabe et mere nært og robust sundhedsvæsen.