Medicinaldirektør: Medicin-konservatisme kan koste

DEBAT: Vi skal væk fra den snævre udbudsskabelon med pris per pille på medicinområdet, skriver direktør for AbbVie Danmark, Christina Jeppesen. Tænk i nye parametre – ellers risikerer vi at undvige et stort besparelsespotentiale og i stedet spare os fattige på indkøb.

Af Christina Dyreborg Jeppesen
Direktør for AbbVie Danmark

Potentialet i at spare penge på indkøb af sygehusmedicin er kæmpestort.

Men i dag foregår udbud og indkøb på medicinområdet på et ekstremt snævert felt, fordi regionernes indkøbsorganisation på medicin, Amgros, har skabt et system, hvor pris per pille er det helt afgørende parameter i konkurrencen.

Konservatismen i systemet i dag betyder, at vi risikerer at spare os fattige på indkøb af sygehusmedicin til skade for patienterne og samfundsøkonomien.

Brug den sunde fornuft
Det er almindelig sund fornuft, at villigheden til at give en god pris hænger sammen med mængden, der efterspørges.

Alligevel er dette ikke tænkt ind i dagens system.

Samtidig tages der for eksempel ikke hensyn til, om det ene lægemiddel er mere brugervenligt end det andet – og sikrer en højere adhearence med bedre sygdomskontrol til følge.

Der tages heller ikke hensyn til, om patienterne oplever større effekt af det ene eller det andet lægemiddel, skønt man skulle tro, det var det vigtigste af alt.

I stedet har vi et udbudssystem, hvor virksomhederne faktisk ikke har incitamenter til at konkurrere på kvalitet, innovation, volumen, administration og meget andet.

Sådan har det været i årevis, og det er ikke ændret med oprettelsen af Rådet for Dyr Sygehusmedicin.

Udbuddene foregår fortsat efter samme snævre skabelon.

Andre parametre er vigtige
Der er brug for nytænkning og partnerskaber om implementering af parametre, der kan skabe større konkurrence på andet end pris per pille.

Mange andre parametre er lige så vigtige for patienterne og for samfundet.

Det er oplagt at arbejde med nye modeller, der involverer betaling for medicin i forhold til den faktiske effekt og behandlingsresultater.

Eksempelvis ved at gøre brug af såkaldte patientrapporterede outcome mål (PROM), der er et mål for den patient-oplevede kvalitet af en given behandling.

I forhold til udbud på medicin vil det særligt være relevant med diagnosespecifikke PROM’s. Det vil give en reel konkurrence mellem virksomhederne om at levere behandlinger, der forøger patientkvaliteten.

Rundt om i verden er man systematisk begyndt at registrere PROM på en række sygdomme og diagnoser.

Volumen som del af udbud
Samtidig kunne man konsekvent integrere volumen som en fast del af et udbud på medicin. I en almindelig markedsøkonomi får man helt naturligt en bedre pris per enhed, hvis man køber ti enheder i stedet for én.

Sådan kunne vi også konsekvent gøre ved udbud på medicinområdet.

Amgros har i forbindelse med prisaftaler om innovativ medicin til behandling af Hepatitis C vist vilje til at gå nye veje.

Den tilgang bør forfølges langt mere systematisk gennem udbud.

Ovenstående er blot eksempler på parametre, der indgår systematisk ved udbud i andre sektorer.

Andre parametre kunne for eksempel være aktiv medvirken ved udvikling af kliniske kvalitetsdatabaser, inddragelse af forskelle i administrationsomkostninger og levering af samlede patientstøtte-systemer.

Kvalitet frem for besparelser
Anvendelse af flere af de ovennævnte parametre i udbud vil skabe større konkurrence mellem virksomhederne. Men det vil også udvikle en konkurrence- og udbudssituation, der er et langt bedre udtryk for den kvalitet, patienter og sundhedsvæsen opnår ved de enkelte behandlinger.

På den måde kan vi måske også komme ud over de politiske diskussioner om besparelser på medicin og i stedet snakke kvalitet i behandlingen for patienten.

Forrige artikel Jordemoder-foreningen: Pas på de misvisende fødselstal Jordemoder-foreningen: Pas på de misvisende fødselstal Næste artikel KL: De nære sundhedstilbud skal op i gear KL: De nære sundhedstilbud skal op i gear
  • Anmeld

    Anders Wang Maarbjerg

    interessant tanke..

    at regionerne skal betale for effekten ved den nye medicin.

    I en situation, hvor der er mange spillere på markedet skal man så betale for mereffekten ved et alternativt produkt, hvor det billigste er baseline? Hvordan vil man prissætte mereffekten?

    En anden situation er hvor ny medicin introduceres. Det meste, som introduceres er ikke helt nye opfindelser men videreudvikling på eksisterende produkter, som henvender sig til en smallere patientgruppe. I regionerne bestræber man sig på at kun de der har gavn af det nye produkt får det. Vil denne tilgang hjælpe på dette? kan man så undgå at betale en merpris for den medicin der ikke har en mereffekt på patienterne? eller kun betale merprisen for medicinen til de patienter, som har en bedre effekt af denne? Jeg er ikke sikker på det vil være en god forretning for medicinalindustrien.

    Det er også muligt der ikke er nogle ændringer i medicinen, men der er alene er udviklet på den måde man får medicinen på: bedre smag, nemmere dosering, spray i stedet for piller etc. Her vil regionerne jf. forslaget skulle betale for den forskel der opstår ved følelsen - ikke ved den kliniske effekt. Igen er det interessant hvordan dette prissættes. Jeg har svært ved at se mulighederne, men er måske også lidt stift tænkende her.

    Der er ingen tvivl om at der er behov for at tænke nye tanker for hvordan vi kan give patienterne den bedste medicin til den økonomi, man har valgt i Danmark at satse på behandling af sygdom. Og det vil være rigtig godt at arbejde med effekt i vurderinger og anbefalinger til brug af medicin. Men pris har også en væsentlig ret her, hvor økonomien skal hænge sammen. Måske var det nærmere totalomkostningerne som burde beskrives, og et samarbejde om potentialerne i udviklingen i brugen af den nye medicin som burde frem på dagsordenen