Af Stig Langvad
Formand for Danske Handicaporganisationer

Efter fem år med kommunalreformen har regeringen taget initiativ til et såkaldt "serviceeftersyn". En ny undersøgelse fra Danske Handicaporganisationer bekræfter, at eftersynet er tiltrængt, og at der er behov for betydelige reparationer, når politikerne skal tage stilling til embedsværkets rapporter.

Utilfredshed med træningstilbud
Overordnet set mener 69 % (11) af handicaporganisationerne, at kommunernes
træningstilbud "slet ikke" eller kun "i mindre grad" matcher borgernes behov for træning.
Når vi dykker ned i tallene, viser det sig, at den udbredte utilfredshed både skyldes kvaliteten i træningen og problemer med transport til og fra træning.

Kvalitet kan defineres på mange måder, men ift. træning handler det bl.a. om specialisering, viden og træningens omfang. Ift. befordring handler det både om, hvorvidt kommunerne overhovedet tilbyder kørsel til træning, og i hvilket omfang de opkræver brugerbetaling. Ifølge handicaporganisationerne kniber det gevaldigt på alle områder.

Vi har spurgt de 32 medlemsorganisationer, hvilke faktorer der udgør en barriere for, at deres medlemmer får optimal gavn af træningen. Svarene taler for sig selv:

• 46 % (6) mener, at lang ventetid på træning i "høj" eller "nogen" grad udgør en
barriere.
• 55 % (6) og 64 % (7) finder, at henholdsvis brugerbetaling på kørsel til træning og mangel på befordringstilbud i "høj" eller "nogen" grad udgør en barriere.
• 85 % (11) af organisationerne vurderer, at mangel på træningstilbud, der er målrettet behovene i deres gruppe, i "høj" eller "nogen" grad udgør en barriere.
• 86 % (12) af organisationerne mener, at henholdsvis mangel på viden om behovene for træning i deres gruppe og omfanget af træningen i "høj" eller "nogen" grad udgør en barriere.

Mange borgere med handicap får ikke den træning, de har behov for. Det er både skidt for borgernes livskvalitet og for samfundsøkonomien, for når borgerne ikke får maksimal effekt af træningen, bliver de mindre selvhjulpne og behøver mere hjælp og støtte.

Stig Langvad
Formand for Danske Handicaporganisationer

De klare tilbagemeldinger fra handicaporganisationerne er udtryk for en alvorlig situation: Mange borgere med handicap får ikke den træning, de har behov for. Det er både skidt for borgernes livskvalitet og for samfundsøkonomien, for når borgerne ikke får maksimal effekt af træningen, bliver de mindre selvhjulpne og behøver mere hjælp og støtte. Og i nogle tilfælde kan det betyde, at de ydermere mister fodfæste på arbejdsmarkedet.

Bedre serviceeftersyn
Serviceeftersynet er en enestående mulighed for at rette op på kommunalreformens skavanker, som politikerne ikke må forspilde.

DH mener, at løsningerne på træningsområdet som minimum skal omfatte en
lovgivningsmæssig forpligtelse af parterne til at samarbejde om de træningsopgaver, der kræver specialiseret faglig ekspertise. "Øvelse gør mester" var mantraet, da kommunalreformen bemyndigede Sundhedsstyrelsen til at centralisere specialiserede behandlinger på færre sygehuse. Erfaringerne viser, at kommunerne tilsyneladende ikke kan samarbejde om opgaverne af frivillighedens vej, så specialeplanlægningslogikken skal overføres til de grupper, der har behov for en specialiseret indsats på træningsområdet, fx børn med handicap eller personer med hjerneskade. Det skal samtidig sikres, at de økonomiske incitamenter og den rette viden om behov og løsninger også understøtter den nødvendige faglige specialisering.

Fokus på kvalitet, ventetider og brugerbetaling
Samtidig skal kvaliteten løftes gennem forpligtende kliniske retningslinjer for indholdet i træningen. Retningslinjerne skal understrege, at træning er en sundhedsfaglig opgave, som ikke må afhænge af, om borgerne tilfældigvis bor i den ene eller den anden kommune.

Herudover er der behov for et opgør med de lange ventetider på træningsområdet. DH foreslår en "ventetidsgaranti" på maksimalt 1 uge. Der er ingen gode argumenter for lang ventetid, så der er ikke noget at vente på.

Endelig viser undersøgelsen, at den stigende brugerbetaling på kørsel til og fra træning er et stort, og overset, problem, som bør indgå i serviceeftersynet - og i regeringens store fokus på ulighed i sundhed.