Pensioneret læge: Borgmestre gør ret i at bekymre sig om ældreudviklingen

REPLIK: Forsker Henrik Toft Jensen kender tydeligvis ikke til ældres sygelighed, skriver Finn Kamper-Jørgensen. Ældreudviklingen er nemlig en stor økonomisk udfordring for den offentlige sektor, hvis vi ikke skal nedbygge det danske velfærdssamfund.

Af Finn Kamper-Jørgensen
Pensioneret læge, formand for Danmarks eneste Forebyggelsesråd for Ældrebefolkningen, Fredensborg Kommune og fhv. direktør, Statens Institut for Folkesundhed (1981-2010)

Borgmestre, KL og politikere bør slå koldt vand i blodet, når de forholder sig til den offentlige indsats over for børn og ældre, siger demografiforskeren Henrik Toft Jensen i Altinget 15. april. Han kender ganske enkelt ikke til ældres sygelighed. Derfor kan han komme med disse letsindige udtalelser.

Ældreudviklingen er en gigantisk økonomisk udfordring for den offentlige sektor, hvis vi ikke skal nedbygge det danske velfærdssamfund.

Fra de seneste kortlægninger af ældrebefolkningens sundhed og sygdomme ved vi, at tre ud af fire ældre lever dagligdagen med en kronisk sygdom, og at endog hver fjerde ældre lever dagligdagen med tre eller flere kroniske sygdomme.

Jo flere ældre, jo flere kroniske sygdomme i Danmark – og endnu højere tal for de allerældste.

Jeg henviser til tabellen udarbejdet som led i Sundhedsprofil 2017-arbejdet i Region Hovedstaden (se nedenfor). Og udfordringen fremgår også klart af publikationen udgivet for nylig af Sundhedsstyrelsen, 'Ældres sundhed og trivsel – Ældreprofilen 2019'.

Kommunalreformen har virket
Når de fleste ældre trods sygdom kan have et godt ældreliv, så skyldes det de store investeringer i vor sundhedsindsats – i sygehusvæsenet, i vores livsførelse og i kommunalreformen.

Lige før kommunalreformen satte jeg et spørgsmål ind i sundhedsprofilundersøgelserne i befolkningen: Har du inden for det sidste år oplevet at have haft behov for genoptræning, men ikke fået det?

Jeg ville gerne have i det mindste ét effektmål på kommunalreformen. Tallene viste, at omkring 80.000 voksne danskere svarede, at de ikke havde fået denne genoptræning.

Så kom kommunalreformen. Vi flyttede i 2007 forebyggelse, genoptræning, rehabilitering og pleje ud i kommunerne. Og det har virket. En jævnt voksende udgiftskurve til for eksempel genoptræning i kommunerne, ikke mindst for ældre med kronisk sygdom. Diabetikeren, den hjertesyge, den hofteopererede, den gigtplagede er sandhedsvidnerne.

Demografireguleret budgetlægning
Økonomisk fremskrivning af den demografiske udvikling viser, hvor stor udfordringen er. Derfor har borgmestrene ret i deres bekymring. Og det er derfor, vi står over for en sundhedsreform i Danmark.

Som aktiv pensionist i ældrerådsarbejde, efter i 30 år at have ledet Statens Institut for Folkesundhed og i 20 år været medlem af Sundhedsministeriets koncernledelse, ved jeg godt, hvad jeg taler om.

Der er skrigende behov for demografireguleret budgetlægning på alle niveauer – nationalt, regionalt, lokalt. Det er ikke tilfældet i dag. Så den store udfordring, vi står over for, er: Skal vi fortsætte nedbygningen af den offentlige velfærdsindsats?

Forrige artikel Regeringen og DF i modsvar: Personer med handicap er ikke glemt i aftale Regeringen og DF i modsvar: Personer med handicap er ikke glemt i aftale Næste artikel Professorer: Kamp mod kræft kræver koordinering af rehabilitering og palliation Professorer: Kamp mod kræft kræver koordinering af rehabilitering og palliation