Forsker om ældrestigning: Problemet er stærkt overdrevet

INTERVIEW: Der kommer flere ældre de næste år, men der er ingen grund til at overdramatisere udviklingen, lyder det fra forsker i demografi Henrik Toft Jensen. Landets borgmestre har ellers udtrykt stærk bekymring for pres på kommunekasserne.

Borgmestre, KL og politikere bør slå koldt vand i blodet, når de forholder sig til en nær fremtid, hvor et stigende antal ældre og også flere børn får brug for støtte og pleje fra det offentlige.

For jo, danmarkshistoriens formentlig største årgange nogensinde nærmer sig en alder, hvor de må forventes at trække stadig mere på den offentlige velfærd. Samtidig får samme generations børnebørn nu selv børn og og lægger beslag på et stigende antal pladser i landets daginstitutioner.

Men der er tale om en glidende overgang, hvor fordelingen mellem befolkningens forskellige aldersgrupper kun rykker sig nogle procentpoint hen over et årti.

”Der er ikke set en tilsvarende udvikling i alderssammensætningen på andre tidspunkter i historien. Men efter min opfattelse er problemet stærkt overdrevet,” siger Henrik Toft Jensen, der forsker i blandt andet demografi og regionalgeografi ved Roskilde Universitet.

Frem mod 2030 forventes andelen af ældre over 66 år ifølge Danmarks Statistisk at vokse fra 18 procent af befolkningen til 21 procent. I 2009 udgjorde samme gruppe blot 14 procent af befolkningen.

”De seneste ti år er der kommet lige godt 200.000 flere personer over 70 år. Så den udvikling, man ser ind i de kommende år, får ikke alarmklokkerne til at ringe for mig,” siger Henrik Toft Jensen.

Flere behandlinger koster
Der tales ellers med store ord om de kommende års demografiske udvikling rundt omkring på landets borgmesterkontorer og i kommunernes landsforening, KL.

22 borgmestre udtrykte i marts i en kronik bekymring for udsigten til ”voldsomme stigninger” i antallet af børn og ældre, som de kommende år får brug for offentlige velfærdsydelser.

Og KL’s formand, Jacob Bundsgaard (S), fulgte op i sin åbningstale ved KL’s årlige kommunalpolitiske topmøde, hvor han  pegede på den ”barske virkelighed”, kommunerne står over for.

 

Henrik Toft Jensen er helt med på, at der vil komme stigende udgifter, ikke mindst på sundhedsområdet.

”Det er der ingen tvivl om. Men procentuelt er det altså meget lidt, befolkningssammensætningen ændrer sig. Så det handler mindst lige så meget om, at man i dag behandler langt flere skavanker og sygdomme, end man gjorde tidligere,” siger Henrik Toft Jensen.

Han understreger dog, at gennemsnitstallene på landsplan dækker over markante udsving fra kommune til kommune. Derfor kan der godt lokalt være en udfordring.

 

Forskeren peger også på, at udfordringen med en stigende andel ældre er meget større i mange andre europæiske lande.

”Når man ser på udviklingen i andre dele af EU, så må man konstatere, at Danmark er utroligt billigt sluppet. Vi er faktisk lidt på den grønne gren i en europæisk sammenhæng,” siger Henrik Toft Jensen.

Han peger på Østeuropa, Italien, Sydfrankrig, Spanien, Portugal og også det nordlige Sverige som steder med langt større udfordringer.

Læs hele interviewet på Altinget: kommunal, hvor du får et bud på, hvorfor det går bedre i Danmark end mange andre europæiske lande, og hvor du kan læse om forskellene på befolkningerne i København og Lolland Kommune.

Forrige artikel Mali kan blive det nye Afghanistan Mali kan blive det nye Afghanistan Næste artikel Facebooks landechef i Danmark stopper: Her er kravene til den nye Facebooks landechef i Danmark stopper: Her er kravene til den nye