Politikerne behandler os alle som forkælede børn, når de ikke tager livtag med afhængighedsindustrien

Jeg er træt af berøringsangste forældre, politikere og andre beslutningstagere, som ikke tør tage livtag med de mange afhængighedsfremkaldende varer på hylderne som energidrikke og nikotinposer, skriver Thomas Roland.

Antallet af rygere i Danmark er faldet de seneste mange år, mens andelen af nikotinafhængige næsten er forblevet den samme, skriver Thomas Roland. — Antallet af rygere i Danmark er faldet de seneste mange år, mens andelen af nikotinafhængige næsten er forblevet den samme, skriver Thomas Roland.Foto: Paul Wennerholm/AP/Ritzau Scanpix

Thomas Roland

CSR-chef, Coop Danmark

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Tillad mig at springe ud som gammelsur ronkedor: Hold op, hvor er jeg træt af berøringsangste forældre, politikere og andre beslutningstagere, som ikke tør tage livtag med de mange afhængighedsfremkaldende varer på hylderne.

Senest har DR’s magasin Kontant sat fokus på vores problematiske forhold til Red-Monster-Booster-Bull, eller hvad de nu hedder. Energidrikke er et rent kinderæg af ulykker: De gør dig fed, de gør dig afhængig, og de ætser dine tænder væk. Det er endda lovpligtigt at skrive på dåserne, at indholdet ikke bør nydes af børn, gravide og ammende. Men der er ingen aldersbegrænsning på salget.

I tidernes morgen var psykoaktive stoffer nogle, man kun indtog i særlige situationer. For at forbinde sig med noget, der var større end en selv. For at markere en overgang i livet. For at statuere en samhørighed. Og altid i et fællesskab.

Unge, der aldrig har røget, hopper direkte i andre former for nikotinforbrug, og tilsyneladende køber vi argumentet om, at disse produkter ”ikke er nær så farlige som tobak”
Thomas Roland
CSR-chef, Coop Danmark

Men sådan er det ikke i dag. Forbrugersamfundet, almen velstand og dygtig markedsføring, der næsten altid tager afsæt i nutidens seneste definition af, hvad det vil sige at være ung, har ophøjet først nikotin og nu i stigende grad koffein til det legale hverdagsfix, der fortæller, hvem du er (selvsikker, i kontrol og med styr på livet).

Langsomt gennem en generation eller to er antallet af rygere faldet, mens andelen af nikotinafhængige næsten er forblevet den samme. Cigaretterne er nu afløst af tyggegummi, nikotinposer, vapers, puff bars, e-cigaretter og andre mindre brandfarlige måder at inhalere nikotin på.

Argumentet er, at det ikke er nær så farligt at indtage nikotin på den måde. Det er muligt, men er ny afhængighed et legalt mål for produktudvikling?

Alt for få problematiserer, at antallet af nikotinafhængige unge ikke er faldet. Det fortæller mig, at noget er lykkedes for de legale pushere: Unge, der aldrig har røget, hopper direkte i andre former for nikotinforbrug. Og tilsyneladende køber vi kollektivt argumentet om, at disse produkter ”ikke er nær så farlige som tobak”. Vi lever jo i et frit samfund.

Den netop fremsatte forebyggelsesplan er et godt sted at starte, hvis vi skal forstå, hvorfor udviklingen mod færre afhængige går så langsomt. Teksten fra regeringspartierne er skam lang, og forslagene er mange. Og tilsyneladende er intentionerne gode nok. Unge skal drikke mindre og beskyttes mod nikotin. Så derfor forbyder man ”søde smage” i nikotinposer. Mens mentol fortsat er ok.

Sundhedsstyrelsen angiver ellers i deres kortlægning fra 2023 af røgfrie nikotinprodukter blandt unge, at "de hyppigst angivne smagsstoffer er mentol (36,9 procent blandt mænd og 45,8 procent blandt kvinder)".

Læs også

Utæmmede lyster og identitetsjagt styrer danskernes indkøbsvogne

Kommentar

Ligeledes ønsker forebyggelsesplanen at nedsætte unges alkoholforbrug. Derfor foreslår man blandt andet at forbyde butikker at stille alkoholholdige drikkevarer tæt på det, regeringen kalder ”produkter, der særligt appellerer til børn og unge”. For eksempel juice. Så unge bliver altså lokket til at købe alkohol, når de alligevel er nede for at købe juice, må man forstå.

Stærkt tiltag (ironi kan forekomme), som betyder, at varer i mange dagligvarebutikker nu skal flyttes rundt. Hvis planen vedtages som fremsat, glæder jeg mig til at se dokumentation for, hvor mange færre genstande unge indtager som følge af den bestemmelse.

Vores folkevalgte er altså berøringsangste over for vælgerne og de unge, men de er også berøringsangste over for producenter af det, jeg vil kalde fuldstændig overflødige varer
Thomas Roland
CSR-chef, Coop Danmark

Vi har skabt et forbrugersamfund, hvor vi alle behandles som forkælede børn. Som voksenbabyer, der skal stryges med hårene og endelig ikke have forbud. Det er din ret selv at bestemme, hvad du har lyst til at spise, drikke og blive afhængig af.

På den ene side er vores folkevalgte altså berøringsangste over for vælgerne og de unge, som helst ikke skal føle deres frihed begrænset. På den anden side er de også berøringsangste over for producenter af det, jeg vil kalde fuldstændig overflødige varer, der kun er designet til at gøre os afhængige. Af nikotin, alkohol, sukker, koffein eller spændende kombinationer af disse.

Men for dog at signalere, at vi som samfund gør noget ved den systematiske produktion af nye afhængige, så foreslås kafkaske løsninger som at bytte rundt på varerne i supermarkederne, forbyde andre smagsstoffer end det mest udbredte, eller forbyde salg af alkohol til unge efter klokken 22 i såkaldte nattelivszoner.

Den woke, men afhængige, generation af unge kan passende starte med at vågne op og se klart (og uden påvirkning af psykoaktive stoffer) på den skov af manipulerende tilbud om falsk frihed i form af energidrikke, nikotinpuder med mentol og alkoholsodavand, som møder dem overalt – også efter at forebyggelsesloven er trådt i kraft.

Måske er det for nemt at skælde ud på politikerne (for manglende mod), på de unge (for manglende klarsyn og mådehold), og på forældrene (for ikke at ville gøre op med alt fra energidrikke til online gambling, som sniger sig ind i børneværelserne landet over). Jeg sidder jo selv i en position, hvor jeg kan tage ansvar.

Vi har brug for stærkere politisk rygdækning, så supermarkederne ikke står alene med de svære valg i kampen mod afhængighedsindustrien
Thomas Roland
CSR-chef, Coop Danmark

Forleden blev jeg præsenteret for tobaksindustriens nyeste fix. Koffeinposer. Ja, du læste rigtigt: ikke nikotin-, men koffeinposer.

Så kan de unge lære at putte noget op under overlæben – endda med tilsatte vitaminer og smag af pebermynte! Efter min mening den direkte vej til senere at bruge nikotinposer, der straks skaber større afhængighed og fremtidigt mersalg.

I Coop takkede vi nej til det uetiske produkt. Men det er sikkert på vej ind i kiosker landet over – og hvis vores konkurrenter synes, det er sjovt at sælge, vil vi formentlig også ryste på hånden over vores beslutning.

Foreløbig trak vi en streg i sandet. Men jeg vil gerne bede om stærkere politisk rygdækning, så vi ikke alle lades alene med de svære valg i kampen mod afhængighedsindustrien, der sælger os illusionen om frihed – uanset om vi er unge, forældre eller for den sags skyld ansatte i dagligvarehandelen.

Læs også