Professor om medicinsk cannabis: Lægemiddelstyrelsen lader læger og patienter i stikken

DEBAT: Det er på tide, at forsøgsordningen med medicinsk cannabis gennemgår et hovedeftersyn og får patientsikkerhed i fokus, skriver centerleder ved Klinisk Cannabis Forum.

Af Peter Leutscher
Professor, centerleder og medinitiativtager til Klinisk Cannabis Forum

Jeg har tidligere i disse spalter påpeget, at der var problemer med forsøgsordningen med medicinsk cannabis. Problemerne består fortsat, og da en evaluering af forsøgsordningen nærmer sig, er der al mulig grund til politisk at stille skarpt på, hvad der skal til for at sikre en mere velfungerende ordning.

Afsættet for mit indlæg er blandt andet det svar (1291) som sundhedsministeren 26. august afgav til folketingets sundhedsudvalg, der havde bedt ministeren kommentere min kronik i Ugeskrift for Læger 31. marts 2020.

I min kronik anførte jeg dengang, at danske patienter – trods forsøgsordningen - fortsat er henvist til at købe cannabisprodukter på det sorte marked, hvor der ikke er den nødvendige kvalitetskontrol, og hvor patienter lades uden lægelig vejledning vedrørende indikation og dosering med videre.

Tid til et eftersyn
Dette er desværre fortsat situationen, og den vigtigste beslutning i forbindelse med en evaluering af forsøgsordningen er derfor: Ønsker vi, at der skal være en smidig adgang til behandling med medicinsk cannabis med en prioriteret fokus på patientsikkerhed, som loven bag forsøgsordningen havde som sin væsentligste intention?

Hvis det politiske svar fortsat er ”ja”, så er der snarest muligt behov for at underkaste forsøgsordningen et hovedeftersyn. Viser det sig nødvendigt, må der være politisk mod til at starte helt forfra.

Hvis man vil patienterne det bedste, skal ordningen nemlig indrettes på en sådan måde, at den leverer på det vigtigste for patienterne, nemlig adgangen til behandling baseret på klinisk faglighed og kvalitet.

Den enkle analyse
Når man læser ministerens svar, står man tilbage med et indtryk af, at ministeren fortrinsvis har støttet sig til Lægemiddelstyrelsen (herefter LMS), som primære informationskilde. Svarene fra styrelsen giver det indtryk, at LMS til fulde har løst sin opgave og for eksempel systematisk monitoreret forsøgsordningen.

Jeg er enig i, at styrelsen har iværksat forskellige tiltag, men disse er og bliver utilstrækkelige. Desværre er ”utilstrækkeligt” et ganske dækkende ord, når LMS´ administration af forsøgsordningen skal karakteriseres.

LMS burde have udmøntet forsøgsordningen i tråd med L57´s ånd, men vi er mange, der oplever, at ordningen har været administreret med en bemærkelsesværdig grad af passivitet og manglende engagement.

Derfor står vi i dag, på trods af de mange gode intentioner med forsøgsordningen, i en situation, hvor vi reelt ikke er blevet klogere på den kliniske anvendelse af medicinsk cannabis.

Samtidig må patienterne kriminalisere sig, hvis de ønsker behandling med medicinsk cannabis, da det er reglen - snarere end undtagelsen – at de ikke kan få hjælp hos deres læge, ligesom lægerne ikke har fået meget hjælp af LMS.

En vejledning skal være en hjælp
Jeg har kritiseret LMS for ikke aktivt at bidrage til, at viden om behandling med medicinsk cannabis deles i de faglige miljøer.

Tilbagemeldingen fra Klinisk Cannabis Forums mange medlemmer er, at der mangler en systematisk deling af viden.

Grundet, at der netop er tale om en forsøgsordning, burde LMS fra ordningens begyndelse have påtaget sig et ansvar for at indsamle og distribuere den betydelige viden, der allerede eksisterer om medicinsk cannabis og som løbende kommer til igennem en betydelig international klinisk forskningsaktivitet.

Hvor LMS burde hjælpe, lader man i stedet de læger, der gerne vil ordinere indenfor rammerne af forsøgsordningen, i stikken. Skulle man være nysgerrig på, hvad der er kendt og ny viden om medicinsk cannabis, så er det ikke via LMS’ hjemmeside, man kan få stillet sin nysgerrighed.

For der er, så at sige, intet i den henseende bortset fra et enkelt særdeles reference-fattigt og ikke-opdateret LMS-dokument (Vejledning til læger om behandling af patienter med medicinsk cannabis i forsøgsordningen, 2017).

Karakteristisk for situationen medgiver LMS selv, at der ikke er tale om en behandlingsvejledning. Vejledningen taler på flere punkter imod anvendelse af medicinsk cannabis, og som læge lades man ikke i tvivl om, at al behandling sker på ”eget ansvar”.

Denne melding fra den nationale autoritet på området, virker naturligvis skræmmende på de fleste læger, der vælger at holde receptblokken i skuffen. Derfor fungerer ordningen ikke i praksis. 

Viden findes – brug den
Da medicinsk cannabis ikke indgår i pensum på lægestudiet, og ej heller i den post-graduate uddannelse, er det naturligvis en udfordring at ordinere medicinsk cannabis.

Læger, indenfor alle specialer, mangler vigtig viden om medicinsk cannabis. Dette er i forhold til fysiologiske og farmakologiske virkningsmekanismer, samt ordinationspraksis. 

Den viden, der findes, skal derfor formidles til lægerne. Dette burde LMS gøre, men det er ikke gjort.

De speciallæger (neurologer, reumatologer, anæstesiologer, praktiserende læger med videre), der har den grundlæggende faglige ekspertise og erfaring med medicinsk cannabis eksempelvis indenfor smerte og anden symptomlindrende behandling, er ikke på noget tidspunkt blevet inddraget, endsige kontaktet med henblik på vidensdeling.

Skal flere læger føle sig trygge ved at behandle deres patienter med medicinsk cannabis, må og skal den eksisterende viden deles.

Opret klinisk database
Parallelt hermed må det sikres, at der indsamles data i en klinisk database, der kan anvendes til monitorering og evaluering af patient- og behandlingsforløb under forsøgsordningen.

At forsøgsordningen ikke har fået en bevilling til en sådan klinisk database er en beklagelig fejl, der bør rettes op på hurtigst muligt.

Derfor må jeg også erklære mig helt uenig, når LMS i et ministersvar til sundhedsudvalgets (spørgsmål 1451) skriver: ”Lægemiddelstyrelsen finder det ikke umiddelbart relevant, at der opbygges en særlig database til forskningsresultater vedrørende medicinsk cannabis”.

Vil man som myndighed virkelig mene, at vi ikke har brug for at blive klogere? Naturligvis har vi det.

Behov for politisk styring
Skal smidig adgang til patientsikker behandling med medicinsk cannabis fremadrettet være et tilbud i det danske sundhedsvæsen, er der behov for en anderledes og langt mere omhyggelig planlægning og implementering af de forskellige understøttende elementer i forsøgsordningen. 

LMS spiller i den forbindelse en central rolle, og netop derfor må der rent politisk sikres en mere direkte sammenhæng mellem Folketingets ønsker og LMS´ konkrete administration af ordningen.

Kontrollen med LMS´ administration må være langt mere finmasket end tilfældet er i dag. Jeg forestiller mig, at der oprettes en reference- eller følgegruppe under Sundhedsministeriet, som vil kunne vejlede LMS og løbende evaluere på forløbet af forsøgsordningen. 

I denne gruppe bør indgå faglige eksperter inden for medicinsk cannabis samt repræsentanter fra patientforeninger. Gruppens opdrag skal være konkret og mandatet klart.

Dette med henblik på at sikre, at den fremadrettede administration af terapeutiske anvendelse af cannabis sker i tråd med de politiske ønsker for området, samt principperne for god klinisk og patientsikker praksis.

Forrige artikel FOA: Vi skal holde i hånden hele livet – også når det slutter FOA: Vi skal holde i hånden hele livet – også når det slutter Næste artikel Alzheimerforeningen: Ældreplejen har brug for et demensfagligt eftersyn Alzheimerforeningen: Ældreplejen har brug for et demensfagligt eftersyn