DF: Juster forsøgsordningen med medicinsk cannabis

Af Liselott Blixt (DF)
Sundhedsordfører

Forsøgsordningen med medicinsk cannabis er også i dag vigtig for de partier, der stemte ordningen igennem. Men vi er blevet klogere siden 2017, hvilket bør afspejle sig i en snarlig justering af ordningen.

Aktuelle tal fra blandt andre Sundhedsdatastyrelsen beskriver bedre end mange ord forsøgsordningen for medicinsk cannabis: 582, 335 og 79.

582 er antallet af patienter, der fik udskrevet medicinsk cannabis i sidste kvartal af 2019. 335 er antallet af praktiserende læger, der har udskrevet mindst en recept på medicinsk cannabis siden 1. januar 2018, hvor forsøgsordningen begyndte.

Og endelig er 79 procentandelen af patienter, der er eller har været i behandling med medicinsk cannabis, som får behandlingen uden om en læge. Det vil sige via illegale kanaler.

Ordningen er i problemer
Som en af dem, der ønskede en forsøgsordning, der kunne imødekomme mange forskellige patientgruppers behov for supplerende lindring, er tallene beskæmmende. De viser med al tydelighed, at forsøgsordningen er i store problemer.

Patienternes behov er fortsat vores lov som sundhedspolitikere.

Liselott Blixt (DF)
Sundhedsordfører

Patienternes interesse for behandling er usvækket, men deres adgang til behandling er og har været ekstrem trang. Selvom en undersøgelse, der er gennemført af en række patientforeninger, klart viser, at danske patienter foretrækker at få medicinsk cannabis lægeordineret, så er virkeligheden, at de ikke får det.

Der sker fortsat en kriminalisering af helt almindelige mennesker, der har et udækket behandlingsbehov. Altså netop det, som et stort flertal i Folketinget ønskede at forebygge med beslutningen om en forsøgsordning.

Har vi så fejlet som politikere?    

Beslutningen var nødvendig
Det er der helt sikkert nogen, der vil mene, at vi har fejlet. Personligt mener jeg, at beslutningen om forsøgsordningen var nødvendig.

Når medicinsk cannabis kan være en hjælp for nogle patienter, så skal de naturligvis ikke kriminalisere sig selv for at få et behandlingstilbud, som der er direkte adgang til via egen læge i mange andre lande.

Set i bakspejlet tror jeg til gengæld, at rigtig mange af de partier, der var med til at gennemføre forsøgsordningen, gerne havde set ordningen udmøntet anderledes. Det gælder også mig selv.

Spørgsmålet om tilskud burde fra begyndelsen have været adresseret. Det fik vi heldigvis rettet op på i slutningen af 2018.

Også myndighedernes administration af ordningen burde vi have givet mere tydelig besked om for eksempel i relation til det kørselsforbud, som både patienter og deres læger oplever som et stort problem.

Burde have lyttet til lægers bekymringer
Endelig burde vi have lyttet til en række af de bekymringer, som lægerne kom med.

Det siger jeg ikke, fordi jeg synes, at lægerne skal have ros for deres meget begrænsede ordination af medicinsk cannabis. Det er et problem, når nogen føler sig berettigede til at sætte sig over demokratisk vedtagne beslutninger.

Men lægerne havde en pointe, når de gjorde opmærksom på, at dokumentationen var begrænset, hvorfor en langt tættere overvågning af effekten af den enkelte læges ordination burde have være en del af forsøgsordningen.

Jeg vil gerne medgive, at vi alle havde været klogere på behandlingsmulighederne i dag, hvis forsøgsordningen havde været født med et overvågningsprogram.

Det er nok også tænkeligt, at lægerne havde været mere indstillede på at komme deres patienter i møde i den situation. Heldigvis er det sjældent for sent at blive klogere. Hverken for politikere eller læger.

Forsøgsordningen skal gøre os klogere
I relation til forsøgsordningen skal det fremadrettet handle om at blive klogere. Klogere på, hvad patienterne behandles for, og på, hvilken effekt de har af behandlingen.

Vi vil også gerne blive klogere på, hvilke bivirkninger patienterne oplever med medicinsk cannabis og samspillet med anden behandling. Den viden kan ifølge eksperterne indsamles på flere forskellige måder.

Gennem egentlige studier, hvor patienterne udvælges til aktiv behandling eller gennem systematisk registrering af alle behandlingsdata. Sidstnævnte model var faktisk også den, som de alment praktiserende læger var inde på i forbindelse med vedtagelsen af forsøgsordningen.

Fordelen ved den model er, at alle patienter bliver fulgt tæt, uanset årsagen til at de får medicinsk cannabis. Vi har snor i patientbehandlingen, og lægerne får et reelt system, som de kan støtte sig til. Dermed kommer der en struktur i behandlingen, som giver både behandlere og patienter en ekstra sikkerhed.

Lægerne får sikkerhed for, at de griber behandling korrekt an, mens patienterne bliver fulgt tættere og får måske mulighed for i højere grad at bidrage med deres egne iagttagelser.