Professor: Ordning med medicinsk cannabis forløber ikke efter hensigten

KRONIK: Sundhedsministeren vil forlænge forsøgsordningen med medicinsk cannabis. Det er ikke nok. Vi må justere ordningen og sikre patienter lige adgang til behandling, skriver professor.

Af Peter Leutscher
Professor, centerleder og medinitiativtager til Klinisk Cannabis Forum

Allerede inden forsøgsordningen med medicinsk cannabis trådte i kraft januar 2018, blev ordningen mødt med lægefaglig skepsis blandt andet under henvisning til, at der var utilstrækkelig evidens for anvendelse af medicinsk cannabis i forhold til kliniske indikationer og effekt.

I det hele taget har forsøgsordningen været udfordret på flere områder. Manglen på fyldestgørende dialog og konsensus de forskellige aktører imellem er udtalt. Patienter, pårørende, borgerne generelt, læger og andre sundhedsfaglige grupper samt politikere og embedsfolk i de enkelte styrelser kæmper med at få afstemt de gensidige forventninger.

Hertil kommer, at der er betydelige erhvervsmæssige interesser og investeringer i spil blandt producenter af medicinsk cannabis. Alt i alt er der mange hensyn at tage i relation til forsøgsordningen.

Herudover er intet mindre end fire forskellige styrelser under Sundheds- og Ældreministeriet på forskellig vis involveret i forhold til planlægning, administration og monitorering af forsøgsordningen – således Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen (LMS), Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) samt Sundhedsdatastyrelsen.

En sådan kompleks administrativ organisation har formentlig også bidraget til at udfordre forsøgsordningen yderligere i forhold til overblik og koordination.

Forsøgsordningen er dog primært forankret i regi af LMS, som har ansvaret for det fireårige forløb, der skal munde ud i en samlet evaluering af ordningen i forhold til dens formål: at give patienter en lovlig mulighed for at afprøve behandling med medicinsk cannabis, hvis de ikke har haft gavn af godkendt medicin.

Desværre lever LMS ikke op til det ansvar, som styrelsen er blevet givet. Præmisserne for forsøgsordningens gennemførelse og evaluering er ikke tilstrækkeligt klare. På en række områder kunne LMS gøre det betydeligt bedre.

Dansk vejledning er mangelfuld
En afgørende forudsætning for, at forsøgsordningen vil kunne fungere efter hensigten, er, at lægerne bliver informeret om den kliniske og forskningsmæssige viden, der eksisterer i relation til medicinsk cannabis.

I den forbindelse har LMS udgivet 'Vejledning om lægers behandling af patienter med medicinsk cannabis omfattet af forsøgsordningen'. Det har dog vist sig ved sammenligning med den tilsvarende vejledning fra de canadiske sundhedsmyndigheder, at den danske vejledning er ganske mangelfuld på en række punkter:

Gennemgang og formidling af videnskabelige artikler, inddragelse af faglige eksperter og anførelse af relevante behandlingsindikationer til afprøvning i forsøgsordningen.

LMS har ikke sikret en tilstrækkelig vidensdeling, hvilket er problematisk, da viden er den væsentligste forudsætning for, at lægerne aktivt og på et velinformeret grundlag kan indgå i forsøgsordningen. Der er ikke noget at sige til, at det har været en udfordring at inddrage læger i forsøgsordningen.

Blot 323 læger, som svarer til cirka 1 procent af det samlede antal læger i Danmark, har udskrevet recept på medicinsk cannabis de første 18 måneder af forsøgsordningen, viser den senest publicerede monitoreringsrapport fra Sundhedsdatastyrelsen for andet kvartal i 2019.

Manglende vejledning til læger er urimeligt
Den anførte vejledning fra LMS er desværre ikke udfærdiget som en egentlig behandlingsvejledning til læger med informationer om, hvorledes medicinsk cannabis ordineres i forhold administration, dosering og videre opfølgning.

Det synes ganske urimeligt, at lægerne på egen hånd uden kliniske forudsætninger eller tidligere erfaringer inden for området forventes at kunne ordinere medicinsk cannabis til patienter i forsøgsordningen.

Der er ingen tvivl om, at det ville gøre en væsentlig forskel i forhold til patientsikkerheden, hvis LMS eller anden styrelse under Sundheds- og Ældreministeriet ville udfærdige og distribuere en egentlig klinisk behandlingsvejledning.

Der findes gode internationale forlæg til inspiration. Desuden eksisterer der en gruppe danske læger, som alle har omfattende klinisk erfaring med medicinsk cannabis, som vil kunne bistå myndighederne med den så vigtige opgave.

Ordning vil ikke kunne evalueres på vigtigt parameter
I forhold til anvendelse af medicinsk cannabis i forsøgsordningen har det desværre vist sig, at det ikke er muligt på fyldestgørende vis at indsamle oplysninger om de forskellige indikationer, som lægerne har behandlet på.

I føromtalte monitoreringsrapport fra Sundhedsdatastyrelsen står anført, at der ikke er oplysninger om behandlingsindikation i to af tre udskrevne recepter. Således står vi en situation, hvor forsøgsordningen reelt ikke vil kunne evalueres på en så vigtig parameter som indikation for behandling med medicinsk cannabis.

Tilsvarende er det ikke muligt at evaluere samlet på forsøgsordningen i forhold til de enkelte produkter med forskellige cannabisstyrker, doseringer, symptomlindrende effekt og bivirkninger. Det er heller ikke muligt at få indsigt i mulig reduktion i konventionel medicinsk behandling som eksempelvis brug stærkere smertestillende som morfin eller tilsvarende.

På den baggrund er der i forsøgsordningen behov for implementering af et klinisk databasesystem til registrering og indsamling af behandlingsdata. Systemet skal være brugervenligt og indeholde et PRO-modul, der giver patienterne mulighed for at dele oplysninger om blandt andet symptomer, effekt, bivirkninger og livskvalitet.

Har danske læger adgang til et sådant system, vil patienter, der bliver behandlet med medicinsk cannabis, bidrage til at gøre os klogere på de kliniske muligheder.

Produkterne mangler
Sidst, men ikke mindst, er det i relation til at kunne evaluere forsøgsordningen en udfordring, at udvalget af cannabisprodukter under forsøgsordningen har været stærkt begrænset.

Medicinsk cannabis findes i forskellige styrker og administrationsformer, herunder som tørret cannabis-blomst, til at drikke som te eller inhalere med en fordamper og endvidere som olie eller kapsel produkter.

Igennem de to første år af forsøgsordningen har der blot været to gennemgående cannabisprodukter, og begge har været tørret cannabisblomst til te eller inhalation. Således har der ikke været stabil adgang til olie eller kapselprodukter for patienterne. Disse produkter er fortsat ikke tilgængelige per januar 2020, og det er ganske utilfredsstillende, når nu forsøgsordningen har været i gang i mere end to år.

Samlet må man konkludere, at forsøgsordningen med medicinsk cannabis på flere områder ikke forløber efter hensigten. Hvis ikke der handles på de advarselslamper, der aktuelt er tændt her midtvejs i ordningen, kommer man til at stå i en situation, hvor der ikke er noget reelt grundlag at evaluere på.

Den aktuelle situation betyder, at mange patienter ikke har adgang til medicinsk cannabis på lovlig vis. De er – stik imod de politiske intentioner bag forsøgsordningen – fortsat henvist til et uigennemskueligt sort marked med cannabis-produkter af tvivlsom kvalitet.

For alle interessenter er det nu tid til at komme videre på et videns- og databaseret grundlag, der kan sikre et ordentligt udgangspunkt for en kommende beslutning om, hvorvidt medicinsk cannabis også på lang sigt skal være et behandlingstilbud, som danske patienter med en relevant indikation har adgang til i det danske sundhedsvæsen.

Det skylder vi de mange berørte patienter – og lægerne.

Forrige artikel Socialborgmester og regionsrådsformand: Udsatte borgere må ikke udskrives til gaden Socialborgmester og regionsrådsformand: Udsatte borgere må ikke udskrives til gaden Næste artikel Danske Regioner: Sosu-assistenter kan aflaste sygeplejersker Danske Regioner: Sosu-assistenter kan aflaste sygeplejersker