Professor: Ordning med medicinsk cannabis forløber ikke efter hensigten

Af Peter Leutscher
Professor, centerleder og medinitiativtager til Klinisk Cannabis Forum

Allerede inden forsøgsordningen med medicinsk cannabis trådte i kraft januar 2018, blev ordningen mødt med lægefaglig skepsis blandt andet under henvisning til, at der var utilstrækkelig evidens for anvendelse af medicinsk cannabis i forhold til kliniske indikationer og effekt.

I det hele taget har forsøgsordningen været udfordret på flere områder. Manglen på fyldestgørende dialog og konsensus de forskellige aktører imellem er udtalt. Patienter, pårørende, borgerne generelt, læger og andre sundhedsfaglige grupper samt politikere og embedsfolk i de enkelte styrelser kæmper med at få afstemt de gensidige forventninger.

Hertil kommer, at der er betydelige erhvervsmæssige interesser og investeringer i spil blandt producenter af medicinsk cannabis. Alt i alt er der mange hensyn at tage i relation til forsøgsordningen.

Herudover er intet mindre end fire forskellige styrelser under Sundheds- og Ældreministeriet på forskellig vis involveret i forhold til planlægning, administration og monitorering af forsøgsordningen – således Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen (LMS), Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) samt Sundhedsdatastyrelsen.

En sådan kompleks administrativ organisation har formentlig også bidraget til at udfordre forsøgsordningen yderligere i forhold til overblik og koordination.

Hvis ikke der handles på de advarselslamper, der aktuelt er tændt her midtvejs i ordningen, kommer man til at stå i en situation, hvor der ikke er noget reelt grundlag at evaluere på.

Peter Leutscher
Professor, centerleder og medinitiativtager til Klinisk Cannabis Forum

Forsøgsordningen er dog primært forankret i regi af LMS, som har ansvaret for det fireårige forløb, der skal munde ud i en samlet evaluering af ordningen i forhold til dens formål: at give patienter en lovlig mulighed for at afprøve behandling med medicinsk cannabis, hvis de ikke har haft gavn af godkendt medicin.

Desværre lever LMS ikke op til det ansvar, som styrelsen er blevet givet. Præmisserne for forsøgsordningens gennemførelse og evaluering er ikke tilstrækkeligt klare. På en række områder kunne LMS gøre det betydeligt bedre.

Dansk vejledning er mangelfuld
En afgørende forudsætning for, at forsøgsordningen vil kunne fungere efter hensigten, er, at lægerne bliver informeret om den kliniske og forskningsmæssige viden, der eksisterer i relation til medicinsk cannabis.

I den forbindelse har LMS udgivet 'Vejledning om lægers behandling af patienter med medicinsk cannabis omfattet af forsøgsordningen'. Det har dog vist sig ved sammenligning med den tilsvarende vejledning fra de canadiske sundhedsmyndigheder, at den danske vejledning er ganske mangelfuld på en række punkter:

Gennemgang og formidling af videnskabelige artikler, inddragelse af faglige eksperter og anførelse af relevante behandlingsindikationer til afprøvning i forsøgsordningen.

LMS har ikke sikret en tilstrækkelig vidensdeling, hvilket er problematisk, da viden er den væsentligste forudsætning for, at lægerne aktivt og på et velinformeret grundlag kan indgå i forsøgsordningen. Der er ikke noget at sige til, at det har været en udfordring at inddrage læger i forsøgsordningen.

Blot 323 læger, som svarer til cirka 1 procent af det samlede antal læger i Danmark, har udskrevet recept på medicinsk cannabis de første 18 måneder af forsøgsordningen, viser den senest publicerede monitoreringsrapport fra Sundhedsdatastyrelsen for andet kvartal i 2019.

Manglende vejledning til læger er urimeligt
Den anførte vejledning fra LMS er desværre ikke udfærdiget som en egentlig behandlingsvejledning til læger med informationer om, hvorledes medicinsk cannabis ordineres i forhold administration, dosering og videre opfølgning.

Det synes ganske urimeligt, at lægerne på egen hånd uden kliniske forudsætninger eller tidligere erfaringer inden for området forventes at kunne ordinere medicinsk cannabis til patienter i forsøgsordningen.

Der er ingen tvivl om, at det ville gøre en væsentlig forskel i forhold til patientsikkerheden, hvis LMS eller anden styrelse under Sundheds- og Ældreministeriet ville udfærdige og distribuere en egentlig klinisk behandlingsvejledning.

Der findes gode internationale forlæg til inspiration. Desuden eksisterer der en gruppe danske læger, som alle har omfattende klinisk erfaring med medicinsk cannabis, som vil kunne bistå myndighederne med den så vigtige opgave.