Stadig intet overblik over ventelister efter corona

Tusindvis af patienter fik i foråret aflyst deres operationer og konsultationer, fordi sygehusene blev gjort klar til et kæmpe rykind af coronasmittede.

De venter fortsat på en ny tid, men foreløbig er der ingen plan for, hvordan ventelisterne skal afvikles.

Det får nu paraplyorganisationen Danske Patienter til at efterlyse fokus på sagen:

"Vi har brug for et overblik over, hvor stor puklen er. Det har vi efterspurgt meget længe, faktisk i flere måneder, og vi mangler stadig svar," siger direktør Morten Freil.

Man har jo lavet en aftale, uden at der ligger en plan for, hvordan man afvikler puklen. Så den er ikke fyldestgørende for patienterne.

Morten Freil
Direktør, Danske Patienter

"De patienter, der har fået udskudt operationer, har ofte stærkt nedsat livskvalitet og smerter. Derfor betyder uvisheden om, hvor længe de skal vente, meget," tilføjer han.

Alene i Region Hovedstaden har patienter fået aflyst op mod 225.000 aftaler, fremgår det af et notat til regionens forretningsudvalg.

Aflysningerne rammer blandt andet operationer for galdesten, gigt i hofte eller knæ, høretab og urininkontinens, samt ambulante konsultationer og kontroller for patienter med for eksempel diabetes, KOL og sklerose.

Intet overblik
Også Folketingets sundhedsordførere er ved at miste tålmodigheden. De er flere gange blevet stillet i udsigt, at data for antallet af udskudte operationer var på trapperne.

I april svarede sundhedsminister Magnus Heunicke (S) for eksempel Martin Geertsen (V), at han regner med, at tallene vil være klar i slutningen af maj.

På et lukket møde torsdag 4. juni blev sundhedsordførerne imidlertid orienteret om, at tallene fortsat lader vente på sig på grund af tekniske problemer med monitoreringen.

"Det er ikke godt nok, og jeg bliver ved med at presse på. For så længe vi ikke kan få et overblik over, hvor meget det drejer sig om, kan vi ikke lægge en plan," siger Martin Geertsen. 

Også sundhedsordfører Liselott Blixt (DF) er utilfreds:

"Der kommer en masse søforklaringer. Jeg mener ikke, regeringen prioriterer det højt nok i forhold til, hvor mange patienter der går og venter," siger hun. 

"Det værste er, at vi faktisk ikke engang kan få en plan for, hvornår data kan være klar, så vi kan begynde at lave en plan," siger Geertsen. 

Altinget har spurgt Sundhedsministeriet, hvor mange operationer og sygehusbesøg der er blevet udskudt eller aflyst siden 11. marts. Ministeriet er ikke vendt tilbage.

Regnede med 11.000 indlagte
De mange aflysninger fandt sted, efter regeringen besluttede, at sundhedsvæsenet skulle lukke ned for al unødvendig aktivitet for at omstille sig til covid-19-epidemien.

På baggrund af en prognose vurderede Sundhedsstyrelsen, at omtrent 11.000 coronapatienter ville få behov for hospitalsindlæggelse i løbet af foråret. Heraf kunne knap 3.000 blive kritisk syge og få behov for intensiv behandling.

For at tilvejebringe den ekstra kapacitet aflyste man store dele af sygehusenes normale aktiviteter og suspenderede patientrettighederne året ud.

Presset udeblev imidlertid, og flere steder i landet blev en del af personalet sendt hjem for at afholde ferie eller afvikle afspadsering.

Aftale vækker undren
29. maj udsendte regeringen og Danske Regioner en pressemeddelelse om, at parterne har aftalt en plan for en genindførsel af patientrettighederne.

Ifølge den skal patientrettighederne være genindført 1. januar 2021, hvis epidemien forsat er under kontrol, bortset fra i psykiatrien, hvor man vil genindføre patientrettighederne den 1. september i år.

Aftalen kan dog ikke bruges til så meget, mener Morten Freil:

"Man har jo lavet en aftale, uden at der ligger en plan for, hvordan man afvikler puklen. Så den er ikke fyldestgørende for patienterne," siger han. 

Martin Geertsen er enig. 

"Jeg vil kvittere for, at man har fremrykket psykiatrien, men ellers er der ikke noget nyt. Det hænger jo sammen med det manglende overblik over ventelisterne. Jo hurtigere, vi kan få tal for, hvor mange der står og venter, jo hurtigere kan vi genindføre patientrettighederne," siger han.

Sundhedsordfører Liselott Blixt (DF) undrer sig også over aftalen:

"Jeg troede, at vi skulle lave den aftale sammen, når tallene var klar. Og vi ved stadig ikke, hvor mange der venter, så hvordan kan de sige, de har lagt en plan?"

Danske Patienter: Genindfør udredningsretten
Danske Patienter har bakket op om suspenderingen af patientrettighederne og vil ikke kræve dem genindført nu og her:

"Det vil give patienter falske forventninger om, at man allerede nu kan sikre hurtig behandling på trods af den enorme pukkel, og det vil ikke sikre, at dem, der har størst behov, bliver behandlet først. Men vi er bekymrede over, at puklen stadig ser ud til at vokse," siger Morten Freil.

Han mener dog godt, man kan genindføre udredningsretten med det samme:

"Ellers får vi bare et endnu større problem. Lige nu er der nogle, der går lang tid uden at blive udredt, og når de endelig får en diagnose er de blevet mere behandlingskrævende," siger han.

Ledig kapacitet skal i spil
Som en del af økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner blev det aftalt, at der skulle findes finansiering til at indhente nogle af de udskudte behandlinger og operationer i 2020.

Regionerne kompenseres for de opgjorte nettomerudgifter til håndtering af covid-19, hedder det i aftalen.

Alligevel er Morten Freil bekymret for, om signalet når ud i alle kroge af sundhedsvæsenet, så al ledig kapacitet udnyttes:

"Vi har indtryk af, ud fra det vi hører, at der nogle steder er en meget stor pukkel, og at man andre steder stadig har tomme operationsstuer på nogle afdelinger eller på privathospitaler," siger han.

Martin Geersen er enig:

"Vi skal have så meget kapacitet i brug, vi kan, uden at personalet bukker under," siger han.

Sundhedsordfører Per Larsen (K) slår fast, at privathospitalerne skal spille en rolle i ligningen:

"Der skal så meget kul under kedlen som overhovedet muligt. Det vil sige også i forhold til at udnytte den kapacitet, der er på privathospitalerne," siger han.