Gigtforeningen: Patienter lider under voksende behandlingspukkel

DEBAT: Ny rapport over aflyste operationer tyder på voldsomme tal, som sætter en tyk streg under behovet for en national plan for afviklingen, og for at kapaciteten øges yderligere på sygehusene. Det skriver direktør Mette Bryde Lind.

Ortopædkirurgi er et af de specialer, hvor ventelisterne er eksploderet under coronakrisen. Foto: Erik Refner/Ritzau Scanpix

Signe Løntoft

Redaktør

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mette Bryde Lind, Direktør for Gigtforeningen

To spørgsmål melder sig efter, at Sundhedsstyrelsen i går udgav en statusrapport på udskudte udredninger, indlæggelser og operationer. Hvor stor er puklen egentlig, og vokser den stadig?

Spørgsmålene er vigtige fordi puklen, som har hobet sig op under covid19-nedlukningen, består af mennesker af kød og blod, som regionernes formand Stephanie Lose rigtigt har påpeget.

Gigtforeningen er optaget af problemet, fordi omkring 90 procent af de planlagte skulder-, knæ- og hofteoperationer bliver udført på mennesker med artrose, slidgigt.

Oftest har smerterne stået på længe, fordi operation er den sidste ting, der prøves.
Mette Bryde Lind
Direktør for Gigtforeningen

Det er mennesker, der lever med meget store smerter, der kan have betydning for arbejde og for evnen til at klare sig selv. Oftest har smerterne stået på længe, fordi operation er den sidste ting, der prøves. Inden da har man forsøgt aflastning, vægttab, genoptræning og smerterne har taget til over år.

Læs også

Kæmpe dyk i sygehusenes aktiviteter: "Meget store konsekvenser for rigtig mange mennesker"

Giver ikke svar
Ud af Sundhedsstyrelsens rapport kan man læse, at antallet af planlagte operationer i årets første fire måneder er faldet fra 19.000-20.000 operationer om ugen til 5.000-10.000 operationer om ugen. Men rapporten giver ikke svar på, hvor stor operationspuklen så er blevet?

Det er tidligere skønnet, at omkring 30.000 operationer er blevet udskudt. Men de nye tal fra Sundhedsstyrelsen får vores sundhedsøkonom til at vurdere, at der formentlig snarere er tale om 60.000 udskudte operationer i puklen. Hvis man forudsætter at aktivitetsniveauet i ugerne 12-18 skulle være som i ugerne 2-11.

Det får vi be- eller afkræftet, når sundhedsminister Magnus Heunicke svarer Folketinget.

Uanset er det voldsomme tal, som sætter en tyk streg under behovet for en national plan for afviklingen, og for at kapaciteten øges yderligere på sygehusene mens indlæggelsen af covid19 patienter er lav.

Regeringen har lovet at finansiere puklen, så lige nu er der ikke en økonomisk barriere i at nedbringe pukkel.

Udnyt sommermånederne
Det andet åbne spørgsmål statusrapporten efterlader er, hvorvidt puklen stadig vokser? Tallene løber kun frem til første uge af maj. Stephanie Lose siger i Altinget, at hun ikke kan love, at puklen ikke vil vokse yderligere. Og Ortopædkirurgisk Selskab vurderer, at man mange steder ikke er tilbage på normal kapacitet endnu.

Lige nu er corona smittetrykket lavt, 17 personer er indlagt med covid19 på intensivafdelingerne. Men trykket kan stige igen i takt med genåbningen, efteråret og vinteren.

Gør det det, vil det igen have betydning for aktiviteten på sygehusene. Forhåbentlig ikke så meget som vi har set i foråret, men dog.

Derfor er det afgørende, at regionerne gør ord til handling og virkelig prioriterer at indhente de udskudte operationer og øvrige behandlinger og udredninger hen over sommeren. Også selvom man allerede har løbet hurtigt mange steder i lang tid i denne her ekstraordinære tid i sundhedsvæsnet.

Det er patienter og patientforeninger taknemmelige for. Men det ændrer ikke på, at usædvanlig mange må gå sommeren i møde med store smerter i bevægeapparatet. Ferien er måske aflyst, jobbet er væk eller hænger i en tynd tråd.

Man dør ikke af det, men det kan være livsødelæggende.

Politik har aldrig været vigtigere