Kæmpe dyk i sygehusenes aktiviteter: "Meget store konsekvenser for rigtig mange mennesker"

Hundredtusinder af patienter har fået udskudt udredninger, indlæggelser og operationer i marts og april.

Det viser en ny rapport, udgivet af Sundhedsstyrelsen onsdag.

Rapporten sætter tal på udviklingen i sygehusaktivitet i årets første fire måneder og dokumenterer et markant fald på alle områder og i alle regioner under coronakrisen.

Eksempelvis faldt antallet af planlagte operationer i en periode fra 19.000-20.000 operationer til 5.000-10.000 operationer om ugen. Også antallet af påbegyndte udredninger faldt drastisk fra midt i marts, både inden for fysiske sygdomme og psykiatri. 

"Min personlige opfattelse er, at det vil være meget skidt for sundhedsvæsenet, hvis vi skal ud i en ny nedlukning. Puklen er jo stor nok allerede."

Stephanie Lose (V)
Formand, Danske Regioner

"Vi har set en meget markant opbremsning. Men heldigvis kan vi også se, at vi i dag er tilbage på et normalt aktivitetsniveau, med få undtagelser," siger formand for Danske Regioner, Stephanie Lose (V). Hun peger på, at rapporten dækker perioden 6. januar - 3. maj 2020. 

Hvornår vil sundhedsvæsenet have indhentet al den aktivitet, der blev aflyst?

"Jeg tør ikke sætte dato på, for det er en svær beregning. Men vi skal have lagt en plan for, hvordan vi hæver kapaciteten så meget, vi kan. Og på nogle af de områder, der er hårdest ramt, vil det tage året ud," siger Lose.

Det betyder dog ikke, at regionsformanden vil garantere, at puklen af udskudte udredninger og operationer helt sikkert er afviklet inden nytår, når patientrettighederne efter planen træder i kraft igen:

"Nej det tør jeg ikke sige. Der er nogle områder, hvor det vil strække sig ind i 2021. Også fordi vi nok må forvente, at der kommer endnu flere patienter end normalt de kommende måneder, fordi nogle måske har afholdt sig fra at henvende sig. Så puklen kan vokse undervejs," siger hun.

Store konsekvenser
De mange aflysninger af sygehusbesøg og operationer fandt sted, efter regeringen besluttede at lukke ned for al unødvendig aktivitet for at omstille sig til covid-19-epidemien. Derfor suspenderede man patientrettighederne og omlagde sundhedsvæsenets aktiviteter.

Omlægningen skulle mindske den generelle smitterisiko og samtidig sikre ressourcer, hvis mange coronasmittede ville få behov for indlæggelse og intensivbehandling. Presset udeblev imidlertid, og flere steder i landet blev en del af personalet sendt hjem for at afholde ferie eller afvikle afspadsering. Imens voksede ventelisterne på en lang række områder.

Det har høj prioritet for regionerne at indhente den udskudte aktivitet, fortæller Stephanie Lose:

"Vi er meget bevidste om, at den her pukkel, som vi taler lidt abstrakt om, består af mennesker af kød og blod, som venter på behandling og kan have smerter," siger hun.

I samme åndedrag opfordrer hun til at medtænke konsekvenserne for de øvrige patienter, hvis man igen overvejer at lukke ned for aktiviteterne i sundhedsvæsenet:

"Uanset om det var rigtigt eller ej at lukke ned på den måde, man gjorde, så skal man anerkende, at det har meget store konsekvenser for rigtig mange mennesker."

Hvis epidemien blusser op igen, håber Stephanie Lose derfor ikke, at aktiviteterne skal lukke ned på samme lave niveau som i foråret:

"Min personlige opfattelse er, at det vil være meget skidt for sundhedsvæsenet, hvis vi skal ud i en ny nedlukning. Puklen er stor nok allerede."

Udredningsretten må vente
Danske Patienter har bakket op om suspenderingen af patientrettighederne og vil ikke kræve dem genindført nu og her, men i en artikel i Altinget giver direktør Morten Freil udtryk for et ønske om en hurtig genindførsel af udredningsretten, som ellers skal genindføres 1. januar 2021:

"Ellers får vi bare et endnu større problem. Lige nu er der nogle, der går lang tid uden at blive udredt, og når de endelig får en diagnose er de blevet mere behandlingskrævende," siger han.

Stephanie Lose er dog ikke klar til at komme ham i møde:

"Set med vores øjne er det stadig for tidligt at genindføre en udredningsret på 30 dage, for hvis vi ikke har mulighed for at tage stilling til, hvem der skal udredes først - men bare skal have alle igennem inden for 30 dage - vil jeg være bekymret for, om dem, der har brug for at komme til først, faktisk kommer til først," siger hun.

Regionerne har siden april, hvor Sundhedsstyrelsen fremlagde en plan for gradvist at genåbne sundhedsvæsenet, haft fokus på at vende tilbage mod et mere normalt aktivitetsniveau. Stephanie Lose vurderer, at al kapacitet på nuværende tidspunkt er i brug, og at man med få undtagelser er oppe på et aktivitetsniveau som før krisen. 

Fald i henvisninger til kræftpakker
Udover aflysninger på de områder, som Sundhedsstyrelsen havde udpeget, viser rapporten også, at der har været en utilsigtet nedgang i aktivitet på nogle områder, som ellers var undtaget fra omlægningen. Eksempelvis ses et markant fald i antallet af henvisninger til pakkeforløb for kræft. I en periode faldt antallet med en tredjedel.

"Det er problematisk, for kræft er en akut sygdom, og muligheden for helbredelse hænger sammen med, at man kommer i behandling så hurtigt som overhovedet muligt," siger Jesper Fisker, direktør i Kræftens Bekæmpelse.

Hans bud på en forklaring er adfærdsændringer i befolkningen:

"Mange har tænkt, at de ikke vil ligge sundhedsvæsenet til last, nu hvor der har været så meget tale om corona. Nogle har også været bekymrede for, om der var en smitterisiko forbundet med at gå til sin praktiserende læge," siger han.

Det utilsigtede fald ses også i henvisninger på andre akutte områder. De praktiserende læger har under krisen påpeget, at langt færre patienter end normalt har henvendt sig til deres læge.