Debat

Stephanie Lose og Jørgen Popp: Hovedløst ikke at kunne visitere på tværs af kommune og region

Det vil være et paradigmeskifte i vores måde at tænke samarbejde, hvis vi kunne visitere på tværs regionale og kommunale tilbud. Hvis regeringen virkelig mener det, når den snakker om sammenhæng, så skal den også turde, skriver Stephanie Lose og Jørgen Popp Petersen.

Vi kan i dag ikke se på tværs af hinandens systemer og dokumenter. Det er et stort problem, når vi nu vil sikre, at patienten bliver taget godt i mod, skriver Stephanie Lose og Jørgen Popp Petersen.
Vi kan i dag ikke se på tværs af hinandens systemer og dokumenter. Det er et stort problem, når vi nu vil sikre, at patienten bliver taget godt i mod, skriver Stephanie Lose og Jørgen Popp Petersen.Foto: Pressefoto/Venstre, pressefoto/Slesgsvisk Parti
Stephanie Lose
Jørgen Popp Petersen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi sidder ikke med hænderne i skødet i Region Syddanmark og Tønder Kommune.

Vi har siden 2018 arbejdet intenst på at udvikle samarbejdet under titlen Samdrift Tønder. I fællesskab er vi i fuld gang med at afdække potentialerne og begrænsningerne i samarbejdet mellem kommune og region.

Omdrejningspunktet er Tønder Sygehus, og formålet er at skabe sammenhæng for patienterne, der bevæger sig på tværs af de kommunale og regionale sundhedstilbud. I dette gode og tætte samarbejde spiller de almene praksisser også en vigtig rolle i forhold til at udvikle konkrete indsatser til gavn for borgere og patienter. Med andre ord så har vi skabt resultater og er godt på vej med “Nærhospitalet”.

Det er eksempelvis et samarbejde mellem regionens skadeklinik og kommunens sygeplejeklinik og mellem kommunens korttidspladser og regionens daghospital.

Hvis regeringen og Folketinget virkelig mener det, når de snakker om sammenhæng, så skal de også turde at lytte til os, der forsøger at skubbe til grænserne, og turde at bryde med den skarpe sektoropdelte tankegang, som vi er underlagt.

Stephanie Lose (V) og Jørgen Popp Petersen (SP)
Hhv. regionsrådsformand, Region Syddanmark og borgmester, Tønder Kommune

Finansieringen af nærhospitalerne er sat på pause, men vi vil gerne byde os til, når regeringen er klar til at afsætte penge til mursten, mørtel og murere, men det vigtigste for os er, at man fra nationalt hold allerede nu ser på, hvordan vi kan ændre på nogle af de strukturelle barrierer, der forhindrer et effektivt og godt samarbejde mellem de regionale og kommunale kompetencer.

Hovedløst ikke at se på muligheden
I dag er det godt gammeldags bøvlet, når vi vil ansætte fælles personale, der kan veksle mellem vores tilbud og dermed skabe sammenhæng – og måske endda en mere effektiv drift. Det ville være oplagt, hvis vi let kunne ansætte sygeplejersker, der kunne tage patienten under armen og bevæge sig frit mellem regionale og kommunale tilbud.

Den oplagte løsning har vi endnu ikke fundet, og der er behov for, at vi i kommunerne og regionerne sammen med Folketinget kigger på, hvordan loven kan tilpasses, så vi får bedre vilkår for at samarbejde på tværs.

Regionerne må eksempelvis kun visitere til regionale tilbud, og kommunerne må kun visitere til kommunale tilbud. Vi har brug for en lovgivning, der giver mulighed for at kunne visitere på tværs.

Læs også

Det skal vi se på. Det ville være trygt. Det ville være optimalt. Det ville være sømløst. Og det er hovedløst ikke at kigge på muligheden.

Det er et markant skridt at tage og et paradigmeskifte i vores måde at tænke samarbejde, men hvis regeringen og Folketinget virkelig mener det, når de snakker om sammenhæng, så skal de også turde. Turde at lytte til os, der forsøger at skubbe til grænserne, og turde at bryde med den skarpe sektoropdelte tankegang, som vi er underlagt.

Stort problem at systemer ikke går på tværs
Men hvis det virker for drastisk, så behøver vi ikke kaste os ud i den øvelse i første omgang. Vi kan til en start kaste os over en anden hurdle, som vi oplever i vores daglige samarbejde; adgang til information om patienten på tværs af regioner og kommuner.

Vi kan i dag ikke se på tværs af hinandens systemer og dokumenter. Det er et stort problem, når vi nu vil sikre, at patienten bliver taget godt i mod. Og uanset hvor god vores overlevering er mellem regioner og kommuner, så vil deling af informationer og afgrænset adgang til vores respektive systemer sikre, at personalet kan finde de nødvendige oplysninger hurtigt og nemt – til patientens bedste.

Det er vores forhåbning, at regeringen og Folketinget vil tage fat og skabe bedre rammer for regioner og kommunerne i vores fælles arbejde. Det koster ikke penge at ændre, men snarere lidt politisk mod.

Stephanie Lose (V) og Jørgen Popp Petersen (SP)
Hhv. regionsrådsformand, Region Syddanmark og borgmester, Tønder Kommune

Vi har i Tønder Kommune en del patienter, der løbende har behov for både de regionale og de kommunale tilbud. Ved at give personalet mulighed for at være ansat i en regio-kommunal stilling og give adgang til it-systemer på tværs, ville vi kunne tilbyde et meget bedre samlet sundhedstilbud.

Kræver bureaukratiske krumspring
Og det er ikke alene på sundhedsområdet, vi er udfordret med rigide regler. Vi har i fællesskab arbejdet på at lave et fælles køkken på Tønder Sygehus. Men det kræver alverdens bureaukratiske krumspring at få til at fungere i virkeligheden.

Tønder Kommune har allerede et fint og velfungerende køkken, som vi gerne vil samarbejde tættere om. Region Syddanmark transporterer i dag mad fra sygehuset i Sønderborg til sygehuset i Tønder. Men ved et tættere samarbejde om køkkenet kan vi høste nogle økonomiske gevinster på driften og på udgifterne til transport af mad samt reducere den CO2, som transporten medfører.

Vi er i kommune og region enige om, at der skal være stærke lokale sundhedstilbud på de områder, der ikke kræver højt specialiseret viden og behandling. Derfor vil vi fortsat forsøge at styrke Tønder Sygehus og vores fælles projekt.

Vi har et behov for at få moderniseret og udbygget Tønder Sygehus, så det understøtter vores ambitioner, og her vil vi byde os til, når regeringen er klar med finansieringen af nærhospitalerne.

Koster politisk mod
Sundhedsstrukturkommissionen er i fuld gang med at lave feltarbejdet, der skal danne grundlaget for et beslutningsgrundlag for regeringen med henblik på at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen.

Vi vil gerne opfordre til, at kommissionen besøger os i felten i Tønder og får et førstehåndsindtryk af de juridiske barrierer, som hindrer det sømløse og sammenhængende sundhedsvæsen, som vi alle snakker om.

Og så er det vores forhåbning, at regeringen og Folketinget vil tage fat og skabe bedre rammer for regioner og kommunerne i vores fælles arbejde.

Det koster ikke penge at ændre, men snarere lidt politisk mod. Det er måske ikke nemt, men potentialet er kæmpestort.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Stephanie Lose

Økonomiminister (V), næstformand for Venstre
cand.oecon. (Syddansk Uni. 2006)

Jørgen Popp Petersen

Borgmester (Slesvigsk Parti), Tønder Kommune
landmand

0:000:00