Debat

Styrelsen for Patientsikkerhed: Kritik af ledelsers adgang til utilsigtede hændelser rammer forbi

Det er ikke korrekt, når to tidligere hospitalsdirektører påstår, at Styrelsen for Patientsikkerhed vil begrænse ledelsers adgang til utilsigtede hændelser, skriver Lena Graversen i en replik.

Det er afgørende, at sundhedspersoner har tillid til, at de kan rapportere utilsigtede hændelser sanktionsfrit, skriver Lena Graversen
Det er afgørende, at sundhedspersoner har tillid til, at de kan rapportere utilsigtede hændelser sanktionsfrit, skriver Lena Graversen Foto: Styrelsen for Patientsikkerhed
Lena Graversen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Beth Lilja og Torben Mogensen skriver i et indlæg på Altinget, at Styrelsen for Patientsikkerhed begrænser ledelsers adgang til utilsigtede hændelser. Det er ikke korrekt.

Styrelsen for Patientsikkerhed har i forbindelse med datasikkerhedstiltag i Dansk Patientsikkerhedsdatabase, som sundhedsvæsenet rapporterer utilsigtede hændelser til, opridset den lovgivning, Folketinget har vedtaget. En lovgivning Styrelsen for Patientsikkerhed har til opgave at forvalte.

Det fremgår, at oplysninger om identiteten af en person, der har rapporteret en utilsigtet hændelse, kun må videregives til de personer, der varetager opgaver i relation til læring og forbedring, for eksempel risikomanagere eller kvalitetsmedarbejdere.

Det er vigtigt, at ledelser engagerer sig i patientsikkerhed og forbedringsarbejde, men det engagement bør ikke hænges op på, om ledelsen kender identiteten på sundhedspersonen, der rapporterer.

Lena Graversen, kontorchef og overlæge, Styrelsen for Patientsikkerhed

I praksis betyder det, at videregivelsen af oplysninger om identiteten af sundhedspersoner til for eksempel den politiske eller administrative ledelse i en region eller kommune derfor yderst sjældent vil være berettiget, da det sjældent vil være nødvendig viden for dette ledelsesniveaus overordnede arbejde med patientsikkerhed.

Eksempelvis vil en sygehusledelse yderst sjældent have behov for at vide, om det er sundhedsperson A eller B, der har rapporteret en utilsigtet hændelse.

Sundhedspersoner skal beskyttes

Det er afgørende, at sundhedspersoner har tillid til, at de kan rapportere utilsigtede hændelser sanktionsfrit, og at oplysningerne kun anvendes til lærings- og forbedringsarbejde.

Der kan hverken lokalt eller nationalt skabes læring eller forbedret patientsikkerhed, hvis der ikke er tillid til, at UTH-systemet (utilsigtede hændelser) er anonymt og sanktionsfrit. Både, de sundhedspersoner, der rapporterer utilsigtede hændelser, og de sundhedspersoner, der rapporteres om i UTH’er, skal beskyttes.

I forbindelse med en rapport om patientsikkerhedskultur på hospitaler meldte OECD ud, at under halvdelen af de adspurgte sundhedspersoner troede på, at fejl og rapportering af utilsigtede hændelser kan deles uden mulige sanktioner til følge.

Det er vigtigt, at ledelser engagerer sig i patientsikkerhed og forbedringsarbejde, men det engagement bør ikke hænges op på, om ledelsen kender identiteten på sundhedspersonen, der rapporterer.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lena Graversen

Kontorchef, overlæge, Vidensformidling og Læring, Styrelsen for Patientsikkerhed
cand.med. (SDU 1993)

Beth Lilja

Skribent, Dagens Medicin, speciallæge i gynækologi og obstetrik
cand.med. (Københavns Uni. 1983)

Torben Mogensen

Formand, Lungeforeningen, formand, Rådet for Lægemiddelovervågning, professor, Lanzhou University i Kina
cand.med. (1981), speciallæge i anæstesiologi (1991), dr.med. (1995), b.sc. i filosofi (2012)