Tidligere hospitalsdirektører: Patientsikkerhed er ledelsernes ansvar

Med ændringer i loven om patientsikkerhed blev Styrelsen for Patientsikkerhed oprettet.

Formålet var at styrke patienternes sikkerhed, når de modtog behandling i sundhedsvæsnet. Den politiske dagsorden var, at man skulle finde de brodne kar og slå hårdere ned på dem.

Det kom efter nogle sager, hvor patienterne var blevet udsat for virkelig dårlig behandling af inkompetente læger. Man må sige, at det er lykkedes for styrelsen af skabe frygt blandt personalet. Frygten ser ud til gå fra top til bund. At frygten er til stede, fremgår af undersøgelser af personalets opfattelse af deres arbejdsmiljø.

Det er menneskeligt at fejle

Men det var ikke intensionen med loven om patientsikkerhed fra 2003. Tværtimod, der var en erkendelse af, at fejl sker, at det er menneskeligt at fejle, og at vi skal lære af fejlene. Det var ikke i modsætning til at uduelige fagpersoner skulle sættes fra bestillingen, men dem er der heldigvis også meget få af.

De fleste fejl laves af dygtige og kompetente fagpersoner. Derfor er den udbredte frygt, der er i sektoren, dræbende for arbejdet med sikkerhed

Beth Lilja og Torben Mogensen
Fhv. hospitalsdirektører

De fleste fejl laves af dygtige og kompetente fagpersoner. Derfor er den udbredte frygt, der er i sektoren, dræbende for arbejdet med sikkerhed og bogstaveligt talt for patienterne. Og helt i tråd med ovenstående har Styrelsen for Patientsikkerhed nu sendt en skrivelse i høring, som kun kan gøre tingene værre.

Ledelsernes ansvar

Patientsikkerhed er og bliver ledelsernes ansvar i sundhedssektoren. Men for at kunne varetage det ansvar, kræver det rigtige og fyldestgørende oplysninger om de utilsigtede hændelser, der desværre altid sker på hospitaler og i kommuner, hvor behandlingerne bliver mere og mere komplicerede.

Det virker imidlertid, som om at Styrelsen for Patientsikkerhed helt har misforstået dette: Styrelsen har udsendt et skriv, der helt overser ledelsernes behov for detaljererede oplysninger om alvorlige hændelser.

I det vi har set, fremgår det, at navne på sundhedspersoner, der har været involveret i utilsigtede hændelse, ikke bør tilgå ledelserne, angiveligt fordi man ellers kan frygte, at indberetteren bliver sanktioneret eller frygter at blive det. Desuden har vi set, at oplysningerne til ledelserne skal være aggregerede.

Vi har begge på ledelsesniveau deltaget i utallige undersøgelser og kerneårsagsanalyser, hvor det har været helt afgørende, at de direkte involverede i hændelserne deltog. Det gælder både hændelser med tragiske konsekvenser og mindre alvorlige.

Sanktioner er lovstridigt

Patientsikkerhed har været på dagsordenen i mere end 20 år. Der har været arbejdet ihærdigt på at give patienterne et mere sikkert forløb i sundhedssektoren - både på hospitaler og i kommuner. Danmark har lovgivningsmæssigt, globalt set, været på forkant med loven om patientsikkerhed fra 2003.

Loven gav amterne, i dag regionerne og kommunerne, pligt til at analysere og handle, når der skete en utilsigtet hændelse. Loven pålægger sundhedspersoner at rapportere utilsigtede hændelser, samt at beskytte det personale, der rapporterer mod sanktioner. Det vil således være decideret lovstridigt, hvis en ledelse sanktionerede en medarbejder på grund af en indberetning.

For at kunne opfylde loven, blev der udarbejdet et registreringssystem, hvis formål er at give et billede af sikkerhedsproblemerne i sundhedsvæsnet.

Det er vores opfattelse, at Styrelsen for Patientsikkerheds udmeldinger kun er egnet til at skabe mistro blandt medarbejderne

Beth Lilja og Torben Mogensen
Fhv. hospitalsdirektører

For at implementere ændringer, der skal skabe forbedringer på baggrund af de utilsigtede hændelser, arbejder hospitaler med analyser og implementeringsplaner.

Systemet er, med mere eller mindre rette, blevet angrebet for at være for bureaukratisk og ikke befordrende for patientsikkerhedsarbejdet. Men på trods af alle svagheder giver systemet et godt billede af patientsikkerheden på hospitalerne og i kommunerne.

Har ledelserne behov for at vide præcis, hvem der rapporterer de utilsigtede hændelser? Nej, men i de alvorlige hændelser, hvor det er hospitalsledelsen, der undersøger forbedringsmuligheder, er det naturligt, at de involverede deltager i arbejdet. Hvis ikke medarbejderne stoler på deres ledelse og vice versa, er patientsikkerhedsarbejdet umuligt.

Skaber mistro, fremfor tillid

Det er vores opfattelse, at Styrelsen for Patientsikkerheds udmeldinger kun er egnet til at skabe mistro blandt medarbejderne. Samtidig er det vigtigt, at ledelser på alle niveauer, inklusiv det politiske, får detaljerede oplysninger om de alvorlige utilsigtede hændelser.

Behøver de øverste niveauer navne på de involverede? Nej, men man skal vide hvilken afdeling, hvilke faggrupper og under hvilke omstændigheder en hændelse er sket. Altså detaljerede oplysninger, ikke kun på det overordnede og aggregerede niveau.

Den lokale ledelse har ikke behov for, at en stabsmedarbejder redigerer en hændelse, sådan som det nu foreslås af Styrelsen for Patientsikkerhed - tværtimod.

Styrelsen må og skal ændre sine anbefalinger

Hvis patientsikkerheden skal forbedres, skal alle politikere, regionsledelser, hospitalsledelser, afdeling/klinik ledelser og medarbejdere aktivt arbejde for bedre patientsikkerhed.

Hvis Styrelsen for Patientsikkerhed virkelig skal bidrage til øget patientsikkerhed, skal den mane frygten for repressalier i jorden og slå hårdt ned på de rygter eller eksempler, der måtte være om, at indberetninger af utilsigtede hændelser bliver brugt personaleretsligt.

Derfor må og skal styrelsen ændre sine kontraproduktive anbefalinger om at hændelser skal anonymiseres og aggregeres inden ledelserne kan få adgang til oplysningerne.