Sundhedsleverandør: Bekymrende forklaringer fra regionerne

Af Joachim Werr
Autoriseret læge, ph.d. og stifter af den svenske sundhedsleverandør Health Navigator

I sidste uge kom der politisk fokus på Aktiv Patientstøtte.

For en som mig, der i de sidste mange år har brugt tusinder og atter tusinder af timer på at udvikle og forfine dette system, der målbart har vist sig at forbedre sundheden og livsglæden for nogle af samfundets allermest udsatte, ofte ældre patienter, har det været meget positivt at opleve, at der fortsat er stor interesse fra danske politikere.

Desværre må jeg dog også erkende, at der har sneget sig flere misforståelser ind i debatten. For ikke at tale om indlægget fra Bent Hansen, Danske Regioners formand, der desværre kun gør mig mere bekymret for projektets udsigter.

En model, som ikke virker
Først til det formelle, om man vil. Bent Hansen angiver, at regionerne leverer ”præcis, hvad der er aftalt”.

Det forstår jeg ikke, hvordan han kan mene. I ”Ramme for udmøntning af Aktiv Patientstøtte”, som man kan finde på Region Hovedstadens hjemmeside, fremgår det nemlig, at ”Regeringen ønsker at igangsætte et forsøg med aktiv patientstøtte baseret på svenske erfaringer”.

Vores håb er fortsat, at de nævnte forhold vedrørende Aktiv Patientstøtte beror på fejl snarere end et bevidst forsøg på fordrejninger fra Danske Regioners side.

Joachim Werr
Autoriseret læge, ph.d. og stifter af den svenske sundhedsleverandør Health Navigator

Men som jeg påpegede i mit første indlæg, er den model, regionerne har valgt, fundamentalt forskellig fra den, der har virket i Sverige.

Og ikke nok med det. Erfaringerne fra Sverige inkluderer også videnskabeligt belæg for, at den model, som regionerne har valgt, simpelthen ikke virkede, da man afprøvede den i Sverige i 2010-2012.

Disse svenske erfaringer er offentliggjort i ansete videnskabelige tidskrifter så sent som sidste år.

Næsten endnu mere bekymrende er det dog, at der i indlægget fra regionerne – som egentlig skulle være et svar på mit indlæg – aldrig bliver svaret på netop dette centrale faktuelle forhold om at problemet med regionernes model er, at den ikke er integreret (som den er i Sverige og England og har været det i Region Sjælland – se mit tidligere indlæg for detaljer).

Mærkværdige tal og manglende dialog
I stedet nævnes en række andre forhold, som aldrig var årsagen til at jeg råbte vagt i gevær.

Og derudover slår regionerne ellers på, at Aktiv Patientstøtte blot er en del af en større indsats, hvilket næsten kunne give et indtryk af, at så vigtigt er projektet til over en kvart milliard kroner åbenbart heller ikke.

Samtidig kommer Bent Hansen med en oplysning i indlægget, der undrer mig meget: At regionerne vil behandle 15.000 patienter inden for de næste år.

Ud over at der altså er valgt en model, der beviseligt ikke vil fungere efter hensigten, viser svenske erfaringer nemlig, at regionerne med de planlagte 100 sygeplejersker højst kan regne med at få 5.000 patienter igennem systemet de kommende år, når de på nuværende tidspunkt hverken har software, træning, ledelse eller opfølgning på plads.

Derfor er det mig en gåde, hvor Bent Hansen har et tal på 15.000 patienter fra.

Lige så stor en gåde er det, at teamet, der har udarbejdet modellen for den nationale implementering i Danmark, så vidt jeg er orienteret, slet ikke har været i dialog med hverken akademiske eksperter eller fagpersonale i det offentlige i Sverige (eller for den sags skyld England) de seneste år.

Det er meget mærkværdigt, da det plejer at være det første, man gør, hvis man bygger et projekt på andres erfaringer.

Slaget er ikke tabt endnu
Afsluttende vil jeg gerne give svar på tiltale til det angreb, der har været på Health Navigator som budbringer i debatten.

Først og fremmest er det helt unødvendigt at sige, at vi selvfølgelig gerne vil indgå i samarbejdet om at få Aktiv Patientstøtte i Danmark til at blive en succes.

Det er i al beskedenhed det, vi har forsøgt gennem den snart tre år lange proces – og det er det, vi fortsat ønsker nu.

Det er også grunden til, at vi efter lange og svære overvejelser har valgt at deltage i den offentlige debat. Simpelthen fordi vi har fundet det nødvendigt at gøre opmærksom på, at baseret på nyligt offentliggjort forskning om svenske erfaringer, så vil projektet slå fejl i sin nuværende form.

Konkret mener vi dog, at det nemt kan komme på skinner igen.

Og det behøver slet ikke at indebære, at vi indgår i processen med at udforme et nyt udbud – der er rigeligt med uafhængige forskere i Sverige og England, som regionerne kan konsultere.

Hvis dette nye udbud udformes rigtigt, vil det selvsagt kunne fungere både med os eller en anden aktør som leverandør.

Derfor er vores interesse på nuværende tidspunkt også bredere, end det er blevet insinueret i debatten. Vi har en oprigtig frygt for, hvad en skandale i Danmark med noget, der kaldes Aktiv Patientstøtte, kan gøre for opfattelsen af det navn og den model, som vi i tæt og tillidsfuldt samarbejde med det offentlige i flere lande har brugt år på at udvikle og få til at virke.

Derfor er vores håb også fortsat, at de nævnte forhold vedrørende Aktiv Patientstøtte beror på fejl snarere end et bevidst forsøg på fordrejninger fra Danske Regioners side.

Det gælder særligt forbigåelsen i Bent Hansens indlæg af det centrale problem om, at den valgte model tidligere har vist sig ikke at virke, da den blev anvendt i Sverige, samt angivelsen af et tre gange højere patienttal, end hvad svenske erfaringer tilsiger med det oplyste antal sygeplejersker.